Forum

Frøer ingen adgang i haven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jette Seidlitz, 28. maj 2007 kl. 21.40

Hvordan holder jeg effektivt frøer ude af min have. Jeg er skrækslagen for frøer og har opdaget en af slagsen i min have,hvilket resulterer i at jeg ikke kommer i haven. Findes der nogen form for hegn eller andet så frøerne holder sig væk fra haven.

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Schneider, 29. maj 2007 kl. 10.54

Jeg har det desværre lige som dig. Jeg er også bange for frøer. Det er rigtig belastende. så jeg lytter også gerne til gode råd.

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 29. maj 2007 kl. 18.23

Jamen hvorfor er i dog bange for frøer? Ved godt det er en cliche at sige at de er mere bange for jer end i er for dem, men frøer og tudser er da nogle af de mest nyttige dyr man kan have i en have. De spiser snegle og andet kryb, som ellers tager de ting vi gerne vil se på – og så holder de sig for sig selv, så i behøver ikke at se på dem hele tiden. :)

Men for at give et råd – anskaf jer en stork – de æder frøer i spandevis.

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jane, 29. maj 2007 kl. 22.07

Eller sørg for at de ikke kan lide jeres have! Jeg har eksempelvis en masse bunddække i 10–15 cm.s højde. Der er altid mindst én skruptusse i det! Og jeg bliver altid lige forskrækket, når jeg luger, og pludselig begynder den at røre på sig! – så jager jeg den væk – men jeg synes nu de er søde. Sødere end snegle!

Men altså, en bar have, hvor de ikke kan finde skygge i dagtimerne, det hoder vel frøer væk?

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 5. juni 2007 kl. 0.23

Det er altid rart at vide,hvor man kan låne en tusse...hvis det skulle knibe.:)

Her,hvor jeg bor har vi ingen tusser, sommerfugle eller pindsvin mere. Måske skyldes det et stort forbrug af sprøjtemidler (af de offentlige arealer) manglende værtsplanter og for mange ræve (selvom de også er gået tilbage med tiden). Så,hvis jeg havde nogle tusser/frøer i haven ville jeg værne om dem (også selvom de er ulækre) for det er et vidne om at naturen omkring dig er rimeligt frodig og frugtbart og ikke hel ødelagt. Min egen mor har sommerhus op ved Vollerup overdrev (ved Kalundborg) og dette ligger tæt ved en mose. Her om sommeren vrimler det med små frøer i massevis og selvom mange af dem ender under dækket på bilerne og i næbet på skaderne og andre fugle, syntes jeg at det er et betagen syn at se en truet paddeart boltre sig igennem græsset og ud i den store verden. Jeg kunne godt tænke mig at indføre dem i min egen have, men det er forbudt og jeg er også sikker på at de ville dø med tiden og det er jo ikke mening...

Så værn om dem.

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Møller, 6. juli 2007 kl. 10.35

Jeg vil gerne have en masse frøer i min have – så hvordan lokker man mange til?

Sidste sommer have vi en frø der sad ved et lille regnvandsbassin i vores blomsterbed, der sad den og fangede vepse, hvilke var utroligt nyttigt (vi have en hvepse bo det år) og facinerende at se på.

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorthe Moesmand, 6. juli 2007 kl. 11.54

Hej Møller
Jeg ved ikke hvordan du lokker frøer til din have, fordi det hænger sammen med omgivelserne. Men hvis du skaber gode betingelser, kommer der vel flere end den enlige, der var der sidste sommer.

"Vilde hjørner", hvor der er mørkt og fugtigt, er selvfølgelig altid gode. Et lille regnvandsbassin lyder som en god begyndelse. Hvis du planter omkring det, så der bliver noget at gemme sig under, er det naturligvis rart for frøer (og tudser og mange andre dyr).

En brændestabel er alletiders sted. Man behøver ikke have pejs eller brændeovn for at have en brændestabel. En brændestabel alene som "pynt" kan ligge i årevis og huse flere dyr end man overhovedet kan forestille sig.

En bunke sten er også godt og tjener samme formål. Sten er specielt gode, fordi de oplagrer solvarme i løbet af dagen, så der er et lunt gemmested for dyrene om natten.

Prøv at søge inspiration i nogle af de gode bøger om emnet. Fx Lars Gejl "Havens dyreliv".

Husk at tænke i helheder. Altså at der er en masse smådyr, som frøerne gerne vil spise. Men at der også er dyr, der gerne spiser frøerne: pindsvin, fugle, frøer (!) mm.

Rigtig god fornøjelse med at tiltrække frøer.

hilsen Dorthe

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inge, 13. august 2007 kl. 11.32

Stakkels jette. Jeg føler med dig, for jeg har det præsis lige sådan. Og jeg oplever for hvert år, at der bliver flere og flere og de er alle vegne.Jeg tør snart ikke gå uden for en dør. Dem der ikke har den anst, kan slet ikke sætte sig ind i, hvor forfærdeligt det er.

Jeg har prøvet hypnose, uden nogen som helst effekt. Er der nogen der er blevet kureret for denne angst og hvordan?

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Andersen, 26. september 2007 kl. 21.44

Jeg har haft det fuldstændig som jer og ville ønske frøerne hen hvor peberet gror. Lige meget hvor meget jeg tænkte at de er til nytte for min have var jeg fuldstændig angt for dem. Da jeg ikke længere turde gå uden for døren og græd og rystede i hele kroppen når jeg så en – kontaktede jeg først en psykolog, som ikke kunne hjælpe lige nu og her, men forsøgte så med hypnose og i dag kan jeg godt se på en frø uden at føle angst – jeg tør dog ikke gå ud på græsset, hvor vi har mange frøer og er der frøer på terressen løber jeg væk. Det er ikke optimalt men bedre end før. Psykologen går jeg stadig hos og det hjælper men langsomt.

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael, 27. september 2007 kl. 22.45

Jeg har en del frøer i haven, det er som det skal være. Problemet her er at hvis jeg lader havedøren stå åben, så hopper de små skidderrikker ind. (Det er de altså når de kommer ind i huset).

Nogen gode ideer til hvordan jeg kan holde døren åben, uden ubudne gæster?

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 27. september 2007 kl. 22.53

Nej Michael – egentlig ikke.

En åben dør ud til ens have kan byde på lidt af hvert indedørs, lige fra frøer – som du selv har bemærket, til musvitter, solsorte, hvepse, myg og endda tyveknægte, og naboens mis.

Men en åben dør kan jo også give frisk luft indedørs.

Men helt at undgå ubudne gæster ved åbne døre ud til haven, kan man nok ikke.

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 28. september 2007 kl. 8.33

En netdør hjælper gevaldigt på ubudne gæster. Vejer næsten intet og kan hænges op under taget til vinter,da den ikke tager lys af betydning.

Anne Marie

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise L, 17. oktober 2007 kl. 0.55

Ja det er ikke særligt morsomt at have fobi for et eller andet. Jeg kan ikke klare slanger – neeej ikke haveslanger – men de rigtige som vi støder på i naturen og der er vist én der hedder stålorm. Det kan få mig til at spæne. Det kan fugleedderkopper også – men mine frø og tudser elsker jeg – jeg har mange – ikke bare mange men rigtig mange. Jeg startede med at have et havebassin. Så fik jeg dræbersnegle hvilket gjorde at jeg brugte al min tid på at samle dem op – haven fik lov at vokse til en naturhave og det er lige noget frøene og tudserne kan lide. De bittebitte små er så nuttede og de store er dejlige for de spiser vist æggene fra dræbersneglene – jeg har nu efter 5–6 år med dræbersnegle fået bestanden ned på næsten ingenting – i år har jeg max fundet 6–10 om aftenen der er min sneglesamletid. I begyndelsen var det en 5 liter spand – HVER aften – jeg har en rimelig stor grund. Det meste er nu udlagt i naturgræs som bliver klippet – men jeg har stadig min blomstereng – og til den har jeg samlet vinbjergsnegle – og her er også mange frøer. Jeg tror da at en blomstereng hvor alt står meget tæt kan være stedet hvor frøerne hurtigt finder hen. Start evt. med at lave et lille havebassin – så kommer frøerne helt af sig selv. Det gjorde de hos mig. Når nu mine store karper ikke kunne få lov at være der for fiskehejren ja så kom der da lidt liv i bassinet. Brug evt. en gammel voksdug eller tyk plastik hvis du ikke vil bruge penge på bassinfolie. Held og lykke med frøerne.

Den sidste frø jeg stødte på gav mig dog hjertebanken – jeg ville sætte en urtepotte på plads – den stod lidt på skrå og hvad sad der inde under den – en stor fed frø – den fik lov at beholde urtepotten.

Mange hilsner
Annalise

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla, 13. maj 2009 kl. 18.42

Vi har haven fyldt med tusser så snart mørket falder på... En ting er, at jeg syntes de er enormt ulækre, men vi har 2 hunde, som finder dem meget meget spændende...

Dette er en meget skidt ting, da de er giftige for hundende. Sidste år fik den ene hund slikket på en tudse, hvilket resulterede i en forgiftning!

Så jeg vil meget gerne have alle de tudser så langt væk som mulig... Hvordan gør jeg?

14 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Munk, 14. maj 2009 kl. 7.33

Hvorfor mon I bor i huse med så megen natur omkring at det skræmmer Jer? Det kommer forhåbentlig ikke bag på nogen voksne mennesker at der er dyr i naturen. Store og små, smukke og knap så smukke osv. De er helt naturlige – men det er vi ikke når vi vil have fjernet naturen udenfor vores huse. Ergo må I/vi søge opad f.eks. lejligheder med f.eks. balkoner, rækkehuse hvor man i haven kan minimere deres indtog og så forsøge at holde naturen på et niveau som ikke skræmmer os – og især ikke dyrene.

Bente

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Munk, 14. maj 2009 kl. 7.33

Hvorfor mon I bor i huse med så megen natur omkring at det skræmmer Jer? Det kommer forhåbentlig ikke bag på nogen voksne mennesker at der er dyr i naturen. Store og små, smukke og knap så smukke osv. De er helt naturlige – men det er vi ikke når vi vil have fjernet naturen udenfor vores huse. Ergo må I/vi søge opad f.eks. lejligheder med f.eks. balkoner, rækkehuse hvor man i haven kan minimere deres indtog og så forsøge at holde naturen på et niveau som ikke skræmmer os – og især ikke dyrene.

Bente

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla, 14. maj 2009 kl. 7.44

Jeg er skam udemærket klar over, alt der følger med et hus, og er også helt indforstået med det. Men jeg vil gerne bevare mine hundes gode helbred, og det er svært med alle de tudser, da hundene bare skal snuse el. Slikke på dem for at de bliver syge...

Slet ingen der kan give mig et godt råd til at komme af med dem?

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 14. maj 2009 kl. 7.50

Det plejer ikke at være svært at afsætte hunde. ;-)

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla, 14. maj 2009 kl. 8.01

Nå, men det er åbenbart ikke i dette forum at man skal søge svar...

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 14. maj 2009 kl. 8.04

Inviter et par gode venner hjem til middag i weekenden og en god gang indsamling af tudser. Kør dem til det nærmeste sted, hvor der er vandmiljø.

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Munk, 14. maj 2009 kl. 8.20

Tak for en rigtig god ide Jeanet. Det samme kunne man gøre med f.eks. snegle. Det som er kedeligt havearbejde når man er alene – kan være morsomt og mere effektivt når/hvis man er mange.

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise L, 9. september 2009 kl. 4.06

Bente du vil da vel ikke samle dræbersnegle for at sætte dem ud igen!? Giv dem noget kogende vand eller hak dem med en spade. Ja jeg er blevet hærdet med aflivningen efter en enorm snegleplage igennem flere år – men nu har jeg pindsvin – indsamlede vinbjergsnegle og masser af frøer og tudser til at spise deres æg. I aftes gjorde en tudse mig godt nok bange – jeg følte jeg trådte på noget da jeg skulle ud med hunden – da jeg vendte mig om lå der en stor tudse på måtten – heldigvis én måtte med huller i så den ikke kom til skade. Både dræbbersnegle og store fede tudser kravler ned i mosegrisenes gange – eller i hvert fald der hvor jeg har lagt mosegrisekorn til at udrydde mosegrisene – der er jo lagt fliser over så ingen andre dyr skulle kunne komme til – men det giver lige et lille gib i én når man ser en tudse sidde nede i hullet. Jeg troede kun frøer og tudser kvækkede – men når frøerne kommer i knibe "hyler" de. Nu har jeg hørt det 2 gange da en kat ville lege med den. Jeg må ikke have hørt godt nok efter i biologitimerne. Man kan da have en lille skovl og noget til at skubbe tudser mm. op på og så flytte dem. Det eneste der kan ske er at de hopper af skovlen. Jeg glæder mig over alle de smådyr jeg har fået i haven og særligt at der er så mange frøer og tudser – de har virkeligt et fristed her i haven – vi lister afsted for ikke at træde på dem – men de helt små er nu også meget hurtige til at flytte sig – mens tudserne bare kan sidde og se dumme ud – de tror åbenbart at bare de sidder stille så sker der ikke noget farligt. Godt det ikke var min datter der mødte tudsen ude på trappen – hun havde skreget i vilden sky.

Hav et godt efterår.

Annalise 1033

Nyt svar til emnet »Frøer ingen adgang i haven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Frøer ingen adgang i haven

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider