Skrevet af: Mikkel B, 2. september 2010 kl. 14.59
Hej
Jeg har en masse chilli´er som jeg gerne vil gemme.
Jeg er helt med på at man kan fryse, tørrer og sylte dem, men gælder det alle sorter? (jeg har habanero,bolivian rainbow,auroa,fresno,satan´s kiss og grøn jalapeno)
Er der en speciel grund til at man bruger hvidvins eddike til syltede chili´er?
Alle opskrifter jeg har fundet på nettet indeholder det.
Hvor længe kan de opbevares? her tænker jeg på hvis man henkoger kontra atamon.
mvh
Mikkel

Skrevet af: Anja Egeriis, 2. september 2010 kl. 15.46
Der er mange forskellige holdninger til konservering og holdbarhed - her er min!
Jeg bruger altid Atamon, når jeg sylter, for jeg gider simpelthen ikke risikere at miste det, som jeg går og bruger tid på at lave.
Jeg tror ikke, at henkogning er velegnet til chili og peber, med mindre det skal bruges til sauce, for det bliver jo meget blødt undervejs.
Jeg har set opskrifter både med almindelig eddike, æble- og hvidvinseddike, så mon ikke det i sidste ende er et spørgsmål om, hvilken smag man foretrækker?
Og jeg vil da tro, at man kan bruge alle de forskellige sorter - kan i hvert fald ikke se nogen grund til andet?
Mvh
Anja

Skrevet af: Erik Laugesen, 2. september 2010 kl. 17.02
Bruger også atamon for ikke det hele skal gå galt..det skulle gerne holde til næste år...har selv syltet chilli på flere måder mine opskrifter er fra Srilanks nok ikke så anderledes fra vores metoder men de kommer meget andet i og ik kun chille.Mine er syltet med løg-Ingefær-Karry-sennepsfrø-Blomkål-Gullerøder-bønner og meget andet.
hej erik
Skrevet af: Anne-Mette G., 3. september 2010 kl. 17.01
Ja, jeg har haft held med at fryse mange forskellige sorter, og det er en fin opbevaringsmåde - og let.
Jeg har også prøvet at henkoge i små glas - der er atamon ikke nødvendig, fordi låget slutter så tæt til. Man skal dog altid regne med at der er risiko for et "spildglas" hvis man henkoger.
Man ryster glasset, når man skal bruge det, og får så en god chilimos ud af det. Styrken bevares ved frysning og henkogning. Det synes jeg ikke er tilfældet ved eddikesyltning.

Skrevet af: Anja Egeriis, 3. september 2010 kl. 19.54
Jeg vil lige præcisere - jeg bruger ikke atamon, når jeg henkoger, det er bestemt ikke nødvendigt...
Jeg har nu kun prøvet at henkoge tomater - jeg har ikke helt lyst til chiliplut på den måde. Så hellere fryse dem og blende en frisk chilisauce med tomatpuré, sukker, salt, peber, hvidløg og olie - det smager supergodt og kan laves i helt små portioner undervejs.
Henkogte tomater kan i øvrigt holde i flere år, så mon ikke det samme gælder chili?
Skrevet af: Mikkel B, 6. september 2010 kl. 13.09
Hej Alle
Tak for jeres svar.
Jeg vil gå ud og høste, det blir nok til en blanding af frysning og syltning. Så skulle det vist nok holde til næste år :o)
mvh
Mikkel
Skrevet af: Ulla Danielsen, 14. oktober 2010 kl. 19.03
Hej
Jeg har også en masse chilli som jeg gerne vil gemme til nogle herlige gaver. Men jeg har nogenlunde tjek på de modne chille - og ved også at man kan fryse umodne chilli, men de er jo ikke så oplagte som værtindegave
Jeg kan se at Anja i indlæg 1 har syltet nogle grønne chille (ligne de jalapenos man kan købe) - men er det alle umodne chilli man kan sylte og putte på fine glas??
Mvh
Ulla

Skrevet af: Anja Egeriis, 14. oktober 2010 kl. 22.33
Jeg ved det ikke - men vil tro det. Så det er vel bare at eksperimentere med en lille portion ad gangen og se, hvad der kommer ud af det!
- og det er Jalapenos, jeg har syltet. Har ikke smagt dem endnu, men det kan ikke vare længe...

Skrevet af: Ulla Danielsen, 16. oktober 2010 kl. 8.36
Hej Anja
Tak for dit svar - jeg vil igang med at sylte nogle af mine mange grønne chilli.
mvh
Ulla

Skrevet af: Anja Egeriis, 16. oktober 2010 kl. 9.45
Jeg har også en masse mere, jeg skal i gang med...
Har du prøvet at lave forskellige chilisaucer? Det er også rigtig sjovt!
Skrevet af: Ditlev Sørensen, 16. oktober 2010 kl. 12.57
Jeg bruger fryseren, som nævnt af andre, og så tørrer jeg chili. Jeg har en tørremaskine fra hjemmeproduktion.dk og den kan på kort tid drive alt fugt ud af chilier. De chilier der egner sig bedst er dog dem der ikke indeholder så meget vand. Jalapenos bliver meget små og helt hårde når de tørres og det er ikke så charmerende. Jeg tørrer også de grønne chilier der måtte være når jeg høster, da jeg rydder hele butikken på en gang. De tørrede chilier hakker jeg til pulver i en minihakker og hølder det igennem en sigte til sidst. Jeg får på denne måde en udmærket chilipulver som jeg drysser på stortset alt hvad jeg spiser. Jeg vil dog ikke undvære den mulighed at jeg kan hente en "frisk" chili i fryseren og bruge den som bl.a Anja skitserer. Tørremaskinen kostede ca. 800 kroner og kan bruges til mange andre emner.
mvh
Ditlev

Skrevet af: Anja Egeriis, 16. oktober 2010 kl. 15.45
Hej Ditlev -
et godt tip til tørrede ting - de holder smagen bedre, hvis du opbevarer dem i hel tilstand i et lukket glas og knuser det i mindre portioner efterhånden.
Jeg bruger en lille kaffemølle til at kværne dem i, og det bliver superfint. Den koster omkring 100-150 kr., så det er ikke den vilde udskrivning.
mvh
Anja
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 17. oktober 2010 kl. 22.05
Når I nævner frysning af chili, er det så bare at fryse dem hele med stilk, som når man lige har taget dem af planterne?
Har ryddet alle planter i dag, og jeg har en del grønne, som jeg gerne vil bevare, da de ikke er særlig stærke.
På forhånd tak for svar.
Mvh Lisbeth

Skrevet af: Anja Egeriis, 17. oktober 2010 kl. 22.53
Jeg halverer dem og tager kernerne ud, før jeg fryser dem - så er de lige til at bruge.
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 19. oktober 2010 kl. 20.15
Hej Anja,
tak for svaret. Det er mit første år med chili (i potter på friland) og det har bestemt givet mig mod på at prøve igen til næste år - skal bare lige lære at dosere de røde, som er stærke. Jeg har bare taget frø fra 'Chili'mix' fra et supermarked:)
Mvh Lisbeth
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.