Forum

Klematis

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kaj Erik Sommer, 23. juni 2007 kl. 10.32

Kan man man plante klematis hele året?

eller er det bedst at vente til foråret?

Kaj

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 23. juni 2007 kl. 10.46

Hej Kaj -plant du bare, men sørg for at du efterligner skovbunden i plantehullet. Klematis er en skovbundsplante og derfor trives den bedst hvis du giver den optimale forhold til rødderne. Klematis trives bedst med skygge over roden og toppen ud i lyset. Derfor plant en buxbom eller lignende stedsegrøn foran plantestedet eller sæt en sten op syd for plantestedet.

Her er den vejledning jeg plejer at sende til dem der spørge om hvordan man gør:

Klematis er hører til vore fornemste klatre- og slyngplanter og kan desuden bruges som fritstående eller sammen med slyngroser eller ved stedsegrønne træer. Husk altid at plante clematisen et par meter fra træet, og evt. lede den hen til stammen – under jorden, herved opnås den kraftigste vækst, for der er ikke meget næring at komme efter, hvis den plantes helt inde ved træets centrum.

Plantehullet til Klematis skal altid være rigelig stort – 60 x 60 x 60 cm er passende – og heri kan laves en blanding af lige meget næringsberiget spagnum, godt omsat kompost og gran/fyrrenåle eller anden skovbund med blade og smågrene.

I denne blanding vil Clematis normalt altid lykkes. Den nye plante skal så langt ned i hullet, at bunden af potten og dermed rødderne er ca. 20 cm over bunden af plantehullet.

www.de-gamle-sorter.dk

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Britta Jensen, 19. juli 2007 kl. 13.45

Kan selv formere klematis, og evt. hvordan

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 21. juli 2007 kl. 19.07

Hej Britta
Det kan lade sig gøre med stiklinge under plast, men er hundesvært at få til at lykkes hver gang. Prøv at låne "Politikens bog om Planteformering" på biblioteket, der er udgivet i år 2000 og er en oversættelse fra engelsk, og læs der hvordan. Det bliver for lang en roman at beskrive det her.

Samme bog er god at blive klog på mange andre former for planteformering.

www.de-gamle-sorter.dk

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Poul Ruhe, 20. august 2007 kl. 7.57

Hvad med bunddække omkring Clematis,højde ca 10–15 cm

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 20. august 2007 kl. 20.45

Hej Poul
Bestemt ikke noget problem, bare du ikke planter noget, der også kravler op i klematisen.

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Louise, 20. november 2007 kl. 14.41

Hvordan klatrer klematis?

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Lisbeth, 22. november 2007 kl. 9.42

Klematis klatrer ved at vikle bladstilken rundt om det der er i nærheden. Den sætter altså ikke sugekopper på murværk og lignende. Til gengæld har den brug for støtte (stativ eller andre plantegrene, der ikke er for tykke), hvis du vil have den til at vokse op i kronen af et træ.

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne, 10. maj 2008 kl. 8.27

Har købt 2 klematiser men er ikke kommet blomster på inu. en blå og en hvid står sammen i meget stor krukke. er sat for 12 uger siden på en plante skole. der var 3 blå blomster på men er visne nu. kan se der er store knupper på vej på den hvide. den står i skygge og får kun solen fra kl 16 til 21 i øjeblikket. står den forkert?

Hilsen Hanne

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice E., 14. maj 2008 kl. 22.05

Du har nok plantet dem i lidt sur jord. I bedste mening har du vel brugt købepottejord? Skynd dig at blande kalk og sandjord i og gerne også kompost, så kan du måske redde dem. Lidt mere sollys vil osse være godt, men ikke så vigtigt som pottejorden. Se osse ovenfor.

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eli G. Dehlsen, 12. juni 2008 kl. 18.07

Kan man plante klematis i sementkrukker?

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 12. juni 2008 kl. 22.22

Ja da-men krukken skal have et vist volumen-f.eks. 20 L for at man ikke skal vande i et væk!

Jorden bør være med en del sphagnum for at holde på væden.

Har en frøplante(selvsået) i blomst i en 20L Thai krukke på 2 år.

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Søndergård, 21. december 2008 kl. 21.07

Jeg vil gerne anbefale mig som leverandør af clematisstativer i smedejern.

De fås i mangestørrelser og efter individuelle mål. pris fra 450 kr.

se mere om dette og mine øvrige produkter i smedejern på www.havesmeden.dk

Med venlig hilsen
Knud Søndergård

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Ravn, 12. marts 2009 kl. 3.19

Jeg er ved at anlægge en ny opholdsplads i haven. Rundt om pladsen skal der stå et hegn, udført i rionet, i højder fra 1–1,5 m, og jeg havde tænkt at der skulle gro klematis op i hegnet, men det er jo umuligt at få klatrende klematis i de højder. Mit spørgsmål lyder; hvor høj en klematis kan jeg plante, uden at den totalt vælter ud over toppen af hegnet?

Mange hilsener
Charlotte

14 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 12. marts 2009 kl. 9.22

Hej Charlotte.

Klematis og Caprifolie gror vildt og voldsomt, så 1–1,5m. er for lavt. Men hvis du hvert år klipper toppen af planterne langs med overkanten af hegnet, får du en flot tæt beplantning. Husk lige skygge ved rodhalsen, så trives de bedst.

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke Carstens, 25. marts 2009 kl. 11.24

Jeg har købt M. le Coultre og The President samt en Kaprifolie med hvid/rosa blomster. Passer de sammen eller vil de kvæle hinanden? Naboen har et Benved-træ bag rækværket så der havner planterne nok oppe med tiden.

Plantestedet er et langt smalt bed 30cmx2m, sydvendt. Der er muld i en spadestiks dybde ellers stabilgrus. Hvad gør jeg? og hvor langt skal ned og fjerne stabilgrus.

Forslag til fodrodsskyggeplante ønskes. Sort terassebagvæg med rio-net.

Tak for nogle gode svar

Mvh. Rikke

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 25. marts 2009 kl. 21.08

Hej Rikke.

De 3 planter på 2m. det går ikke. Den ene vil være nok, om få år vil den fylde de 2m. Muld i 2–3 spadestiks dybde er det bedste, og med grus i bunden som dræn. Jeg bruger en stor tilplantet krukke eller en tagsten som skygge til rodhalsen af klatreplanter mod syd.

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel Madsen, 16. maj 2009 kl. 16.09

Ak og ve, jeg er kommet til at hive min klematis over nederst nær jorden – jeg kvaj! Den var ellers så fint på vej. Findes der nogen redning, regner ikke med at den overrevne stamme/stængel kan slå rødder?

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 16. maj 2009 kl. 20.45

Nææ, man kan vel sige at den kom hurtigt over det med blomstringen, jeg går jo ud fra at roden er ok? Det svarer vel til en nedskæring af planten, som egentlig er ok, det er bare tidspunktet det er galt med. Men er der stadig rod tilbage i jorden, så kommer den igen, men om den giver blomster igen i år tror jeg næppe, men der er da arter der blomstrer i 2 omgange så måske... søg på stiklingeformering klematis angående det overrevne, sådan noget har jeg slet ikke forstand på.

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten, 24. maj 2009 kl. 20.13

Kan man plante en klematis op ad en mur som vender mod nord? Den vil altså komme til at stå i skygge stort set hele dagen indtil den voksker og kommer op i højden.

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 24. maj 2009 kl. 22.08

Den klematis som heder Nelly Moser kan klare mosten. Den vokser meget hurtigt og har et hav af lyserøde blomster som dufter skønt.

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna, 27. juli 2009 kl. 18.16

Er der nogen der kender en lilla klematis der som Nelly Moser vil vokse hurtigt og i skygge?

På forhånd tak!

Nyt svar til emnet »Klematis«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Klematis

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider