Forum

Mit blommetræ giver ikke frugt

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 13. maj 2007 kl. 22.58

Jeg har et stort og gammelt blommetræ i min have. Det blomstre fint i foråret med en masse blomster, men der kommer kun 2 til 3 blommer på.

Er der nogen der kan fortælle mig, hvad grunden kan være til at der ikke kommer flere frugter på, og hvad jeg kan gøre for at få en masse blommer ud af det?

Mvh
Annette

1 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 14. maj 2007 kl. 13.37

Til Annette.

Ved du hvilken blommesort du har?

Måske mangler du en bestøversort.

Løsningen kunne evt. være, at få plantet en god sort til bestøvning, det kan f.eks. være Opal eller Victoria, som så ville kunne bestøve dit ret frugtløse blommetræ.

Hilsen John.

2 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 14. maj 2007 kl. 17.24

Hej Annette
Fuldstændig enig i at enten skal der podes en bestøversort på dit blommetræ – eller der skal plantes en god bestøver som ovenfor nævnt, Jubilæum er også en god bestøver og sundere end Victoria, som af og til får svampesygdommen "sølvglans" – og det virker næsten ligesom elmesyge på elmetræer.

Du kan nå at pode endnu, men det haster og kræver at du kan få fat i podekviste. Evt. mail til mig, jeg har stadig lidt på køl.

www.de-gamle-sorter.dk

3 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 15. maj 2007 kl. 21.43

Hej Boi og John

Tak for jeres svar på mit indlæg. Jeg tror, jeg vil plante et blommetræ op af et plankeværk, som står i nærheden. Jeg ved ikke hvad det er for en sort jeg har, men jeg vil se hvilke af dem I foreslår, som vil egne sig som espallier.

Annette

4 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 15. maj 2007 kl. 22.09

Hej igen Boi og John

Nu gik jeg igang med at læse om de blommer som I har foreslået, og så kom jeg i tanke om, at der faktisk ca. 5 meter fra træet står et par gamle mirabelle træer, der fint bære frugt – burde de ikke kunne fungere som bestøvere for blommetræet (det har jo godt nok tilsyneladende ikke været tilfældet)?

Annette

5 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 16. maj 2007 kl. 9.39

Til Annette.

Jeg mener ikke at mirabeller kan bestøve blommer – da mirebel blomstre meget tidligt i april, hvor blommetræer først blomstre i maj.

Blommetræer vokser ofte kraftigt og kan derfor være lidt svære at styre som espaliertræer, men det kan da lade sig gøre, f.eks. som såkaldt fri viftetræ, hvor beskæringen ikke er så krævende og kraftig.

De nævnte sorter – Opal og Jubilæum kan anbefales.

Iøvrigt:
De manglende blommer på dit træ kan jo evt. også skyldes frostskade i blomstringstiden?

Har dit blommetræ tidligere år båret meget frugt?

hilsen John.

6 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 16. maj 2007 kl. 16.43

Hej igen Annette
Ud over de 2 nævnte træer til espalliering vil sorten Jefferson også være fin, ifølge bogen "Danmarks Frugtsorter" af Anton Pedersen danner den godt blomsterstøv og den er forholdsvis langsomt voksende – giver gule blommer.

7 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 16. maj 2007 kl. 23.11

Hej igen Boi og John.

Tak for jeres tilbagemeldinger. Jeg kigger nærmere på de foreslåede blommer. Jeg tror ikke umiddelbart at det skyldes frostskade – det er nu 4. sommer vi bor her, og ingen af årene har træet båret mere end et par blommer.

Annette

8 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 17. maj 2007 kl. 10.20

Hej igen Annette.

Blot lige:
De få blommer du har haft på træet, hvilken farve har de? og hvilken facon har de? er de runde eller aflange, små eller store, røde eller blå, gule eller grønne?

Måske kan man indkredse sorten lidt på denne måde.

Om alt er – så mangler du helt sikkert en bestøver til træet.

Hilsen John.

9 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 17. maj 2007 kl. 12.27

Hej John

Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad farve de er for de har altid været faldet ned inden de var modne, men det virker som om at de er runde ikke særligt store.

Annette

10 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens., 28. oktober 2007 kl. 20.49

Det sker ofte at stenfrugt træer bla. blomme ikke vil blomstre, det skyldes gerne at de har det for godt. Sætter masser af blade istedet for blomster. Det skal pines lidt. Skær et par kraftige grene af, eller stram et stykke ståltråd rundt om stammen i et par dage, det hjælper i mange tilfælde.

11 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Skjoldager, 3. november 2007 kl. 0.53

Tak for indlægget, men mit træ blomstrer fint og rigeligt, der kommer bare kun 2 blommer ud af det.

12 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 3. november 2007 kl. 17.51

Jeg har et blommetræ med 3–4 forskellige arter, købt på en planteskole, så jeg formoder de kan befrugte hinanden. Træet er nok 4 år gammelt, men giver meget få blommer. Det blomstre selvfølgeligt tidligt, men der ses dog, i hvert fald humlebier i blomsterne. "Hjemme" i bardomshjemmet havde vi Reine Clauder, der var mange flere blommer end vi ni personer orkede at spise. Min mor, som havde været kokkepige brugte dem i stor mængde til forskellig konservering. Jeg er også skuffet over min blommehøst. Jeg har dog bekendte som tilbød rigeligt af deres Opal blommer, jeg orkede kun 5 kg. Jeg har tidligere søgt hjælp hér. håp

13 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper, 5. januar 2008 kl. 12.13

Hej
jeg har 7 små orkedér med hjem fra Costa Rica. de stå i noget slim stads i et lille glas (sådan sto de da jeg købte dem) jeg var nød til at tage dem ud af glasset fordi de blev væltet i flyet.

hvad skal jeg gør med dem?

14 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 6. januar 2008 kl. 11.22

Mon ikke det slimede stads er fordi de har stået for længe i det samme vand? Er det ikke almindelig orkidér som skal i jord, ellers skyl glassene, kom nyt vand i og stil dem i det igen.

Helle – www.helleshave.dk

15 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna Grethe, 3. august 2008 kl. 17.08

Appropos blommetræer... Jeg er nybagt glad ejer af en gammel kolonihave, hvor der hele sommeren er piblet nye og ukendte planter frem. Jeg har, hvad jeg troede var en blodbøg, eller noget i den retning. Min mand påstod at han havde set en blomme i træet, og jeg var naturligvis ved at brække mig af grin, indtil han stædigt fandt hvad han søgte – en blomme. Det var en blårød sag på størrelse med en sveskeblomme, men mere rund i det. Den var fantastisk godt camoufleret i det røde løv. Vi delte naturligvis og den var rød i kødet, sød og saftig.

Jeg synes ellers jeg er ret godt inde i botanikken og jeg mindes ikke jeg har set træet blomstre. Bladende er angrebet af et eller andet, og jeg tror at træet er ældgammelt. Især snegle med hus på kan godt lide det. Men hvad er det nu for blomme(r) min mand har fundet. Jeg påstår jo, omend knapt så hårdnakket mere, at træet er en blodbøg. Har han opdaget en ny sort ;o)

16 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 3. august 2008 kl. 19.06

Hej Anna Grethe
Du har en krydsning mellem en blomme og en mirabel – eller noget lignende.

Den hedder Prunus Trailblazer.

www.de-gamle-sorter.dk

17 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna Grethe, 3. august 2008 kl. 19.53

Hej Boi
Jeg havde faktisk, tidligere i dag, været inde omkring din side inden jeg sendte en forespørgsel her. Jeg fand da ikke noget der kunne passe på beskrivelsen. Nu har jeg igen slået et slaw forbi siden, men jeg kan stadig ikke finde omtalte krydsning. Derimod har jeg søgt på nettet efter Prunus Trailblazer, og fundet den beskrevet flere steder. Så jeg (og ikke mindst min mand) takker for hjælpen. Træet ser noget miserabelt ud, og vi havde talt om at fælde det, men det var inden omtalte blommefund. Tror du det kan komme sig og blive et træ med mange frugter, eller skal vi give det dødssrødet...

18 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 3. august 2008 kl. 21.32

Hej Anne Grete
Mirabelletræer og blommetræer har normalt en begrænset levetid – og de bliver meget sjældent så gamle som pære- og æbletræer kan blive. Derfor sker det ofte at blomme og mirabelletræer ikke bliver mere end 25–30 cm i diameter for derefter at dø. Selvfølgelig er det også sådan at der findes masser af eksempler på det modsatte.

En af de ting, der kan forlænge levetiden er beskæring, så træet hele tiden er i ny vækst – og det er der måske naturlig forklaring på. Fornyet vækst giver træet mere kondition eller livskraft og dermed bliver det ældre.

Var det mit træ, ville jeg skære måske en fjerdedel af træet væk, og gerne få store grene, så der bliver så få steder, der bliver sår.

Beskæringen er fint at udføre nu – og hellere i denne uge som senere.

19 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna Grethe, 3. august 2008 kl. 22.42

Hej Boi.

Det vil jeg prøve.

Takker for fin vejledning :o)

20 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorthe Andersson, 22. april 2017 kl. 13.42

Hej har et opstammet blommetræ som er ca 4 år og der har aldrig været blommer på det ???? Det skulle være selv bestøvende. Det er et prunus domestica ontario hvad er der galt med det. Mvh.Dorthe

21 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inger Kaagaard, 22. april 2017 kl. 14.52

Det kan måske også være alderen. Jeg har 3 meget gamle blommetræer i min have, og de giver næsten ingenting, selvom det er forskellige sorter.

22 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorthe Andersson, 22. april 2017 kl. 14.56

Hej det er købt på planteskolen for 4 år siden og der er aldrig kommet blommer på. Mvh. Dorthe

23 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 22. april 2017 kl. 19.39

Anna Grethe:
Der findes mig bekendt noget, der hedder blodblomme, og den skulle have rødligt løv.

Selv har jeg krægeblommer (de er blåduggede og kryds af blommer og slåen), jeg blev ellers så glad: Næh, sveskeblommer!

Mvh
Tine

24 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. april 2017 kl. 22.26

Sætter træet blomster Dorthe?

25 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorthe Andersson, 22. april 2017 kl. 22.29

Ja træet sætter blomster og ser sundt ud. Der er bare ikke kommet en eneste blomme siden vi købte det for 4 år siden

26 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. april 2017 kl. 22.35

Så er det sandsynligvis et bestøvningsproblem. Plant f.eks. opal eller en anden god bestøver sort. Du kan lige nå det og få bestøvet i år.

27 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorthe Andersson, 22. april 2017 kl. 22.52

Tak for hjælpen vil prøve at plante et træ i nærheden og håber så det vil hjælpe ellers får vi måske blommer på det nye træ 😊

28 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulrik Winther, 22. april 2017 kl. 22.58

Hej Dorthe
En anden mulig forklaring er angreb af blommebladhvepse. Hvis blomsterne udvikler sig til småblommer, der falder af, inden de er mere end ærtestore, og der er en lille sort prik i enden af hver blomme, så er blommebladhvepsene på spil. Bladhvepsene lægger æg i blomsterne om foråret, og larverne gnaver sig ind og æder kernen i de helt nye småblommer. Hver larve ødelægger 5 småblommer, så et angreb kan sagtens tømme træet helt - år efter år, inden der overhovedet er synlige blommer. Virkeligt irriterende.
Mvh. Ulrik

Nyt svar til emnet »Mit blommetræ giver ikke frugt«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Mit blommetræ giver ikke frugt

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider