Jord til anlæg af nyt højbed

Vi har fået en have, og det skal fejres med højbede. Men da vi begge er MEGET grønne udi køkkenhaver (haver generelt) vil vi gerne høre eksperter og entusiaster her, hvilken jord vi skal bruge.

Det er planen, at vi vil bruge pallerammer, og så komme op i en fornuftig højde. Vi vil gerne dyrke "lidt af hvert", kan være kartofler, gulerødder, den slags. Men med hensyn til jorden er vi som sagt i tvivl. Jorden i dag er meget tung, lerholdig, virker ikke videre velegnet. OG da vi gerne vil nå at komme i gang dette forår, går vi ud fra, at vi skal have fat i noget nyt. Men hvad er bedst? Champost (har jeg læst mig frem til), jord fra genbrugsstation, vores nuværende jord, eller en god blanding?

Jeg har læst lidt på siden her, og kan næsten forstå at genbrugspladsjorden kan være et no-go, men jeg vil gerne høre hvad folk her generelt vil anbefale.

Da vi er helt nye på området, gør det ikke noget hvis vi kan få en nem og simpel løsning. Så kan vi altid lære de første år, og så eksperimentere lidt mere når vi får styr på det basale.

På forhånd tak for hjælpen.

Hej Jørgen M

Mit forslag er at I løsner jordbunden så godt I formår under de kommende højbede (lån Jer evt frem til en såkaldt entrepenør-greb, som vil lette arbejdet meget) og derefter fylder bedene op med gartnermuld - en blanding af muld, kompost og naturgødning, lagret i flere vækstsæsoner og harpet (dvs det er fri for sten over 18mm).
For at finde forhandler - søg på: gartnermuld + big bag.

Den løsning vil give Jer et fint høstår allerede i år, fordi planterne uanset om det er kartofler eller de mindre krævende som for eksempel ærter og persille.

Undgå alle produkter med indhold af sphagnum - det er ikke et godt dyrkningsmedium for grøntsager og handlen med produktet skader de sårbare naturområder med højmose i Danmark, Polen og flere andre steder.

Måske kan I klare Jer i 2014 med et eller to bede mindre end det antal I gerne på langt sigt vil ende med ?
Hvis det er tilfældet så kan I have glæde af de erfaringer I kan skaffe ved at udnytte pladsen til et eksperiment:
Hvad kan et vækstår med grønt jorddække gøre ved Jeres jord?

Om nogen uger (når jordtemperaturen kommer op på 11 - 13 grader) vil I kunne så Honningurt og Blodkløver på et areal svarende til et eller to kommende bede.
Lad planterne vokse sig store , ryk dem op og komposter alt overjordisk grønt i august. Så umiddelbart efter Olieræddike og lad den stå vinteren over. Til næste forår kan I så vurdere, om jorden er dyrkbar eller om I igen er nødt til at købe gartnermuld...

Helt grundlæggende er noget af det allerbedste I som nysgerrige havebrugere kan interessere Jer for er kompostering (af alt grønt affald fra hus og have) og grønt jorddække. Der er masser af stof i arkivet her på Havenyt - så god læselyst inden det for alvor går løs med haveaktiviteterne ;-)

Venlig hilsen fra
Lone

Vedr. kommunekompost, så kan du her www.vestfor.dk/web/affald-og-genbrug/gratis-kompost se specifikationerne for den kompost, man kan hente på genbrugsstationerne i Københavns omegnskommuner. Hent folderen og se detaljer. Tilsvarende burde kunne fås hos andre selskaber, som leverer kommunekompost (spørg på genbrugsstationen eller hos kommunen).

Jorden er varmkomposteret, så den er fri for sygdomme, ukrudtsfrø m.m. Husk at den skal blandes i muld, for ellers er den for kraftig.
Mangler du muld, så tjek DBA.dk, hvor man ofte kan få gratis havejord fra folk, der bygger nyt.
Tro på, at almindelig havemuld er GOD - at den kan forbedres - at mange planter jo faktisk trives i havens bede. Højbede eller ej.

Hej Lone

Mange tak for dit svar, det er virkelig grundigt, og brugbart :-) Vi har lige et par uddybende spørgsmål.

Når vi arbejder med højbede, hvorfor skal vi så løsne jorden? Hvis vi alligevel bare fylder bedene med gartnermuld. Bare af nysgerrighed.

Jeg tror vi satser på et eller to bede, er der noget der kan anbefales det første år? Jeg tænker om ærter f.eks. er bedre første år end kartofler. Man skal vel skifte afgrøder (sædskifte) år efter år, så måske er der noget der er bedst at starte med.

Og hvornår skal man, ideelt set starte op? Det er vel temperaturen der afgør det?

Vi vil helt sikkert interesserer os for kompostering og grønt jorddække (hvilket er et nyt begreb for mig). Så mange tak for et virkelig godt svar :-)

Mvh.
Jørgen

Hej Freja

Perfekt, vi bor selv tæt på København, så det link er absolut brugbart. Vi har, inden vi for alvor kom i gang, spurgt på en genbrugsstation. De nævnte også det med at blande det med muld.

Mange tak for dit svar :-)

Mvh.
Jørgen

Hej Jørgen M

Selv om alle urtedyrkere "kun" høster frø, knolde eller rødder over jorden eller i de øverste 30 cm af jorden er det ikke tilstrækkeligt at interessere sig for de øverste jordlag, hvis man gerne vil være mæt.

Hvis I ikke løsner jorden under det nye vækstlag (svarende til ca højbedskantens højde) får nogen planter svært ved at udvikle sig optimalt. Det første tegn på dårlig rodudvikling er mangel på vand.
Det kan man forsøge at afhjælpe - men det ændrer ikke ved at planterne trives dårligt resten af sæsonen og at høsten bliver mindre, end den kunne have været.
Rodudviklingen kan hæmmes bl.a. af hårdt sammenpressede lag i jorden under den enkelte plante - og sker det, vil de dele af planten man ønsker at spise udvikles tilsvarende begrænset.
Planterne har brug for at hente flest mulige næringsstoffer (incl vand) i hele det område, hvor deres rodudvikling giver mulighed for det.

Planternes rødder går meget dybere end 30 cm (løg er en undtagelse). Her kommer nogle eksempler for de almindelige urtehaveplanter:
Kartofler 100 cm
Kålplanter 200 - 250 cm
Ærter, bønner 50 - 100 cm
Porrer 50 cm
Rødbeder 100 cm
Majs: 100 - 150 cm
Salat: 50 cm
Løg: 30 cm

Hvis man etablerer grøngødningsplanter og lader dem få en lang vækstperiode er rodudbredelsen i dybden en af de egenskaber ved planterne man kan få virkelig god gavn af.
Og hvorfor så det ?
Alle planters rødder efterlader (når planterne visner) små og store kanaler i hele røddernes udbredelsesområde. Disse små forbundne hulrum mellem sandkorn, sten og lerpartikler bruger andre planter de følgende vækstsæsoner som "smuthuller" for lettere at opnå deres ideelle rodudbredelse.
Svampe, bakterier, orm og andre dyr som lever i jorden får også lettere ved at finde de hulrum, den fugt og de næringsstoffer de har brug for i en jord, der har været påvirket af dyb roddannelse.

Eksempel på rodudvikling hos Olieræddike:
Sået 1. august og overvintret: 200 cm - der kan gennemsnitlig findes 6 cm rod pr kubikcentimeter jord
Sået 29. august og overvintret: 140 cm - der kan gennemsnitlig findes 4 cm rod pr kubikcentimeter jord.

Nu til valg af urter det første år:
Vælg dem I er mest glade for og vælg kun nogen få.
Giv de næringskrævende (for eksempel kartofler, kål og porrer) lidt ekstra kompost eller pilleret kogødning. De andre mindre næringskrævende klarer sig oftest fint i en blanding af muld og kompost og lidt husdyrgødning.

Skriv op, hvad I dyrker hvor og hold plantefamilierne i grupper - kartofler for sig, kål for sig, salat for sig, ærter og bønner for sig osv - det gør det meget enklere når I skal tænke på at flytte plantefamilierne rundt i højbede i fremtiden (for at undgå udvikling af besværlige plantesygdomme).

Hvornå kan man komme igang med at plante og så?
Nattefrost er bestemt en showstopper på friland - vi er rigtig mange der venter på at få stikløgene i jorden ;-)
Der er god timing i at sætte kartofler til forspiring indendørs, hvis I ikke allerede har gjort det.
Prøv om det kan lade sig gøre at få fat i et jordtermometer og følg temperaturudviklingen tæt. Forskellige planter kan sås når deres ideelle spiringstemperatur er opnået - læs evt mere her:
"Spiretemperatur og spiretid" af Karna Maj - bare skriv artiklens titel i søgefeltet øverst på Havenyt.

God arbejdslyst til Jer !

Venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone

Tak for endnu et godt svar! Fremragende med lidt baggrundsviden, så vi ved lidt om hvorfor vi gør som vi gør. Jeg er sikker på det giver det bedste resultat, også på længere sigt når vi ved mere om hvad det er vi laver :-)

Vi vil afgjort gå videre med planlægningen nu, så vi er HELT klar når nattefrosten er bag os.

Mvh.
Jørgen

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har nu aldrig haft problemer med kommunekomposten :)

Mon ikke din oplevelse bare var undtagelsen, der bekræfter reglen?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg skal ikke kunne sige, om særlige frø kan modstå de betingelser, som kommunekomposten dannes under?
Men det kunne måske også være fugle, som havde tabt de frø?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Halmen vil "æde" dit kvælstof under komposteringen (prøv at søge på jordens C/N-forhold). Men du kan godt kultivere lidt ned i efteråret.

Hvis du elsker din jord, så giver du dem godt med grøngødning og kompost. Så skal ormene nok komme.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej :) jeg er netop også ved at anlægge køkkenhave i højbed. Vi er også på det kraftigste blevet frarådet at bruge genbrugens kompost grundet ukrudtsfrø, så vi er begyndt at samle jord ind fra venner og bekendte. Mit spørgsmål er så om jeg evt vil kunne sprøjte for ukrudt i år i jorden og så kunne dyrke i den til næste år? Jeg kan nemlig se jeg har fået noget efeu og kvikgræs med og lur mig om der ikke også er noget skvadderkål imellem :s jeg har heldigvis ingen af delene i forvejen og ville blive ked hvis jeg er nødt til at slås med det nu. Kan jeg bruger round up eller er der bedre metoder?

En bedre metode: hvad med at luge? Det er trods alt et begrænset areal?
Hvis du sprøjter bar jord, så fiser dine pesticider ned i mit grundvand.

Og hvis du henter jord hos venner og bekendte, så er du da sikker på, at. Få masser af ukrudtsfrø med!
Du kan også lægge ukrudtsdug over dine bede. Men frøene i jorden spirer igen næste år - og det gør de også, hvis du sprøjter, da pesticider ikke angriber frøene, kun planternes grønne dele.

Svaret er lugning, lugning, lugning.

@Line

Hvis ikke du orker at luge et par højbede og overvejer gift, så skulle du måske finde på noget andet at lave ?

Det er den adfærd der gør, at det eneste rigtige er at forbyde alle sprøjtemidler til private...

Det er en af de store fordele ved højbede - det tager ikke mange minutter at luge dem, så det bør afgjort være overkommeligt :)

Tak Anja :) dit svar var da idet mindste positivt formuleret. Jeg har intet imod at luge Tom. Jeg ville bare høre om der var en anden mulighed så jeg minimerede risikoen for at få ukrudt i haven os. Jeg har heldigvis kun mælkebøtter tilbage og jeg hygger mig faktisk med at grave dem op. Freja jeg er ikke millionær så har ikke råd til at købe planteforædleren på planteskolen eller i jeg og fiks for den sags skyld. Mit bed er 4*1,5 m så det er alligevel en del jord der skal til. Tak derimod for din forklaring med at sprøjtemidlet kun angriber planten og ikke frøet. Sprøjtningen er bla derfor hermed udelukket :)

Du kan også varmebehandle jorden i ovnen, for at dræbe frøene, men det virker også lidt uoverkommeligt ift. Mængden af jord.

Jeg har ikke haft ukrudtsproblemer med den kommunekompost, jeg har hentet i år. Det har jeg til gengæld i de potter, hvor jeg har hentet jord i haven. Her vokser fuglegræsset lystigt, men det kan jo let luges væk.