Forum

Grønne tomater

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lizzi Hansen, 3. september 2013 kl. 11.18

Jeg har en del grønne tomater som ikke når at blive røde. Dem har jeg lyst til at sylte, MEN så siger min nabo kone at de er giftige - er det korrekt.

Håber en kan svare mig
Hilsen Lizzi

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 3. september 2013 kl. 13.31

Hej Lizzi,

Nej, de er ikke giftige. Der er mange, der sylter dem.

Derudover er der jo 2-3 måneder tilbage, hvor de stadig kan blive modne, så du skal bestemt ikke rykke dine tomatplanter op endnu. Nogle gange har jeg haft tomater frem til december måned. Med mindre du skal ud at rejse i lang tid?

Men held og lykke med dem.

Elsebeth

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lizzi Hansen, 3. september 2013 kl. 14.39

Hel Elsebeth!
Dejligt at høre, at de ikke er giftige, det skulle hedde tomasin (eller noget i den retning). Det glæder min at de stadig kan blive røde, så nu får de lov til at stå en til to måneder mere.

Hilsen Lizzi

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 3. september 2013 kl. 14.53

Alle tomater bliver røde , læg dem mørkt ved stuetempertur evt, sammen med nogle modne æbler , og du har tomater der bliver røde langt ind i december helt til jul...........

Peter A.

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 3. september 2013 kl. 15.02

De holder sig nu bedst, hvis du venter med at plukke dem, til det er nødvendigt - og vejret er jo ret herligt for årstiden :)

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. september 2013 kl. 16.40

Hej Lizzi

Det hedder tomatin og er et giftstof i familie med de andre giftstoffer i natskyggefamilien.

Karna har et svar her, som er værd at læse:

www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/tomat/1092.html

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lizzi Hansen, 3. september 2013 kl. 17.24

Pu ha - nu er jeg da først forvirret, Elsebeth siger de ikke er giftige, men efter den artikel du henviser til Tom - ja så indeholder de tomatin som man skal være MEGET påpasselig med.
Så nu har jeg egentlig ikke lyst til at sylte dem.
Jeg har ellers en kæmpe stor tomatplante, på friland, som stadig har omkring 100 grønne tomater, som jo var tanken at sylte - øv

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. september 2013 kl. 19.03

Der kommer jo sommervejr nu, så du piller bare alle nye blomster og de helt små nye tomater af, så modner de måske alle på planten:)

Jeg tror, at der skal mange syltede tomater til før dosis er farlig, her i huset har vi da spist en del, men ja, man kan godt miste lysten til lige dén opskrift.....

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 3. september 2013 kl. 22.34

Fødevarestyrelsen vurderer ellers (i indlægget), at vi ikke tager skade af den mængde, der er i grønne tomater, så spis dem trygt.

Til gengæld læste jeg, at de fraråder, at man spiser hjulkrone - og helt ærligt: hvem spiser hjulkrone i store mængder?

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 3. september 2013 kl. 23.40

Hej Lizzi Når man sylter grønne tomater bliver de kogt, før de syltes, ved kogningen forsvinder det giftstof, der er i tomaterne, det samme sker ved kogning af f. eks. Bønner der også er giftige i rå tilstand. Henry G.

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 4. september 2013 kl. 7.58

Henry - har du noget læsestof omkring det? Jeg har aldrig hørt om det i forbindelse med tomater - det er jo et helt andet stof, der er giftigt i bønner.

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 4. september 2013 kl. 8.43

@Henry

Giften i bønner destrueres ved varmebehandling, men er du rar at henvise til dine kilder m.h.t. tomatin´s nedbrydning ved kogning?

I den kuriøse ende:

- kan jeg oplyse, at mus tåler store doser administreret oralt, mens en intravenøs dødelig dosis er meget lav.

- at litteratur oplyser, at stoffet hæmmer svampe: Så måske kan vi sprøjte mod div. skimmelsvampe med et ekstrakt af grønne tomater?

Hvis du er interesseret, så oplyser dette uddrag af en videnskabelig artikel, at en tur i mikrobølgeovnen _ikke_ påvirker indholdet af tomatin.

pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/jf00054a017

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 4. september 2013 kl. 12.01

Altså, grønne tomater er giftige, hvis de spises rå el. blot steges let på panden. Men hvis de syltes, koger man dem i 3 kvarter, og så er de ikke giftigere mere. Jeg sylter grønne tomater, bruger Camilla Plum´s opskrift "Grøn tomat-chutney", s. 324 i "Mors Mad". Den er rigtig lækker til f.eks. en porretærte eller en tør gedeost. Jeg laver den hvert år.

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lizzi Hansen, 4. september 2013 kl. 16.58

Tusind tusind tak for al den respons jeg har fået fra jer. Jeg vil vente et par uger og så sylter jeg de tomater der stadig er grønne.
Vil glæde mig til at spise dem - i mindre portioner - jeg er ikke så nervøs mere.
Tak for hjælpen

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 4. september 2013 kl. 18.18

Jeg savner stadig dokumentation på, at tomatin nedbrydes ved varmebehandling og har ikke fundet noget på nettet.

Så lidt kildehenvisning ville være dejligt :)

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 4. september 2013 kl. 18.53

Tom´s link fortæller, at der blev fundet tomatin i "processed green, incl. pickled and fried tomatoes", altså i forarbejdede, lagt i lage, stegte. - Intet nævnt om, hvilken slags forarbejdning, udover lagt i lage og stegt. Måske er det ikke undersøgt, om giften kan koges/dampes ud ved 45 min kogning, ligesom det er tilfældet med bønner og kartofler. - Pickled/lagt i lage kan dog også betegne syltning, men der er sikkert forskel på, om man koger i 5-10 min eller i 45 min. Vand er jo godt til at trække giftstoffer ud, især ved opvarmning, men om giften fordamper (som åbenbart ved kartofler) eller bliver i kogevandet (som siges at være tilfældet med bønner), aner jeg jo ikke. Den undersøgelse mangler måske.

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 5. september 2013 kl. 22.16

Jeg har syltet grønne tomater i årevis efter en opskrift fra "Den grønne syltebog". Tomaterne er et stort hit især blandt mine venners forældre - årgang 60+, som alle uden undtagelse mindes de dejlige grønne tomater de fik engang. Også i år har jeg adskillige bestillinger fra håbefulde venner og bekendte - og jeg sylter ufortrødent videre, idet ingen nogensinde har givet en tilbagemelding om forgiftningstilfælde, hverken af lettere eller mere alvorlig art.

Men det er sikkert som med så meget andet - alt med måde!

Nyt svar til emnet »Grønne tomater«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Grønne tomater

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider