Forum

Træ som skygge i stedet for parasol

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marie Nielsen, 6. april 2004 kl. 16.15

Jeg har en ret lille have med en sydvendt terasse. Terassen vender ud mod en åben plads, blot afgrænset med en bøgehæk. Vores have er altid meget solrig, næsten for meget. Da haven er ret lille kommer vores parasol til at dominere hele haven. Jeg kunne derfor godt tænke mig at erstatte parasolen med et lille træ, som skal fungere som skygge i stedet for. Jeg forstiller mig at træet skal stå midt i terassen op ad bøgehækken ud mod pladsen, således at træets krone breder sig til den ene side ud over bøgehækken og til den anden side ind over terassen og havemøblerne. Træet skal altså have en ikke altfor tæt, forholdsvis lav og bred krone.

Er der nogen der har gode ideer til hvilket træ der kunne egne sig godt til dette.

Selv har jeg tænkt på et æbletræ (smukke blomster om foråret og frugter om efteråret til glæde os selv og for gadens børn). Hvilken sot ville egne sig?

1 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Kristensen, 23. januar 2005 kl. 16.26

Hej Marie
Jeg ville også vælge et æbletræ. Mht sort kommer jeg lidt til kort, men find ét hvor stammen er lige og ret høj. Et smukt alternativ til æbletræet kunne være en Magnolie.

VH Michael

2 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 21. februar 2005 kl. 0.51

Til Marie.

Et mindre træ til lidt behagelig skygge kan umærket være et æbletræ, f.eks. sorten Discovery eller Guldborg.

Et andet godt valg kunne være et Paradisæbletræ, som findes i mange gode sorter, f.eks. Malus sieboldii "Vintergold" og Malus hybrid "Brændkjær".

Hilsen J.L.

3 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 21. februar 2005 kl. 9.10

Til Marie.

Der mange muligheder for at anvende et træ som parasol, og vil man undgå hvepseplagen på terassen,skal man nok ikke vælge et frugttræ. Et hjertetræ kunne være et alternativ.Det giver let skygge, springer tidligt ud,'fedter'ikke(ingen lus) og dufter dejligt når duggen falder og når høstfarverne blusser og bladene falder til jorden.

Anne Marie

4 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 24. februar 2005 kl. 0.26

Til Marie (igen)
Et Hjertetræ er et smukt træ, men bliver et ret stort træ og trives bedst i en rimelig fugtighedsbevarende jordtype.

Jeg syntes ikke at hvepse er en stor plage i æble og Paradisæbletræer, de besøges af bier, men de passer sig selv.

Har selv et Hjertetræ – og det er højt!

Jeg mener fortsat at et Paradisæbletræ er en rimelig god løsning. Hilsen J.L.

5 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Britta Melchiorsen, 26. februar 2005 kl. 11.14

Hvad med en lille røn, f.eks Sorbus Wilmorinii, smukt let løv med høstfarve og flotte mørkerøde bær som sidder længe, creme blomster i foråret, træet er sundt og har en lidt bred krone?

6 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne, 26. september 2005 kl. 16.44

Hvem ved om et paradisæbletræ er selvbestøvende?

Hvis det afhænger af hvilken sort man har, hvordan finder man så ud af hvilken sort træerne er (de stod i haven allerede da vi købte huset her.

Vi har 2 stk, og påtænker at fælde det ene, – de er ret store efterhånden og fylder for meget, men vi vil naturligvis ikke gøre det hvis vi så ingen æbler får – og dermed paradisæblegele, som smager pragtfuldt.

7 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 27. september 2005 kl. 16.33

Hej Hanne
Du skal ikke regne med, at paradisæbler er selvbestøvende, men normalt er det ikke noget problem, hvis der er andre æbletræer eller æblebuske i form af "sargentæbler" i nærheden.

Bestøvning af æbler lykkes normalt altid bortset fra når det er for koldt i blomstringstiden, eller du bor ude midt i en skov, hvor der er meget langt til andre æbletræer.

8 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jacob Obbekjær, 27. august 2006 kl. 17.57

Jeg er også interesseret i et paradisæbletræ som lille træ på en terrasse – men jeg har hørt at dette træ er ret modtageligt for skurv.

Er der nogen som ved noget om dette?

9 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 28. august 2006 kl. 4.00

Jeg har et ca. 20 år gammelt æbletræ, som fungerer som parasol for en af vores siddepladser. Det er først for ca. 7 år siden blevet formet som parasol efter en nedklipning af toppen, da det skyggede alt for meget for køkkenhaven. Det er en Golden Delicious, men det kan ikke anbefales at plante denne sort, da den er meget modtagelig for skurv. Parasolfaconen er også et forsøg på at få megen sol og luft til frugterne med kun et grenlag, så æblerne får mindst mulig med skurv.

Der skal en god del beskæring til, hvis man skal holde en parasolfacon, men former man træet med grene i den rigtige højde og klipper alle lodrette skud af hvert år fra disse grene, kan man få et fint parasoltræ ud af et æbletræ. I år har jeg nok brugt 2–3 timer til beskæring. I år er det først blevet beskåret efter midten af august, hvor varmen tog af. Vi havde virkelig brug for maksimal skygge i sommerens hede.

Vælg en sent modnede sort, så falder der først æbler ned i sidste halvdel af oktober, hvor hvepsene er væk, og man ikke længere bruger siddepladsen. Det er fantastisk at sidde under det udsprungne træ i maj og høre bierne summe og se op i et hvidt blomsterhav.

10 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Laila Nygaard, 7. september 2006 kl. 14.15

Hvilke sorter af paradisæbler er bedst til at lave gele af? De fås jo med frugter helt ned til ærtestørrelse. Er de med størst frugter bedst?

11 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 12. september 2006 kl. 0.21

Til Laila Nygaard.

Paradisæblesorterne ''Hyslop'', ''Gorgeous'', og ''John Downie'' er gode til gelé, dog er sidsnævnte lidt skurvmodtagelig.

12 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ruth Kokholm, 22. oktober 2006 kl. 11.58

Jeg har et blodblommetræ i min have som skyggetræ, men det sviner meget i min indkørsel, så jeg har tænkt på et akacietræ. Hvad menes der om det?

13 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 22. oktober 2006 kl. 13.27

Til Ruth Kokholm.

Hvordan "sviner" et blodblommetræ? altså ud over, at det taber bladene om efteråret.

Der er måske en del frugter på træet? og de kan naturligvis godt "svine" lidt i en indkørsel.

Et Akacietræ er en god mulighed, de fås som kugle-akacietræer, med en rund krone. De kan f.eks. være meget flotte i en indkørsel, hvis der er plads til 4–5 stykker på en række. Som solo / enkelt træ ville jeg nok vælge noget andet, det kunne f.eks. være en kirsebærkornel eller et Tretorn træ, ''Sunburst'', men det kommer jo lidt an på, hvilken plads du har til rådighed og hvordan træet placeres i eller ved en indkørsel?

Hilsen fra Peter.

14 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 22. oktober 2006 kl. 18.32

Jeg vil foreslå en Mispel (Mispelus germanicus) som helt naturligt bliver en bred parasol med årene. Vokser langsomt og blomstrer ca. 2 uger efter at de sidste æbletræer er afblomstret. Den får kanelfarvede frugter som hænger på træet det meste af vinteren og er til stor fornøjelse for solsorte der bliver berusede af at spise de gærede frugter.

Man kan benytte frugterne til marmalade efter at de har fået frost, men jeg har dog ikke prøvet.

Den er sygdomsfri.

Lilium

15 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette, 27. oktober 2006 kl. 22.53

Jeg har netop været til et foredrag med en havearkitekt, og hun anbefalede et akacietræ til formålet.

Hilsen Jette

16 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Hornbech, 8. november 2006 kl. 15.17

Hej
Jeg går normalt meget ind for at bruge frugttræer hvor det overhovedet er muligt, men lige nøjagtig som parasol vil mispeltræet være fantastisk, men glem alt om marmelade, jeg har prøvet
hilsen Bente Hornbech

17 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 6. december 2006 kl. 10.51

Jeg kan også meget varmt anbefale et Mispel-træ (Mespilus germanica). Det er et meget smukt og hårdført træ, sådan ca. 4 meter højt og bredt.

Blomsterne er store, hvide og smukke og mispel-frugterne er meget særprægede, skal disse frugter anvendes til f.eks. marmelade eller gelé skal de først have frost, ellers er de meget bitre.

Men som nævnt, et meget kønt og hårdført træ.

hilsen
Peter.

18 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birthe Eriksen, 25. april 2010 kl. 13.15

Vi har et akacietræ der er 50 år gammelt, nu vil vi gerne have det beskåret. Hvordan griber vi sagen an og er det det rette tidspunkt nu?

19 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 26. april 2010 kl. 13.50

Hej Birthe Eriksen

Det kan være en krævende opgave - måske er det er bedst at overveje at købe en fagmands indsats ....
Du kan læse om sommerbeskæring i en artikel i Havenyt's arkiv: Klik dig frem via emnet Dyrkningsmetoder i bjælken herover. Søg så artiklens navn "Beskæring af træer om sommeren" - derudfra kan du ihvertfald hente mere information om beskæring på denne årstid.

Med venlig hilsen fra
Lone

20 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 26. april 2010 kl. 22.49

I min have er der mange gamle fine æbletræer. De er mere end tres år gamle og er beskåret, så de i dag står med en fin bred krone. Under et Belle de Boskop etablerede jeg en god terrasse, og den er rigtig dejlig om foråret og i den tidlige sommer. Fra juli og frem er det derimod forbundet med en vis risiko at tage eftermiddagsluren der. Sådan et æble der slipper sit tag kan gøre temmelig nas og resultere i en brat opvågning. Hvis det skal være et frugttræ ville jeg vælge et med små frugter! mvh Lone

21 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 28. april 2010 kl. 9.31

Hvorfor ikke plante et æbletræ af sorten guldborg? Så får man i tilgift et lækkert mellemmåltid, når man lysteer. Og det er i hvert faller min erfaring, at et sådant træ ved den rette og dermed korrekte beskæring giver en tæt og flot krone af sig. Nogle år må du naturligvis vente, før et sådant træ er bleven "voksen". I mellemtiden må du nok finde parsollen frem fra tid til anden!

Mvh Eivin (^_^)

22 af 22 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Peter B Jensen, 18. februar 2017 kl. 13.58

Slettet af administrator 18. februar 2017 kl. 17.22.

Nyt svar til emnet »Træ som skygge i stedet for parasol«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Træ som skygge i stedet for parasol

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider