Forum

Problemer med brombærstiklinger

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jan Høst, 11. november 2017 kl. 20.46

Jeg må desværre indrømme at første del af mit brombærprojekt kiksede. Det startede ellers godt. Jeg fik samlet omkring 150 bladknopstiklinger fra en masse søde mennesker rundtomkring.

Jeg blandede groft sand og jord for at få luft til . Og brugte roddannerhormor. Jeg stillede dem lidt køligt og ikke i direkte sol. Og de fik også gødning.

De første uger så lyst ud. Masser af grønne blade og små skud.
Men kun 2 taybær overlevede.

Jeg ved ikke helt hvad der gik galt. Men vil jo nødig gentage fiaskoen.
Måske skulle jeg have brugt endnu grovere jord/grus for at give mere luft.
Måske gik der råd og svamp i det. De stod jo på vådt filt - så jorden hele tiden var fugtig.
Måske faldt jorden for meget sammen - jeg vandede dem jo fra oven ind i mellem.
Skulle de have haft mere lys. Kan man blande atamon eller Rodalon i vandet for at undgår svamp.

Har i kommentarer eller ideer?

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. november 2017 kl. 21.54

Hej Jan Høst

Måske har du været for rundhåndet med både gødning og vand... Og det kunne muligvis have hindret udvikling af svampe og råd, hvis blandingsjorden havde været dækket af 1 cm groft grus uden jord iblandet.

Nu er det ikke så let ud fra dine oplysninger at sige, om der skulle mere lys til - men det er bestemt en mulighed at mere lys (men bestemt ikke direkte sol!) ville have betydet bedre vækst og dermed også bedre modstandsdygtighed mod udvikling af svampesygdomme.

På'en igen til næste år - det er måden at skaffe mere viden & udvikle bedre metoder.

Hvis du er til mere læsning - kig i artiklen "Stiklingeformering"
skrevet af Frans Keemink, faglærer, Dansk Center for Jordbrugsuddannelse. Du finder den i Havenyt's arkiv ved at skrive titlen i søgefeltet øverst på denne side.

Venlig hilsen
Lone

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 11. november 2017 kl. 22.54

Hvornår tog du stiklingerne?

3 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 12. november 2017 kl. 9.40

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 12. november 2017 kl. 10.17

Gødning til stiklinger?

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 12. november 2017 kl. 10.27

Brombær er nok den letteste plante at formere , klip ca 23 cm lange blyants tykke skud , riv 2/3 af bladene af , og plant dem direkte i jorden i en rende med sand i bunden så kun ca 8 cm er oppe over jorden , et skyggefuldt sted i september måned , pudsigt nok er det ligegyldigt hvad der oppe eller ned på stiklingen , jeg har aldrig brugt rodhormon , næste efterår er de klar til at blive plantet på blive stedet .
Nedkrogning er den idiotsikre måde at formere planter på . men det tager megen plads og tager lang tid.

Peter A.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 12. november 2017 kl. 11.07

Jeg ville lave stiklingerne på samme måde, som jeg laver vinplanter på.
I marts/april, når de gamle ranker skæres af, bruges de til stiklinger á ca. 20 cm.
Din jordblanding lyder fornuftig. Og rent grus på toppen vil være fint.
Hvis de stikkes i en kasse, skal den stå køligt og lyst uden mulighed for direkte sol. Den må gerne få undervarme.
Bladene vil skyde, inden planten har dannet rod, så evt. overdækning med plast i den første uge kan være gavnlig, men pas på skimmel. Rødderne dannes først efter en måned, men så går det også hurtigt.
Ingen gødning før der er rødder, og småt med vand - hellere en let overbrusning tidligt på dagen, så bladene tørrer ud igen på overfladen.
Alternativt kan du sætte stiklingerne i vand, og så først plante dem, når de har dannet rod.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 12. november 2017 kl. 12.29

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 12. november 2017 kl. 15.12

Enden af de ranker, der kan nå jorden sætter rødder af sig selv - det er derfor brombærkrat breder sig så meget.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan Høst, 12. november 2017 kl. 22.07

Hej og tusind tak for de mange svar

Lotte: jeg vil helt klart prøve at dække med grus i toppen. Og min egen hovedmistanke er for meget vand.

Claus: jeg tog dem 1-15.august - jeg havde læst at det var optimalt.

Frank: ja aflæggere er en mere sikker metode. Men så var jeg meget af hængig af hjælp fra dem der havde planterne. Derfor valgte jeg at prøve bladknopstiklinger - for ikke at plage de søde mennesker der gav mig et skud mere end højest nødvendigt.

Tom: jeg gav dem ikke noget gødning fra starten - også en lille smule efter 1-2 uger. Jeg er ret sikker på at jeg ikke har overgødet dem. Men jeg var også lidt bange for det - så måske var det for lidt. Jeg knækkede en lille stump gødningspind til hver stikling

Peter: jeg har haft mere held med de større stiklinger du beskriver. Men som skrevet håbede jeg ret meget på bladknopstiklinger - fordi jeg så kunne få lidt flere af hver.

Lars: jeg har kun brugt nye skud fordi jeg egentlig troede at 2.årsskud var “færdige”. Men det er jo perfekt at bruge dem til stiklinger efter bæring. Kan man virkeligt sætte dem i vand. Det gør det jo lidt nemmere ikke at skulle tænke på jord.

Jeg har også bestilt frø fra 7 forskellige brombærarter hjem - som jeg sår indenfor og sætter ud til foråret. (Håber jeg). De har ligget til køle-stratificering i 4måneder. Så når jeg lige får tid skal jeg have blandet noget såmuld.

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 12. november 2017 kl. 22.45

Hej Jan. Jeg fangede ikke lige det bladknopmetoden første gang. Dvs. du kun lige har en lille stump stængel med en knop og et blad på?

Jeg tror du ville gøre det meget nemmere for dig selv hvis du brugte en skudspids med 1-2 bladpar foruden vækstknoppen i enden. Jeg ville tage dem foråret eller forsommeren for at give dem god tid til at etablere sig inden vinter.
Større aflæggere som foreslået er selvfølgelig endnu bedre.

Under alle omstændigheder skal du ikke give gødning før der er godt gang i rødderne og heller ikke konserverings eller desinfektionsmidler. Det er lidt en høne/æg problematik, men jeg tror altså ikke svamp eller bakterier tager livet at dine stiklinger. De dukker nærmere op når stiklingerne er døende af "udmattelse".

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 13. november 2017 kl. 17.40

Hej Jan
Du skal stoppe med at bruge roddannerhormon - du slår stiklinge ihjel med det, for du bruger sandsynligvis ikke den rette styrke, der findes 3, og det er slet ikke nødvendigt at bruge det.
Du skal bare lære at stikke på det rigtige tidspunkt og gør det i løs jord med groft grus på de øverste 3-4 cm - hvid plast over efter du har vandet og så skal det hele stå i halvskygge, så kan det næsten ikke slå fejl.
Gødning er heller ikke nødvendigt i roddannerfasen - der er så rigeligt i jorden i forvejen.

Nyt svar til emnet »Problemer med brombærstiklinger«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Problemer med brombærstiklinger

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider