Forum

Hvornår skal Tulipanløg tages op

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Erik Andersen, 13. juni 2006 kl. 11.47

Skal man tage Tulipanløg op hvert År?

Skal de op når planten er gul i Juni måned lægges til tørre og lægges i jorden igen i Oktober måned.

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben, 13. juni 2006 kl. 19.44

Tjah... JEG kunne aldrig finde på det...

Men jeg har også let sandjord der tørrer meget ud- derfor holder de fleste tulipaner mange år hos mig- også typer der ellers ikke er langtidsholdbare.

HVIS du har god tid og ikke andet at lave så kan du godt tage dem op nu og lade dem tørre godt ud.

Ellers se hvor længe de trives i din jord og læg lidt ekstra nye hvert å- jeg fristes i hvertfald altid til at købe nye så jeg "sparer" arbejdet nu hvor jeg har rigeligt at lave.

MEN hvis du har en sjælden type som betyder meget for dig eller meget tung lerjord- så er det nok mest sikkert at tage dem op nu.

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 14. juni 2006 kl. 21.06

Jo, det mest korrekte er at tage dem op, nu toppen visner ned og dele dem, sortere skadede fra, se efter svamp osv. Og lægge dem igen til efteråret.

Jeg selv gør det ikke, -det er måske derfor det, – for mig – ca hvert 2. år er nødvendigt at købe nye løg til at supplere med;-)

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 15. juni 2006 kl. 22.25

Jeg har ikke erfaring med de nye tulipansorter. Jeg har aldrig købt nye, men har opformeret de ca. 30 gamle, der var i haven, som er lerjord. Mange er fundet under gamle stauder og under rydning for skvalderkål gennem ca. 7 år.

I år var der særligt mange, måske den lange tid under sne- og isdække, aner det ikke. Men jeg havde 63 tidlige og 643 sene. Imponerende mange, ikke?

Det er ikke alle, jeg tager op hvert år (det sker ca. 1. juli). Dem, der står rigtigt, får lov at blive så længe de sætter blomster nok. Men bliver pladsen for trang, sætter de måske en masse blade med få blomster.

Jeg tror også, det er vigtigt, at de står i den rigtige dybde. Hvis de ikke står dybt nok, er de mere udsatte for at blive ædt af snegle og andet. Hvis de står for dybt (sker vist sjældent, og da oftest på skråninger, hvor jord ad åre siver ned over dem), er der til sidst ikke kræfter til blomstring.

Mit råd er derfor: Grav et skålformet hul, 15 cm dybt og læg store løg med 3–4 cm afstand i september. Smid jord på og marke'r stedet, hvis du skal rode mere i bedet. Så kan de stå i mange år.

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben, 16. juni 2006 kl. 9.10

Det er lidt interessant hvor forskelligt tulipaner klarer sig.

Jeg har nogle sene :hvide og rød stribede og sart gule – blomstrer omkring slutningen af maj og de har været i haven mindst 60 år. Løgene er ret små og ligger meget dybt – de bliver bare til flere og flere.

Jeg har en del purissima tulipaner- som jeg selv har lagt for en 4–5 år siden- de er næsten blevet ukrudt i mine bede.

De tidlige botaniske tulipaner klarer sig også fint.

Lilje tulipaner og tidlige dobbelte er i løbet af de sidste 6 år blevet halveret så de er mindre glade for min dovne løsning.

Mens en tulipanblanding fra Isabella Smith fra sidste år trives rigtig fint i køkkenhaven- uden at jeg fik gravet dem op.De var mindst lige så flotte i år som sidste år.

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Sofie, 26. januar 2008 kl. 14.46

Hej
Skal bare lige høre om der der er nogen der ved, hvor sent/tidligt på året man kan sætte forårsblomsterne såsom vintergækker, tulipaner mm.? Har lige fundet en pose løg, jeg købte i efteråret, men aldrig fik sat...er det uden mening at sætte dem her sidst i januar?

Mvh Anne Sofie

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 26. januar 2008 kl. 21.30

Fra en professionel gartner ved jeg, at man kan sætte tulipaner frem til uge 7 med godt resultat, så prøv bare.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne Ben, 18. februar 2009 kl. 8.22

Har fået en lille potte med tulipaner med løg, nu er de ved at være afblomsteret. Kan jeg evt. tag løgene op og gemme dem til efterår og så sætte dem i min have?

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 18. februar 2009 kl. 14.12

Et spørgsmål vedr. påskelijler, mini (tete a tete) og tulipanløg.

Jeg købte spirende løg sidste forår – satte dme i krukker. Efter afblomstring klipepde jeg ned til løget og lagde dem tørt. I weekenden fandt jeg ved et tilfælde papkassen med løgene i... (de skulle ha været gravet ned i efteråret men det må jeg jo have glemt)

Løgene var begyndt at spire – små tynde spirer... jeg satte dme i en bakke med lidt jord – håber jeg kan drive dem lidt frem og så plante dem senere...

Mon de overlever?

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 19. februar 2009 kl. 14.00

Løgene får antagelig en del modgang i den kommende sæson. Især rodvæksten vil være bagud på grund af manglende roddannelse i sent efterår/vinter, og da løgets vækst styres af daglængden, vil udviklingsgrad og vækstperiode altså ikke være helt synkrone. Lidt skal der nok komme.

Men når du skal gemme løg til opbevaring, er det vigtigt, at de selv visner ned. Løgplanter trækker næring fra stænglen ned i løget, der så lukkes naturligt i toppen. Direkte beskæring i friske stængler kan dels give indfaldsveje for rådsvampe, dels nedsætte den næring, der lagres. Graves løg op, mens de er i vækst (grønne), er det vigtigt, at de ligger og visner ned selv.

Tulipaner lægges i september, så de har efteråret foran sig i jorden og får en god start.

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Mortensen, 3. august 2011 kl. 8.06

kan man formere tulipaner fra frø og hvorledes

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 4. august 2011 kl. 22.51

Hej Kim man kan formere det meste med frø, også tulipaner, lad blot blomsten sidde så den kan bestøves, når den er afblomstret vil du efterhånden kunne se om spidsen beholder sin grønne farve, så er den ok, ellers visner den.
I efteråret vil der være en frøkapsel med mange frø. Henry G.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Mortensen, 5. august 2011 kl. 10.32

tak for dit svar H G jeg har høstet mange frø da kapslerne åbnede sig . men hvad gør jeg nu venligst kim

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 5. august 2011 kl. 20.37

Hej Kim prøv at skrive tulipanfrø i øverste højre hjørne (skriv søgeord), så vil du komme til en side med svar på dine spørgsmål.
Hilsen Henry G.

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Mortensen, 6. august 2011 kl. 11.19

ange tak for hjælpen Henry G hilsen Kim

Nyt svar til emnet »Hvornår skal Tulipanløg tages op«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-post-adresse):
Bestil frø hos Trifolium Frø
Solsikken sælger økologiske frø, planter og tilbehør til havedy

Her er du: Forsiden > Forum > Ris og ros > Hvornår skal Tulipanløg tages op

Søg:

Stψt Havenyt.dk

Til forsiden…