Hurtigtvoksende slyngplanter

Jeg har en 15 m. lang mur ud mod befærdet vej som jeg gerne vil have dækket hurtigst muligt af klatre eller slyngplanter – for at undgå grafitti. Hvilken plante vokser og dækker størst muligt areal hurtigst? Enten selvhæftende eller vha espalier. Og hvor tæt skal jeg plante?

På forhånd mange tak!

Et par foreslag. En rådhusvin bliver stor med flot høst farve og gror rimelig hurtig, er selvhæftende. En blåregn gror et par meter om året på en sydvæg og skal opbindes. Efeu gror hurtigt, er grøn hele året og er selvhæftende. Af clematis kan anbefales Nelly Moser som gror meget hurtigt, skal opbindes.

Hej Charlotte
Hvis valget falder på efeu har jeg mange grene som er vokset ned i jorden. Dem vil jeg gerne sende til dig, som en start på dit projekt.

Hilsen Linda N

Der er også arkitekten trøst som kan benyttes, og den vokser rigtig meget hver år og skal have meget plads, så til små områder er den ikke velegnet. Men et stykke på 2 x 4 meter kan den hurtig dække. Desværre må den bindes op ad nogle tråde. Men den tåler både at blive tisset på, beskåret kraftig. Men er ikke velegnet til at skrive grafitti på

Jeg ville nok sætte 5 stykker på de 15 meter. Planten fås i undertiden for billige penge.

Arkitektens trøst (Fallopia baldschuanica) (eller som den også kaldes: Sølvregn) er en slyngende lian med en kraftig og frodig vækstform. Barken er først rødlig med grønne striber, men bliver senere grå. Knopperne er spredte, grønne og spidse. I vintertiden ses de afblomstrede toppe af blomster ved hver skudspids. Bladene er ægformede til hjerteformede, helrandede og glatte. Farven er lysegrøn på begge sider. Blomsterne er 6–8 mm i diameter og hvide. De sidder mange sammen i endestillede toppe. Frugterne er sorte, trekantede nødder af samme type som frøene af Boghvede (Fagopyrum esculentum). De modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en forveddet og meget omfangsrig rodknold med vidtrækkende, tykke hovedrødder og mange tynde siderødder. Planten er meget tørketålende.

Størrelse
15 x? m (100 x? cm/år).

Hjemsted
Arkitektens trøst stammer fra Tajikistans bjergskove, hvor den optræder som lian sammen med flere arter af bl.a. Poppel og Pil.

Efeu, som Linda nævner er også en god plante og tåler lidt af hver. Desuden er den nemmere at formere, frem for arkitektens trøst. Blåregnen skal sporebeskæres for rigtig at give mange blomster og er dyre i anskaffelse. Clematis er for sart til at modstå børn og fulde folk, efter min mening.

Hejsa Søren.

Nede på hjørnet er der et værtshus hvor der gror en gammel clematis op ad muren, og der holder fulderikkerne til. Når man går forbi lugter planten altid af pis, så den får godt med kvælstof.

Er det derfor den hedder Cle-ma "tis"?

Den mest hårdføre og møg irriterende clematis der findes er efter min mening Skov Clematis (Clematis Vitalba). Den er flot når den har plads, blomster overdådig men når den sår sig selv, de mest irriterende steder, som eks. inden i en hæk og ikke bliver taget i tide er det noget "djæveleskab. Man fristes til at sige at den er kommet for at blive. Jeg har ikke haft den plantet hos mig, men jeg har fundet 2–3små planter og ud skulle de.

1000 tak for alle de gode – og underholdende – svar! Og Nina, for dit meget flotte tilbud. Jeg tror jeg hælder til arkitektens trøst – lyder som om den kan tåle lidt af hvert og skyder godt i vejret.

Men... er også blevet anbefalet en stedsegrøn kaprifolie (Lonicera Henryi). Er der nogen der har gode erfaringer med den? Vokser den (næsten) lige så hurtigt som arkiteksten trøst og er den lige så hårdfør?

Undskyld – Linda! Ikke Nina...

Hej Charlotte

Jeg har fået stiklinger af den kaprifolie, der vokser vildt herhjemme og som kaldes ægte Kaprifolie. Den vil jeg anbefale dig, da den blomster i ca. 2–3 uger og under blomstringen, om aften, udsender en meget fantastisk parfymeret duft. Grunden hertil er at den bestøves at natsværmere.

Når først den har fået fat kan man klippe den med en hækkesaks, hvis den skulle blive for bred. Dn slår meget let rod på sine aflæggere. De andre har også blomster men de dufter ikke.

Ægte Kaprifolie (Lonicera caprifolium) er en løvfældende lian med kraftig, slyngende vækstform. Barken er først lysegrøn og glat, senere bliver den brun og til sidst lysegrå og let furet. Knopperne sidder modsat, og de er lysegrå og udspærrede. Bladene springer ud i milde perioder af vinteren. De er elliptiske og helrandede. Oversiden er frisk grøn, mens undersiden er grågrøn. Blomsterne er meget uregelmæssige med lange kronrør og fin duft. Ydersiden er rødlig og indersiden flødehvid. Det øverste bladpar under den endestillede stand af blomster er sammenvokset (det hedder: gennemvokset). Frugterne er røde bær, og de er giftige. De modner godt, og frøene spirer villigt.