Forum

Kommentarer til »Naturhave – en overvejelse værd«

På denne side finder du kommentarer til teksten Naturhave – en overvejelse værd. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susan Baerens, 24. september 2003 kl. 0.45

Det er ikke mærkeligt at sommerhushaver ligner parcelhushaver, der er næsten ingen litteratur om emnet ''naturhaver'' (indtil nu har jeg søgt på nettet i bibliotekernes database og på Gad). Alle sommerhusejere der søger viden om beplantning vil tro at det er en ''have'' de skal anlægge og ikke en naturhave!

Nykøbing-Rørvig kommune er ved at udfærdige et forslag til sommerhusejerne om emnet, måske er andre kommuner også ved at vågne op? Der mangler viden og tolerance fra nabolaget, hvis man vil anlægge en naturhave idag.

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lasse Thomas Edlev, 24. september 2003 kl. 8.39

Tak Susan, for dit indlæg.

En mulighed er, at forsøge at få kommunerne til at indskrive mål for sommerhusområderne i de lokale Agenda 21 habdlingsplaner.

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susan Baerens, 20. april 2004 kl. 10.55

Sidste nyt om Nykøbing-Rørvigs ''vejledning om naturpleje i sommerhusområder''.

Den indeholder råd og ideer samt planteliste med egnede planter for områdets jordtyper.

Den er udgivet som et hæfte i A4-tværformat og kan downloades på:
www.nrk.dk/default.asp?infoId=1390478
Ønsket er at det må brede sig til øvrige (sommerhus)kommuner, så alle udgiver egne naturpleje-vejledninger for deres område.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Bjorholm, 17. marts 2005 kl. 13.57

Hvilken græsslåmaskine

Jeg har en kæmpesommerhusgrund i Vesthimmerland med mange træer (plantet gran og fyr, mange selvsåede birk, eg og lidt bøg). Det hele står hulter til bulter. Jeg vil gerne fælde et antal træer og etablere en klippet græssti igennem åmrådet. Hvilken græsslåmaskine/ græstrimmer vil være robust nok? Jeg efterlyser en maskine, der kan betjenes af en ikke voldsom stærk 54 årig kvinde.

Kan nogen anbefale mig en god bog om naturhaver? Jeg føler mig tiltrukket af feng shui/ romantiske landskabshaver og terapihave/psykotop-tankegangen.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Brøgger, 18. oktober 2005 kl. 12.19

Jeg er ganske enig med Susan's indlæg fra et par år siden – jeg har brugt en del tid på at søge på internettet efter oplysninger om både oprindelige planter og almindelig viden om naturhaver. Det lader ikke til der er sket så meget i tiden der er gået!

Ser frem til at læse den nævnte folder.

Jeg er udenlands-dansker og derfor passer en naturgrund mig bedst da jeg ofte kun er i Danmark et par gange om året. Og når man er i huset vil man jo helst slappe af i have/lænestolen – ikke slå græs hver dag.

Er der nogen særlig oplysning for grunde med sandjord? Min grund er på Helgenæs med dens Istids-landsskaber og tilhørende bakker. Jeg søger særlige planter som man kan vælge.

Også er der et naturligt alternativ til vedbend? Jeg har en der er ved at kvæle al beplanting omkring huset og samtidig dække det!

NB til Bente Bjorholm kan jeg anbefale en Stihl buskrydder som min far (midt i tresserne) bruger – ganske effektiv hvis man kun vil rydde et par gange om året. Jeg har selv lagt en del sten (fundet på stranden) i de græsområder hvor jeg vil have gangstier og det dæmper græsset/andre planter.

Ellers nyder jeg til fulde den natur som en 40 år gammel naturgrund har!

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 18. oktober 2005 kl. 13.34

Når I rydder en til et par gange om året med busk rydder – så check lige for pindsvin inden I går igang. De gemmer sig typisk steder man kunne finde på at angribe med buskrydder. Rigtigt mange pindsvin kommer til skade på grund af haveredskaber og især buskrydder. Skulle det gå galt aligevel så find en pindsvine-plejer gennem pindsvinevenne foreningen – måske kan dyret reddes –

Pas på pindsvinene de er desværre i tilbage gang.

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lasse Thomas Edlev, 22. oktober 2005 kl. 11.31

I grundejerforeningen "Nosrup Vest" på Røsnæs har vi planer om at lave en CD-rom til sommerhusejerne i ormådet med forslag og anvisneringer til naturnær pleje af sommerhusgrunde. Et medlem af bestyrelsen har gennem et år aktivt fotograferet gode eksempler og på et tidspunkt vil vi fosøge at skrive nogle korte billedtekster hertil. Det er på rent frivilligt basis, så der går nogen tid.

I øvrigt synes jeg bogen "Gør byen lidt vildere" udgivet af byhavenetværket er meget inspirerende. Det kunne være spændende med en tilsvarende bog vor sommerhusområder. Men hvor initiativ og økonomi skal komme fra, er spørgsmålet.

Sidste år fik jeg på forlaget Munksgaard Danmark udgivet bogen "Natur og miljø i pædagisk arbejde". Heri heri kan man finde et kapitel om gønne uderum.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inger Steen-Hansen, 22. oktober 2005 kl. 17.57

Måske er der ideer at hente for kommende naturhavefolk på vores hjemmeside, der endnu mangler vigtige sider om træer og buske, plus dyr.

Med venlig hilsen Inger Steen-Hansen

www.vesthimmerland-natur.dk skovhaven

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inger Steen-Hansen, 22. oktober 2005 kl. 18.13

Rettelse til ovennævnte indlæg:

www.natur-vesthimmerland.dk

hvor der findes link til vores 3700 m2 store skovhave.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Bjorholm, 25. oktober 2005 kl. 20.10

I sidste nummer – oktober 2005 – af HAVEN (medlemsblad for Det danske Haveselskab)er der en artikel, der hedder "Græsbed til dårlig jord".

Teksten handler om, hvordan man i en gruset og sandet undergrund skaber et græsbed med forskellige staudeblomster svævende hen over det vejende græs.

Jeg synes, det er en interessant artikel.

Forfatteren er havearkitekt Laila Sølager.

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inger Steen-Hansen, 19. marts 2007 kl. 12.12

En rettelse til de indlæg, hvor jeg har beklageligvis har henvist til vores skovhave- hj.side med forkert husket adr.

Prøv igen:

www.natur-vesthimmerland.dk med link til "Vores skovhave i Farstrup".

Med venlig hilsen Inger Steen-Hansen

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ivan, 27. juni 2008 kl. 22.00

Hej

Jeg har samlet en række links til oplysninger om naturhaver

www.naturhaven.dk

venlig hilsen
Ivan

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Schmidt, 13. september 2015 kl. 17.17

Er der nogen her der har gode erfaringer med professionel anlæggelse af naturhave.- eller rettere nogle gode navne på en der kan hjælpe med en haveplan.
Jeg har mange meninger om hvad jeg gerne vil have, men begrænsningens kunst er svær og med tanke på at der vel går 10 år med at få tingene til at vokse til så er det bare med at komme i gang uden alt for mange svipsere-

Nyt svar til emnet »Naturhave – en overvejelse værd«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Naturhave – en overvejelse værd«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider