Forum

Kommentarer til »Smalbladet klokke«

På denne side finder du kommentarer til teksten Smalbladet klokke. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 21. juli 2003 kl. 23.41

For et par år siden så jeg et blåt glimt under min syren. Det var en blå klokke i blomst. – Såvidt jeg kan bestemme den, skulle det være en nøgleklokke, bladene er ikke ligefrem smalle, blomsten ca. 30–40 cm høj og ultramarinblå.

Jeg prøvede at flytte noget af den til 2 andre steder, men der forsvandt den fra igen. Den vil altså kun være under syrenen, hvor den kun har været i blomst denne ene gang.

Det er meget lidt jeg har kunnet finde om nøgleklokke, så jeg ville egentlig gerne vide, om den kun trives i skovbund og skygge? Hvis jeg skal prøve mig frem med mine forskellige isotoper uden held, så vil der ikke være meget tilbage af den. Den har en smuk, næsten staudeagtig blomst, som fortjener at ses.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 22. juli 2003 kl. 7.51

Nøgleblomstret klokke, campanula glomatera, findes i blå og hvid og trives på de fleste jorddtyper, men bedst på tør, kalkrig bund med meget næring. Den vokser såvel i sol som i let skygge og kræver ikke den store pleje. Planten har ægformede blade med behåring, og de sidder på korte stilke. Blomsterne er samlet i tætte blomsterstande, hovedformede knipper, på kraftige stilke; planten danner udløbere. Nøgleblomstret klokke går umiddelbart for at være en nem staude, så du bør nok tjekke om jorden er tilpas sur

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 22. juli 2003 kl. 7.52

Rettelse: "du bør nok tjekke om jorden er tilpas KALKHOLDIG.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Petersen, 23. juli 2003 kl. 11.52

Jeg har den nøgleblomstrede klokke i min have. Det første år vidste jeg ikke hvad det var men nød de smukke blomster, men jeg fandt den i Lademanns Blomsteratlas som jeg fandt på min fars støvede bogreol – et fantastisk opslagsværk som kan anbefales!

Hos mig vokser den i forkanten af et staudebed hvor der er sol fra ca. 11.00 til aftensolen synker i fjorden. Jorden er leret, men planten breder sig gerne og jeg må fjerne udløbere hvert år. Den bliver gødet sammen med resten af stauderne, men ellers er den nem og fordringsløs. Den blomstrer i øvrigt rigtig længe og er god at skære buketter af. Hvis du bor i nærheden af Roskilde er du velkommen til at komme og hente aflæggere.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 23. juli 2003 kl. 23.01

Mange tak Trine Petersen, fordi du reagerede og så hurtigt! Jeg bor i Århus og vil grave et par af dem under min syren op, jeg tror godt, jeg kan finde sådan et sted, som du nævner.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Albert Nielsen, 24. marts 2004 kl. 22.59

I følge eventyret Rapunzel – eller på dansk: Klokkeblomst, kan den art, Phyteuma, spises. Er der nogen, der kender til det, eller har et billede af arten?

Nyt svar til emnet »Smalbladet klokke«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Smalbladet klokke«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider