Forum

Plantning af valnøddetræ.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Emma, 1. februar 2007 kl. 10.12

Vi har fået et 4 meter højt valnøddetræ.

Hvad skal vi tage højde for, når vi planter det. Jeg tænker blandt andet på om det trives bedst i sol/skygge? Hvor god plads skal det have? Og, om der er andre ting, som vi skal tage højde for!

Venligst Emma.

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 1. februar 2007 kl. 14.20

Hej Emma.

Et valnøddetræ skal have fuld sol og masser af plads for det bliver virkeligt stort,det er kun egnet til store king-size haver.

Mvh Svend Høst

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Emma, 1. februar 2007 kl. 14.26

Vi har et græsstykke ude foran vores hus på ca. 50–60 kvm. Er det stort nok? Rundt om græsstykket er nedkørsel til huset samt et større fliseareal. Jeg tænkte, at vi kunne plante det midt i græsstykket!?

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 2. februar 2007 kl. 15.28

Til Emma.

Som der er svaret, bliver et valnøddetræ stort.

Den plads du nævner på ca. 50 kvm. græs med træet midt i, bliver efter min mening desværre nok for lille.

Men nu har du jo fået et valnøddetræ og hvis du ikke har andre muligheder? så kan du jo plante det midt i græsset og så efterhånden forme og beskære træet. Til den tid skal du da lige huske på, at et valnøddetræ "bløder" meget ved beskræring om foråret. Derfor skal du fremover kun forme og beskære træet om sommeren.

Jeg kan f.eks. give dig en lille fornemmelse af, hvor stort et valnøddetræ bliver med tiden:
Hvis man f.eks. skulle plante to træer, skulle planteafstanden være ca. 10–15 meter! imellem træerne, det fortæller lidt om, hvor stort et valnøddetræ egentlig bliver.

Jeg håber du får plads til det. Det udvikler sig jo til et stort flot træ.

m.v.h.

Peter.

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 2. februar 2007 kl. 21.43

Hej Emma
Til lykke med træet. Nu er det vigtigt at finde ud af om det er et podet træ eller et frøformeret. Er det et podet, kan det godt være at det er podet på en svagtvoksende grundstamme af "sort valnød", eller det kan være en svagtvoksende sort, som Broadwiev eller Metcalfe. Disse træer blliver ikke helt så store som de frøformerede træer af alm. europæisk valnød.

Alternativt kan træet stammes op, så der bliver en høj stamme og grene fra en højde, der passer til stedet, som du nævner ca. 50 m2, det er ca. 7 x 7 meter og de første mange år giver det ikke problemer. Husk som tidligere nævnt af en af de forrige, der beskæres kun midt sommer, og skal en gren helt væk, startes med at klippe halvdelen af grenen væk, indtil et skud, der er liv i, 1–2 år efter fjernes igen halvdelen af den tilbageværende gren og igen et år senere at fjerne grenen helt inde ved stammen. Alt dette for ikke at få råd i hovedstammen, for hvis det sker, kan træet blive hult og på længere sigt vil træet dø af det. God held med valnøddetræet.

Boi Jensen, www.de-gamle-sorter.dk

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 2. februar 2007 kl. 22.47

Kære Emma – køb eller lån på biblioteket en bog om beskæring.

Læg mærke til hvordan frugtavlere nu beskære deres træer. Det kaldes Spindeltræer, der er ca. 2. m. imellem dem – og holdes i plukkehøjde. Det kan vi jo selv indrette dem og os selv efter. Jeg "kører" selv mine frugttræer efter devisen. Alle mine bærbuske beskærer jeg som "opstammede" HejDe. håp

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 4. februar 2007 kl. 16.29

Jeg er enig i advarslerne om træets størrelse, men der bliver egentlig også spurgt om vækstbetingelserne i det hele taget. Der er i det mindste to ting, der må tages i betragtning:
Træet stammer fra Balkanområdet, og det betyder, at det er tilpasset varme og tørre forhold. Derfor er det meget gunstigt for træet at stå på et veldrænet, solrigt sted.

Jordbunden i hjemlandene er kalkrig, og derfor må man regne med at skulle kalke jorden under træet hver vinter, hvis der da ikke lige er kalkrig jord på stedet, hvor det skal stå.

Det kan tilrådes, at man graver plantehullet rigeligt dybt og fylder de nederste 20–30 cm op med murbrokker, mørtelrester og andet kalkrigt, groft materiale. Selve plantejorden bør være en blanding af lige rumfangsdele filtergrus, kompost og visne blade. Hver 100 liter (svarende til en trillebørfuld) af denne blanding iblander man 1 liter jordbrugskalk.

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 4. februar 2007 kl. 21.31

Jeg har aldrig hørt før at valnøddetræer skulle være en surbundtplante som skulle gro i kalkrig jord som også skulle være ret tør. Mit valnøddetræ som jeg plantede i 1980 i gammel fugtig mosejord, alså det totalt modsatte hvad Sten Porse skriver, voksede nærmest eksplosivt og gav 1200- 1300 nødder om året i de bedste år,jeg prøvede at holde træet nede ved at skære 2–3 store grene af hvert år, men alligevel blev det alt for stort 8 x 8 meter,så jeg skar det ned, så kun 2.5 meter af stammen stod tilbage,næste forår kom der masser af nye skud,som voksede fantatisk hurtigt 3–4 meter så træet ligner snart sig selv igen.

Mvh. Svend Høst

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Thrysøe, 21. juli 2015 kl. 2.59

Hej Svend Høst. Jeg er desværre nød til at gøre dig opmærksom på, at din opfattelse om surbund og alkalisk jordbund er det totalt modsatte af hvad du udtrykker...

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 21. juli 2015 kl. 7.38

ja - det er jo desværre ikke første gang at nogen ikke ved hvad de skriver om

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 21. juli 2015 kl. 9.27

Bedre sent end aldrig...........der skulle naturligvis stå kalkfattig jord , men at der skulle gå mere end 8 år før nogen opdagede fejlen er vel tankevækkende , tak til Søren og sine skarpe øjne.
Mogens !!! Er det ikke meget nedladende at skrive sådan om alle de søde og rare mennesker som med hjertet på det rette sted prøver at hjælpe andre med deres haveproblemer , vi er jo ikke alle sammen lige dygtige og alvidende som du er..........................

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 22. juli 2015 kl. 9.00

måske - men det er heller ikke godt med forkerte oplysninger

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rebecca Toubøl, 1. oktober 2017 kl. 17.12

Svend Høst, jeg kunne godt tænke mig, om du retter dit svar til, for der er stadig ting i det, der virker modsatrettede...
"Skrevet af: Svend Høst, 4. februar 2007
Jeg søger oplysninger om hvilken jord, valnød vil trives i og holder mig til Sten Porses svar, som er det, der virker mest logisk ift hvor træet stammer fra og ift øvrige oplysninger på nettet. Har desværre plantet træet i ren sandjord efter anvisning fra Westergaard, men i foråret 2017 regnede det så meget her i Rødekro, at mange næringsstoffer blev vasket ud og træet blev helt lys grøn i bladene. Det skulle have en del organisk gødning, før det rettede sig, men i august vokede det helt utroligt og er flot grøn igen. Jeg har ikke kalket, kun givet flydende nælde+kulsukkervand og kyllingegødning, så det må jeg huske at få gjort. Jeg vil anbefale andre med mager sandjord til at give træet noget at leve af i hullet jvf. Sten Porses anbefalinger. Jeg tør ikke grave mit op igen, nu det har så godt fat og må bare forkæle det med kalk og kompost ovenfra.

Nyt svar til emnet »Plantning af valnøddetræ.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Plantning af valnøddetræ.

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider