Forum

Bøgehæk i Juli – med klump eller potte?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Asbjørn Hansen, 13. juli 2017 kl. 8.53

Hej,

jeg vil rigtig gerne have repareret lidt i min bøgehæk og har tiden nu her i Juli. Jeg ved godt tidspunktet ikke er perfekt og at der skal vandes ofte mm vi får en dårlig sommer.

Men er det muligt at plante bøgehæk med klumo nu i juli? Eller er potter at foretrække? Synes ikke jeg kan finde nogen i potter som er 150cm eller højere på nær hos en danske hjemmeside med base i Holland hvilket jo betyder lang transport i sommervarmen.

Håber I kan hjælpe

vh

Asbjørn

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine S., 13. juli 2017 kl. 10.35

Hej Asbjørn,

Det er der skrevet om tidligere. Se Lone Brems' indlæg i denne tråd www.havenyt.dk/forum/fri_debat/11523.html.

Mvh Trine

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Asbjørn Hansen, 13. juli 2017 kl. 11.08

hej Trine

tak for svar og link, men mit spm går mere på om man overhovedet kan få planter med klump til at trives hvis man planter i juli eller om det skal være med potte.

vh

Asbjørn

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 13. juli 2017 kl. 13.12

Hej Asbjørn

Med lidt lykke og held + en meget opmærksom pleje KAN klumpplanter klare flytning på denne årstid.
Det kan bare slet ikke anbefales !
Der er ingen tvivl om, at planterne efter deres biologiske rytme ikke er klar til at tåle omplantning nu.

Men altså - Hvis du vælger at købe bøgeplanter nu, så vær opmærksom på at:

Planterne skal behandles uhyre varsomt (beskyttes mod udtørring af bladmassen og rodklumpen) under transport fra planteskole til plantested. Deres vandforsyning er begrænset svarende til den ekstremt lille rodmasse.
Hvis du handler med en kvalitetsbevidst planteskole, vil du modtage "forberedte" planter - dvs, de har været rodbeskåret flere gange med måneders & års mellemrum, inden de bliver pakket til salg. Hvis planteskolen derimod ikke har forberedt planterne på denne måde vil udsigten til dyrkningsheld ved plantning i juli være meget, meget dårlig...

Når de plantes skal mulden omkring rødderne være både løs og fugtig for at rodudviklingen kommer igang så hurtigt, det kan lade sig gøre. Jorden må endelig ikke på noget tidspunkt blive vandmættet - for at undgå det er et højt indhold af halv- og helomsat kompost indblandet i plantejorden et godt udgangspunkt!
Man kan afhjælpe både risikoen for vandmætning og risikoen for udtørring ved at lægge et lag førne på 5 - 8 cm ovenpå jorden omkring plantestederne, når plantningen er afsluttet.
Det kan også være nødvendigt, at overbruse planterne i tør vind gentagne gange den første tid. På virkelig varme sommerdage kan flere overbrusninger være nødvendige - gerne også sent om aftenen.

Men det er virkelig "op ad bakke" at efterplante bøg nu i sommerperioden.
Jeg mener, at en fagligt velfunderet plantehandler af alle disse grunde burde afstå fra på nuværende tidspunkt at sælge bøgeplanterne.

Venlig hilsen fra
Lone

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Asbjørn Hansen, 13. juli 2017 kl. 13.28

Hej Lone

mange tak for det fyldestgørende svar! Jeg må nok vente til efteråret med at udskifte planterne så.

Eller gælder det kun for planter med klump? Alså hvis man planter bøgehæk fra potte kan de godt tåle at blive flyttet om sommeren?

mvh

Asbjørn

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 13. juli 2017 kl. 17.37

Hej Asbjørn

Bøgeplanter i potte er jo på den måde forberedt, at deres rodudvikling er begrænset til pottens indre.
Der skal en sikker hånd til at udvælge pottede hækplanter - de danner meget let "rodkage" eller "snurrerod" hvis de står for lang tid i potten. En plante, der på den måde har indrettet sig efter forholdene i potten (incl regelmæssig undervanding, som er vandingsmetoden for buskvækster i potte) kan være svær at få igang med at brede rodvæksten ud efter plantning.

Så der er stadig god grund til at være tilbageholdende med at flytte pottede planter i den varme, tørre årstid.
Men som udgangspunkt er de lidt mindre sårbare end klumpplanter.
Men hvis du bestemmer dig for den løsning, er der rigtig vigtigt med løs, humusholdig plantejord og forsigtig vanding (sivevanding kan anbefales, fordi den metode - brugt rigtigt! - mindsker risikoen for vandmættet jord).

Venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Bøgehæk i Juli – med klump eller potte?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Bøgehæk i Juli – med klump eller potte?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider