Forum

Dårlig vækst i køkkenhaven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Maria B., 22. oktober 2017 kl. 15.26

Jeg har ikke haft held i min køkkenhave som kører på 2 år. Afgrøderne vokser ikke selvom jeg synes jeg har både vandet og tilført gødning (var usikker på mængden så tænkte at det var bedre at give for lidt end for meget...? Men noget har de dog fået ) sidste påt dyrkede jeg kartofler det gik nogenlunde men i år hvor jeg har forsøgt mig med porrer og som det ses på billedet blev det noget skravlet noget. PH værdien har jeg målt til at være i den let sure ende så dee skulle jo heller ikke være det. Der har tidligere været græsplæne på jordstykket... nogen der kan give mig et råd om hvad jeg skal gøre anderledes næste år så succesraten bliver bedre?
Mvh Maria

1 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. oktober 2017 kl. 18.06

Hej Maria
Umiddelbart ser jeg ikke nogen åbenlyse tegn på sygdom eller næringsmangel på fotoet. Jeg tror du var nået i mål med de porrer hvis sommeren havde været lidt varmere. Det eneste jeg studser lidt over er, at du har så meget mos i køkkenhaven. Kan det evt. skyldes at der er skygge en stor del af dagen?

Ellers vil jeg anbefale at du sår lidt mere forskelligt og inkluderer nogle mere sikre afgrøder. Så øger du chancen for at et eller andet lykkedes ganske betydeligt.

2 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: HP P., 22. oktober 2017 kl. 18.42

Hej Maria.
De porrer er underernærede. Du har været for nærig med gødningen.
Efter omlægning af gammel græsplæne er der "strøm" i jorden, som kartoflerne har nydt godt af det første år. Der er så næsten spist op, når du planter porrer året efter. Samtidig er porrer nok den afgrøde som sætter mest pris på god gødningskraft. Især kvælstof.
Det er en skam, du ikke kom med dit spørgsmål en måned før. Porrer er den afgrøde som honorerer sen kvælstoftilførsel bedst, men det er for sent nu.
Du skulle benytte vinteren til at få lavet en analyse af fosfor, kali og måske magnesiumindholdet i din jord. Jeg ville ikke blive forbavset hvis der er høje fosfor og kalital så du fremover kan spare lidt på de dyre fosforgødninger, og så sørge for en optimal kvælstofforsyning.
Vh. HP

3 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 22. oktober 2017 kl. 18.43

Når jeg ser billedet, tænker jeg at der mangler organisk materiale i jorden. Brug mere kompost. Porre kræver 4 kg/m2.
Bruger du hestemøg er 3 kg/m2 passende. Men det kræver, at jorden er i balance i forvejen.
Glæd dig over, at porremøllene ikke har fundet frem til dig. En tommelfinger regel er at prikle porre ud efter 5. juni, så man undgår første generation af porremøl. Her var møllene forsinkede!
Jo senere man prikler, des mindre når porrerne at blive. Har du plantet tidligt nok?

4 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria B., 22. oktober 2017 kl. 20.26

Tak for de gode råd. Dem vil jeg følge. Køkkenhaven ligger i fuld sol (hvis ellers der havde været sol ;-)) så jeg har også undret mig over mos... og tænkt det måske var fordi jorden var sur??, men det er den jo tilsyneladende ikke... og mener jeg priklede dem tidligt ud... Men masser af kompost næste år det vil jeg sørge for. Skal de så yderligere have gødning løbende? Jeg fik i min gamle have min søn til at tisse ved porrerne, men så ville ingen udover mig spise porretærte længere... :-D

5 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 22. oktober 2017 kl. 20.51

Hej Maria B

Hvis du har en næringsrig kompost burde det ikke være nødvendigt at tilføre mere gødning.
Men nu er kompost jo sammensat af alt muligt - og vi har meget forskellig adgang til husdyrgødning, kløvergræs, luzerneplanter, nælder og andre "potente" ingredienser.... Så hvad din kompost indeholder ved du kun selv - og derfor er det svært at komme med et bud på, om du skal have lidt luzernemel, et par spande hønsemøg eller lidt pilleret komøg i baghånd.
Men da du jo har mere haveerfaring end lige de to sidste dyrkningssæsoner har du nok også en fornemmelse for, hvad der er godt at blande ind i komposten.

Noget du lige netop kan nå at gøre nu er at så grøngødning alle de steder hvor jorden ligger blottet efter høst. Ihvertfald havre vil du have held med at få i vækst (selv om det er sent på året) - så er jorden dækket og de sidste næringsreserver opsamlet inden vinteren sætter ind.

Venlig hilsen
Lone

PS - Urin fra mennesker kan bruges som gødning - i fortyndet udgave i forholdet 9 dele vand + 1 del urin. Man opnår væsentlig reduktion af smitterisiko ved at lagre urin i 6 måneder. Læs evt mere i Karna Maj's artikel "Ekstra kvælstof" - du finder den i arkivet ved at skrive titlen i søgefeltet øverst til højre på Havenyt's side.

6 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 22. oktober 2017 kl. 20.56

Maria B.

Jeg har sådan set samme problem. Jeg var dog klar over, at det ville ske, eftersom jeg ikke har fået jordforbedret min lette sandjord her i foråret. Det er også en omlagt græsplæne på anden sæsons dyrkning. ;)

Porrer og græskar er nogle af de mest næringskrævende afgrøder man kan dyrke, så de kræver god kompost og gerne ekstra nitrogen i vækstperioden. Men held og lykke med næste års vækst. :)

Hilsen Ayoe ;)

7 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: HP P., 22. oktober 2017 kl. 21.31

@ Maria.
Porrer er den grønsag der kvitterer bedst for jævnlig tilførsel af lettilgængelig kvælstof hen over sommeren og første halvdel af efteråret.
Vh. HP

8 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. oktober 2017 kl. 22.53

Mosset kan evt. også skyldes at jorden er vandlidende. Nu har det jo regnet rigtigt meget denne sommer så måske løser det sig selv.

Kompost er en udmærket ting, men kommunekompost og kompost af almindeligt haveaffald indeholder ikke ret meget kvælstof. Jeg har oplevet at en stor dosis kommunekompost faktisk brugte en masse kvælstof det første år så jeg fik misvækst.
Jeg vil anbefale at du bruger kompost med måde og primært for at forbedre jordens struktur.
Som almindelig haveejer synes jeg det er en god ide at bruge et gødningsprodukt med et deklareret indhold af næringsstoffer og doseringsansvisning. Så tager du simpelthen og skridter arealet af og afvejer den korrekte gødningsmængde med en gammel køkkenvægt eller lignede.
Det er den letteste måde at ramme skiven mht. næringsstoffer til gavn for både miljø og haveglæde.

9 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 22. oktober 2017 kl. 23.05

Kompost alene kan fint give gode porrer og knoldselleri også - kan sende et billede i morgen, hvis nogle få skulle tvivle på det :)
Ved økologisk køkkenhave er det jo ikke det konventionelle ideal man stiler efter - selv om porrerne jo gerne må have lidt størrelse, behøver de ikke være arms tykkelse.

Mos er naturligt lige efter græs, hvor der sikkert var mos også.
Jeg har et par gange efter plæneluftning udlagt mos som jorddække i køkkenhaven. Det gror bare videre indtil solen og kultivatoren har svedet det af. Med rekordnedbør i september er det vel ikke så mærkeligt med lidt mos - især ikke, hvis jorden ej har været løsnet regelmæssigt.

10 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. oktober 2017 kl. 23.50

Der er stor forskel på kompost alt efter hvad den er lavet af, omsætningsgraden og komposteringsmetode.

Har du en kompost som tilføres husdyrmøg, grøngødningsafgrøder eller store mængder køkkenaffald så kan det bruges som den eneste gødning.

Min pointe er, at situationen for de fleste almindelige haveejere er en anden. Vi kan næsten alle hente "kommunekompost" på genbrugspladsen. Den kan have lidt forskellig oprindelse alt efter affaldsselskab, men typisk er den lavet af haveaffald som er afleveret på genbrugspladsen. Kast et blik på den dynge og du vil se den har et stort indhold af træ og grene. Det giver en kompost med alt for meget kulstof i forhold til kvælstof. Når den udbringes bruger den kvælstof fra jorden til at færdiggøre komposteringen. Dvs. den bidrager faktisk negativt til kvælstofregnskabet.
Måske laver haveejeren også sin egen kompost af græsafklip, visne stauder og luget ukrudt. Den vil typisk være en del bedre end kommunekomposten men nogen stor gødningsværdi har den altså heller ikke.

Forstå mig ret. Jeg synes bestemt man skal kompostere og bruge det ikke køkkenhaven. Man skal bare passe på ikke at overvurdere gødningsværdien. Har man ikke puttet "saft og kraft" i så kommer der heller ikke saft og kraft ud (og vice versa).

11 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. oktober 2017 kl. 0.07

Jeg er af den erfaring, at man roligt udelukkende kan bruge kompost og/eller dyregødning.
Det er klart, at der skal opnås en balance de første år, for der bruges kvælstof til at nedbryde organisk materiale, men kvælstoffet forsvinder ikke. Det bliver frigjort igen senere.
Og komposten bliver heller ikke omsat på et år. Det har langtidsvirkning.

12 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. oktober 2017 kl. 11.48

Kompost med dyregødning eller kompost + dyregødning er vi vist enige om. Har man en lille parcelhushave uden dyr kan man købe produkter baseret på dyregødning med et deklareret indhold af næringsstoffer. Det er som nævnt en stor hjælp for de fleste.
Det er imidlertid ikke korrekt at kvælstof ikke forsvinder fra jorden. Det er det mest flygtige af næringsstofferne og tabes let ved udvaskning og biologiske processer (denitrifikation).
Man kan mindske udvaskningen med efterafgrøder og det er selvfølgelig især vigtigt hvis man primært bruger langsomt virkende gødning.

13 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 23. oktober 2017 kl. 15.11

Kvælstof har da også en tendens til at "fordampe", så vidt jeg ved?

14 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: HP P., 23. oktober 2017 kl. 15.55

@ Ayoe.
Fordampning af kvælstof og denitrifikation er det samme.
Det sker i enkelte meget regnrige forår, at nitrat , under vandmættede iltfrie forhold, spalter i ilt og kvælstof oppe i "madjorden", hvor kvælstoffet overgår til gasform og indgår i den almindelige atmosfære.
Kvælstof er et ustyrligt plantenæringsstof som opfører sig helt forskelligt fra de andre næringsstoffer. Det går og kommer.
Vh. HP

15 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. oktober 2017 kl. 16.35

Kvælstof i form af ammoniak fra f.eks. gylle kan fordampe i ordets egentlige forstand...

Det er ikke noget særtilfælde at der sker denitrifikation i dyrket jord. Graden kan dog svinge meget og fremmes især af anaerobe (iltfattige) forhold. Det kan skyldes vandmættet jord som HP nævner, men et højt indhold af organisk materiale under omsætning fremmer også denitrifikation fordi omsætningen bruger ilt (jf. vores kompostsnak).

Denitrifikation får jorden til at afgive lattergas som desværre er en stærk drivhusgas. Der burde dukke noget op hvis interesserede googler lattergas + landbrugsjord.

16 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 23. oktober 2017 kl. 19.47

Med andre ord, så er denitrifikation den samme process der foregår i bl.a. ("tørlagte"?) moser, vandlidende engarealer og muligvis også ved optøningen af tundraen (permafrost)?

Så lærte jeg noget nyt også i dag. ;)

17 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 23. oktober 2017 kl. 19.57

Hvis man har træaske (fra rent tørt træ)- er det godt at strø en lille smule ud til meget næringskrævende planter som græskar og porrer.

Men det er nok ikke meget mere end 1 spsk fuld pr 40 cm2 cm.

Det eneste år, hvor jeg dyrkede porrer og knoldselleri, sagde de JUHUUE! Og blev kæmpestore, men da jeg er den eneste i familien, der faktisk kan lide at spise dem, var der alt for mange planter... :-P

18 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. oktober 2017 kl. 0.19

I træaske er der ingen kvælstof, men fosfor og kalium.

Nyt svar til emnet »Dårlig vækst i køkkenhaven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Dårlig vækst i køkkenhaven

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider