Forum

Kommentarer til »Storfrugtet blåbær«

På denne side finder du kommentarer til teksten Storfrugtet blåbær. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Oxfeldt, 18. maj 2009 kl. 17.27

Dette er ikke en egentlig kommentar, men et spørgsmål: Er der nogen der har erfaring om rådyr spiser skud på blåbær, hvis ja hvor stort angrebet så?

2 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 18. maj 2009 kl. 20.27

Hej Niels
I stedet for at skrive videre på andres spørgsmål, bør du altid starte på et helt nyt emne.

Bortset fra det, skal du regne med at rådyr normalt kun spiser skudspidser, så det er efter min mening fuldstændig lige gyldigt om de bider lidt i dem.

3 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: C. Lauridsen, 28. maj 2009 kl. 10.30

Min erfaring med rådyr og blåbær er at det er helt nødvendigt at hegne dem ind. Vi plantede 10 store buske som ret hurtigt blev spist. Kun 1 overlevede.

Vi har også dådyr i haven, måske er de hårdere ved buskene?

Vi har plantet en ny omgang buske. De er hegnet ind og trives fint.

4 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte, 7. juli 2009 kl. 8.52

Bladene på mine blåbærbuske får brune pletter? Hvad er det symptom på og hvad kan der gøres?

Birgitte

5 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vagn Jensen, 30. juli 2009 kl. 16.23

Hej Birgitte.

Jeg vil råde dig til at gå ind på TVNords hjemmeside og der spørge gartner Henrik Arildskov.

Vagn

6 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Oxfeldt, 30. juli 2009 kl. 20.33

Det jo meget sjovt, jeg spurgte vedrørende rådyr angreb på vores blåbær, og fik at vide at man skulle starte et nyt indlæg.

Men hvad har brune pletter på blåbær med rådyr at gøre?

Hvad har TVNord med rådyr at gøre?

7 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 29. august 2009 kl. 18.04

Jeg synes at artiklen mangler at fortælle om blåbærplanter fra New Zealand.

De er efter min mening meget robuste og giver gode aromatiske søde bær

8 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas, 29. august 2009 kl. 18.43

Hej Vibeke.

Det kan der måske være noget om, ligesom der sorter udviklet i Australien, Japan og andre lande. Ja jeg har også stødt på newzealandske sorter i handlen i de senere år. Fælles for dem er at de blåbær der ligger til grund for disse sorter er nordamerikanske uanset hvor de blev forædlet, så de er ikke hjemmehørende i New Zealand, selvom man kunne tro det ud fra etiketten. Smag og behag er meget forskellig og jeg er på dine vegne glad for at du har fundet storfrugtede blåbær som du synes om.

Thomas (forfatteren)

9 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonna Ørkilde, 31. august 2009 kl. 12.33

I efteråret 2008 plantede vi 2 blåbærbuske i vores Rhododendronbed, altså i spagnum/jord. arterne er Blue Crop og Goldtraube. Vi har ikke fået en pind ud af dem endnu. Ikke blomster og ikke bær, selvfølgelig. Den ene busk ser nogenlunde ud, selv om den er lidt spinkel, men den anden er fyldt med brune, sammenkrøllede blade, som falder af. Hvad kan vi have gjort forkert?

hilsen Jonna.

10 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 31. august 2009 kl. 13.41

Hej Thomas
Det lyder da spændende med sorter fra Australien og Japan, har du lidt flere oplysninger?

11 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 31. august 2009 kl. 13.43

Hej Jonna
Det lyder som om de står et forkert sted, hvordan klarer de andre planter sig i bedet?

12 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonna Ørkilde, 31. august 2009 kl. 14.20

Hej Vibeke.

De Rhododendron som står der klarer sig godt, det samme gør Azalea, mens høstanemone og rød acer ikke rigtigt vokser. Vi bor tæt på vandet, og blæst og havgus har måske betydning. Kan jeg flytte blåbærene nu?

hilsen Jonna

13 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 31. august 2009 kl. 14.22

Hej Jonna
Ja du kan sagtens flytte dem, hvis du sender mig en mail på info@provstgaarden.dk, kan jeg maile dig en beskrivelse

14 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas, 31. august 2009 kl. 14.23

Til Jonna:
Det lyder for mig som om det er alvorlig udtørring. Det tager noget tid før rodnettet er etableret, og gamle rhododendron drikker masser vand. De bør få den plads de har brug for både foroven og forneden for virkelig at trives. Kan den med visne blade være blevet beskadiget da I plantede den og kan derfor ikke trække vand op? Roden delvist brækket? Du må grave den op og få syn for sagen. Storfrugtede blåbær er langsomme startere, langsommere end vores andre bærbuske. Måske mere som æbletræer og de bliver ligeså gamle.

Til Vibeke:
Jeg har kun haft ''Brigitta'' som er forædlet i Australien. Adskiller sig mest fordi bærrene holder længe efter at være blevet plukket, en fordel når de skal sælges langt væk selvfølgelig. Jeg syntes iøvrigt ikke den var noget særligt smagsmæssigt og skilte mig af med den. Såvidt jeg kan forstå går japanerne meget op i bærrenes størrelse og udseende, så de ser mest eksklusive ud i frugtafdelingen, men trends skifter jo hele tiden. Har ikke set dem her, men måske er du heldig i Tyskland.

Mvh
Thomas

15 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 1. september 2009 kl. 7.25

Hej Thomas
Det lyder som om du har tjek på blåbær :-), kan du så hjælpe mig med et svar.

Nogle af vores bær bliver sorte med en hård skal, hvad skyldes det?

16 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 1. september 2009 kl. 8.52

Jeg tænker således når jeg læser spørgsmålet; tja, hvor for sku'lle hjorte da ej spise skudene. Og man kan da ej fortænke dem at gå efter de saftige nye grene. Og så er selve bæret da lækkert

Mvh Eivin (^_^)

17 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Offersen, 8. september 2009 kl. 15.57

Jeg har mulighed for at få noget spaghnum, som har været anvendt i hestebokse. Er det mon for stærkt gødet til blåbær, eller hyr? På forhånd mange tak for svar – sikken fond af viden om blåbær man kan trække på her, dejligt!

Mvh
Rasmus

18 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 8. september 2009 kl. 16.36

Hej Rasmus Offersen

Ja – det er nok lige i overkanten. Med udgangspunkt i naturlige voksesteder for blåbær er det surbunden som er det afgørende og ikke rigelig kvælstofgødning.

8Men nu er hestegødning jo ikke den mest næringsrige gødning – ift f. eks hønsegødning er kvælstofindholdet en del lavere.)

Hvis du gør forsøget alligevel kan du jo opblande hestebokse-sphagnum med jorden, der hvor du vil plante blåbær.

Med venlig hilsen fra
Lone

19 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 9. september 2009 kl. 6.36

Jeg tror nu at spagnum med hestegødning vil være alt for basisk til blåbær, men måske kan det blandes op med sur spagnum for at få pH værdien ned.

Det er dog et glimrende jordforbedringsmiddel og hvis du gør forsøget, vil du hurtigt opdage om dine blåbærplanter trives, når de kommer i vækst næste forår.

Vibeke

20 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Schmidt, 20. september 2009 kl. 23.29

Er der nogen der har erfaring med svenske blåbær jvnf

politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/article786438.ece

21 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. september 2009 kl. 11.54

I politiken nye bog den vilde have står der, at man kan plante
de vilde blåbær i haven. Men jeg min erfaring siger mig at man som oftest ikke får noger særlig stor udbytte af dem, at den kan betale sig. Hvis planterne får for meget kvælstof vil de bare sætte noget mere grønt og færre bær.

Det er nemmere at tage til Sverige (for mit vedkommen) og plukke dem herover. Hvis man kompinere det med at handle derover kan man gøre turen lidt billigere. I år hvor der har været rigtig mange blåbær har prisen hos private plukker været nede omkring 20–30 danske kr.

22 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. september 2009 kl. 11.55

Undskyd det var Gyldendals nye bog

23 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Oxfeldt, 21. september 2009 kl. 12.37

Så man håber at det er i et mårhundefritområde, da bær og andre af skovens frugt kan blive befængt med en bændelorm der er farlig for mennesker.

I skoven skal man også tage sig iagt for flåter, der i Sverige kan smitte med TBE.

24 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frede M Petersen, 28. september 2009 kl. 9.43

Vi har i april 2009 plantet 4 blåbætbuske, 2 arter. Vi gravede en rende på ca 6 x 0,4 meter og 1 m dyb. Denne fyldte vi med "sort" spaghnum fra kommunens genbrugsplads, som vi plantede direkte i. Har vi gjort det for godt? Hvordan "efterreparerer" vi i givet fald?

Vi fik 10 store flotte bær allerede i år, men jeg synes bladene gulnede lidt hurtigt. Der er kommet flere nye grene på alle buske.

25 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 28. september 2009 kl. 10.14

Tillykke med dine planter.

Jeg tror du har plantet i for basisk jord, blåbær skal vokse i jord med pH på ca. 3,5–4. Har du mulighed for at måle pH værdien?

Det du kalder sort spagnum, er det ikke kompost, i så fald er 1 m dybe bede for meget, da komposten ikke kan omdannes til muld i den dybde og der er al for megen næring i til blåbærplanter.

Hvilken sorter planter har du købt?

26 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frede M Petersen, 28. september 2009 kl. 10.43

Sorterne er "Goldtraube" og "Blue Crop". Buskene står i forlængelse af hinanden (én linie) med de 2 Blue Crop i midten.

27 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 28. september 2009 kl. 10.55

Der er da en fin opstilling, men har du prøvet at måle pH-værdien?

28 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frede M Petersen, 28. september 2009 kl. 11.41

Tusind tak for det modtagne. Nej, – vi har endnu ikke haft mulighed for at måle PH-værdien. Det er en ny opgave vi skal lære. Men som det meste andet: Det kan vel læres! Det er ganske rigtigt ren kompost vi har plantet i.

29 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas, 28. september 2009 kl. 11.44

Hej igen.

Vibeke: Beklager mit manglende svar omkring sorte blåbær med hård skal, jeg er travlt optaget på mit studie.

Jeg ved det simpelthen ikke...Det sker at nogle af mine egne bliver sorte, dvs uden vokslag, især de der sidder midt i busken og jeg tror at enten udvikles vokslaget ikke så godt i skyggen eller også er det slidt væk af kontakt med bladene, måske begge dele. Iøvrigt fejler de ikke noget. Er der bær med hård skal på alle buske eller er det blot en enkelt busk? Er busken ellers sund? Hvordan smager et sådant bær?

Frede:
Jeg er helt enig med Vibeke. Jeg sidder her med en analyse af Århus Kommunes kompost, pH 7,5 og høj næringsværdi. Hvis din kommunes kompost ligner denne, kan du på ingen måde dyrke blåbær i den. Og komposten er næsten helt omsat. Sådan kompost er til topdressing af græsplæne og hæk, den er mere at betragte som gødning. Som decideret voksemedium til nogen planter duer den overhovedet ikke. Og selvom analyserne af tungmetaller i komposten er under grænseværdierne, turde jeg heller ikke bruge den i min køkkenhave, de analyser er baseret på stikprøver. Og økologisk er det slet ikke.

Du må grave dine planter op og lave et rigtigt surbundsbed, de vil ikke overleve der. Og der ingen grund til at grave så dybt, rodnettet er overfladisk. Mine egne højbede er kun 30 cm høje, hvilket nok er lidt for lidt når det handler om vanding. 40 cm er bedre. Men arealet er for lille, 2,4 m2 til 4 planter er ikke nok. Mine har en hel m2 hver.

Håber du kan bruge det.

Mvh
Thomas

30 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frede M Petersen, 28. september 2009 kl. 12.09

Tak til Vibeke og Thomas! Det bekræftede jo desværre min mistanke om at jeg havde fået kvajet mig. Så selvfølgelig kan det bruges. Igen: TAK!

31 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 28. september 2009 kl. 13.50

Hej Thomas
Tak for dit svar. De bær som har hård skal smager udmærket, de har bare mistet det sprøde bid.

Det forekommer lidt i flæng på buskene, så din teori med, at det er slid fra blade, har vi også overvejet, så rart nok at vi er enige.

32 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke, 28. september 2009 kl. 13.56

Hej Frede
Lidt trist for dig, at du nu skal ud og grave det hele op, men blåbærplanter er yderst robuste, så de skal nok klare sig og med lidt held kan du have blåbær til næste år, planterne har jo haft tilvækst i år.

Vores blåbær står i rækker med 125 cm imellem og hullerne er 40 x 50 og ca 50 cm dybe og fyldt med sur spagnum, det trives de fint i, men på sigt skal de nok have noget andet at leve af.

33 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Ulrich Ballegaard, 30. april 2010 kl. 16.33

Vi har lige anskaffet os et par blåbær planter. To sorter, storfrugtet. Og for at kunne plante dem rigtigt første gang finder og læser jeg denne artikler og kommentarer.

Jeg savner imidlertid viden om, hvorvidt blåbærrene skal stå solrigt eller i skygge.

Og så undrer det mig at en video fra www.haveinspiration.dk anbefaler tranebær som bunddække og det modsatte hér på sitet.

Tak til både forfatter og bidragende bær-interesserede. Super mulighed for at høste andres erfaringer.

Venlig hilsen
Niels Ulrich

34 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bolette N., 23. august 2010 kl. 17.36

Vi har netop bygget et højbed udelukkende til blåbær, og jeg er med på at der skal spagnum i. Nogle steder står der ren spagnum, andre at man skal blande med sand. Hvad der bedst?

Desuden vil jeg gerne have dem der hedder "low-bush" (som i ovenstående arkikel: ‘Putte’, ‘Emil’, ‘Teddy’, ‘Plys’ og ‘Tophat’ samt sorter med forstavelsen ‘North-’) Er der nogen som har god erfaring med dem? og ikke mindst hvor kan man købe dem på Sjælland (helst Amager/Københavnsområdet)?

Sidst: vores bed er 250x50 (40/50 cm dyb). Hvor mange planter kan der være?
PFT.

35 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Ulrich Ballegaard, 23. august 2010 kl. 18.31

Jeg plantede 2 forskellige; Darrow og Blue Crop til et bed på 120x90 cm, og de giver allerede bær inden længe.

36 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Jacobsen, 9. marts 2011 kl. 13.55

Jeg har læst et sted at det var en god idé at dække blåbærbuske med savsmuld - men det synes jeg ikke jeg kan se af ovenstående artikel. Er det helt hen i vejret?? Jeg bruger savsmuld fra kaninbur, så der er også kaningødning iblandet.
Nogen erfaringer med dette???
mvh ingeborg

37 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 9. marts 2011 kl. 18.59

Hej Ingeborg.
Når savsmuld bliver vådt går der let råd i det, og det klumper sammen på jorden. De fleste planter tåler ikke frisk dyregødning ved rødderne, det er bedre at smide det på kompostbunken. Fjerkrægødning, duegødning og kaningødning er så stærke gødninger, at de normalt ikke bør bruges direkte på jorden. Hvis man vil bruge det direkte, er det bedst som en mindre del af vinterdækket af bedene.
Jeg ville ikke bruge det til mine blåbær.

38 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frede M Petersen, 10. marts 2011 kl. 8.21

Hej Niels,
Jeg tror ikke Du kan sammenligne den éne havebeliggenhed med den anden. Hvor meget de vil gå efter DINE blåbær vil efter mine erfaringer afhænge af hvad der i øvrigt er (af godt) i området. Vi bor midt i et godt jagtområde. Jeg kan næsten dagligt de 10 - 16 stykker råvildt fra vinduerne. Alligevel er vi over 12 år (indtil nu!?) sluppet med afbid af enkelte skud på blåbærbuske og frugttræer. Jeg tror det skyldes, at vi hvert år har ca. ½ hektar med majs rund om remiser, samt at der er ask og eg i remiserne de kan tage . Og det gør de! Så kan Du have lave grene (under ca. 1 meter) på dine frugttræer i fred, - så kan Du nok også have Dine blåbær for Dig selv. Men får en buk øje for DIN busk, - så kan Du godt opgive, eller hegne, - eller spise bukken.
Held og lykke med blåbærrene!

39 af 52 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Frede M Petersen, 10. marts 2011 kl. 8.21

Slettet af administrator 11. marts 2011 kl. 0.11.

40 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Jacobsen, 10. marts 2011 kl. 19.11

Hej Mogens,

Tak for dit svar. Bogen jeg læste det i er "Den selvforsynende Have" af John Seymor og jeg har en tendens til at synes han er en Gud i en have. Han anbefaler at dække jorden med et tykt lag savsmuld som jorddækning efter plantning af buske. Endog at man nogle måneder inden udplantning kan nedgrave (en smule) savsmuld, bladmuld eller anden organisk materiale til at forsure jorden.
Med hensyn til kaningødning - har jeg også læst det andre steder. Og min have har nærmest brugt kaninhalm i alle bedene. Meget forstemmende, men bedre sent end aldrig at korrigere det.

41 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sidsel Sangild, 28. marts 2011 kl. 18.03

Jeg har ikke lyst til at bruge spagnum til de blåbær jeg vil plante i år og vil prøve det der bliver anbefalet herinde. Men det der kalkfri sand... hvor køber man det? Er det ovntørrede strandsand fra Silvan fx kalkfrit? Det påstod ekspedienten, men han så samtidig så usikker ud, at jeg tænkte jeg lige ville spørge her først :-)

Mvh Sidsel

42 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 29. marts 2011 kl. 15.28

Hej Sidsel. Det strandsand er helt sikkert kalkfrit, da det bruges af murere til byggearbejde, men det er for fint til at bruge til blåbær, der skal du bruge vasket grus størrelse 0/2-
0/4. Er der ikke en vognmand eller murer, der har en rest liggende, det er sikkert billigere og det behøver jo ikke at være tørt. Hilsen Henry G.

43 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sidsel Sangild, 29. marts 2011 kl. 20.19

Tusind tak! Jeg må se om jeg kan støve en murer op... :-)

44 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisette Berg, 10. maj 2011 kl. 21.58

Hejsa

Jeg fik en gammel palleramme, fyldte 3 poser ugødet spaghnum + 1 plantesæk i, fiberdug i bunden.
Plantede to amerikanske blåbær, står i læ men meget sol, og nu 3 år efter er buskene ca. 1½ m høje og gav et væld af bær sidste år.
Så har måske bare været heldig for jeg er bestemt ikke haveekspert.

Venlig hilsen
Lisette

45 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben B., 14. oktober 2011 kl. 10.59

hej jeg har også købt blåbær buske i år men har dem bare i en krukke lige nu, men tænkte på om der er en bestemt måde de skal overvinter på eller om de bare klare sig selv?

hilsen iben

46 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 31. marts 2013 kl. 19.09

Jeg vil i år plante disse 6 buske:

2 x BlueCrop
2 x Berkeley
2 x Goldtraube

1)
Hvor "bredde" bliver buskene, i diameter, når de er fuldvoksne?

2)
Med hvilken rækkeafstand bør jeg plante?
Er 1 meter nok, eller bør jeg gå helt op på 1½ meter?

47 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Frederiksen, 27. december 2013 kl. 18.32

Hej! jeg har nu læst alle disse interessante indlæg og kan
genkende meget af det der har været nævnt ang. sygdomme,
jordarter og skadedyr,- nu vel- vi boer her på en "sandbanke"
og har 10 blåbærbuske, goldtraube-berkley-patriot-nortland og
blue crop,-de sidste fire er storfrugtet,to buske af hver, blev
plantet for 11 år siden i en rende der hedder 50 cm bred, 50cm
dyb og 70cm imellem buskene, goldtraube vil jeg skifte ud til
foråret, da jeg synes bærrene er for små, men som bestøver
er den jo god nok. Den rende jeg gravede bestod af 25 cm
"skovbund" i bunden, de øverste 25 cm ren spagnum uden
gødning, blandet med den jord som vores have består af
nemlig let sandet, blandet fifty fifty, denne blanding "sætter"
sig, og hver efterår "fylder jeg på" med ren spagnum og lidt
kompost af egen beholder, blandingen kunne godt hedde
3 dele spagnum og en del god omsat kompost. Hver forår
skærer jeg en gammel gren af for at forny buskene, nogen
gange kun hver andet år og vi har et godt udbytte hvert år.
Rækken står øst vest, solen når ikke rækken før end ved
nitiden om sommeren da vi bor op af en stor løvskov,og de
høje træer skygger tidligt på dagen, men vi har så solen
til ud på aftenen, vi spiser bærrene ligesom jordbær desuden
sylter vi også en hel del, det var så et lille pistel om hvordan
vi har held med vores blåbær,det skal lige tilføjes at hver
forår får hver busk en lille håndfuld rododendron gødning.
Venlig hilsen Kristian Frederiksen
,

48 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Offersen, 3. januar 2014 kl. 21.18

Tak for råd om at være forsigtig med at bruge hestespagnum - men hordan kan man evt. selv justere pH-niveauet (er det noget med at bruge noget kærnemælk, eller hyr?) og hvordan måler man pH-niveau, kan man gøre det selv?
På forhånd mange tak for svar - og godt nytår til alle!

49 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 5. januar 2014 kl. 19.32

Den billigste måde at finde PH er at købe nogle målestrips hos apoteket eller matas og du får 100 stk. for måske 100 kr. så har du nok til rigtig mange år.
Til Jan - planteafstand skal helst være over 1 meter, ellers gror de ind i hinanden i løbet af nogle få år, men alt kan løses med beskæring. Har du plads nok, så giv dem en afstand på 2 meter, så kan du få rigtig store buske.

50 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sus L., 22. august 2015 kl. 16.03

Kan man bruge friske grannåle til at lave et surbundsbed? Altså tage små grene direkte fra træet og klippe det i ca. 5 cm. lange stykker - vil det virke? Og så blandet med sand og alm. havejord, evt. også kompost - er der nogen blanding der er mere optimal end denne? På forhånd tak.

51 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 22. august 2015 kl. 16.27

Hej Susanne
I teorien ja - men du skal gøre dig klart om du vil blande muldjord i - eller ej. For muldjordsbakterierne "æder" materialet og du skal så blive ved med at fylde nyt på.
Hvis du derimod laver en blanding af masser af gran og fyrrenåle, evt. grene og flis med lidt eller meget spagnum, som ikke får kontakt med muldjord, vil du have et evigt eksisterende surbundsbed, som bare skal have lidt vand og gødning fremover.
Sådan et bed har jeg lavet med et 10 cm sandlag mellem muldjorden og spagnumbedet og det har ligget i 15 år uden det har ændret sig.

52 af 52 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inge Marie Høgh, 23. oktober 2016 kl. 12.57

Vi er ved at plante 3x3 blåbær i let hævede bede i trærammer. Vi har gravet godt ned og fjernet vores normale ret sandede muld.
Spændende, men jeg har stadig et par løse ender:
- er det en ide at lægge plast med et par revner i bunden og op ad siderne, så blåbærrene står lidt i deres egen jord?
- vi har købt spagnum, men det skal man jo spare lidt på....vi har masser af hestepærer, visne blade. Jeg laver selv flis af divere grene, blade, staudetoppe. Jeg har også en del hjemmelavet varmkompost, men der er jo tilsat kalk...Kan jeg bruge nogen af "de forhåndenværende søm" til at spare på spagnummen?
Venlig hilsen, Inge Marie.

Nyt svar til emnet »Storfrugtet blåbær«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Storfrugtet blåbær«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider