Forum

Nematoder/jordtræthed og ørnebregne

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karen-Helle König, 10. september 2017 kl. 19.01

Jeg kæmper med nematoder og har sået mange tagetes i år, af flere omgange - nogle få har overlevet kummerligt - men dræbersneglen har nydt tagetesne i overflod.
Vi har utroligt mange ørnebregner (Pteridium aquilinum)på vores grund (i skoven). Har flere steder læst at ørnebregne også blev brugt som ormemiddel. Har nogen erfaring med dette? Om jeg kan bruge bladene og grave ned / lægge oven på nematode-bedet? Jeg vil gerne undgå at de sår sig...
Eller er bedst at skifte jorden helt?

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 11. september 2017 kl. 9.24

Ørnebregnen er et frygtet ukrudt i skovbrug. Næsten umuligt at komme til livs. Jeg mener de breder sig ved rodskud, så sporerne betyder nok ikke så meget. Man skal være forsigtig med håndtering af de grønne dele, da det kan give udslet hos nogle personer ligesom bjørneklo.
Anne Marie

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 11. september 2017 kl. 10.05

Her er noget omkring ørnebregne og dens gift (som hovedsagelig findes i dens rødder, men også i resten af planten.

"Ørenebregne:
3-4 kg blade lægges i en spamd og dækkes med vand. Herefter henstår den i ca en uge hvorefter materiallet sies væk. Den resterende væske kan begrænse bladlusenes for plantning og virker også mod svampesygdomme. Friske blade af ørnebregnen (Pteridium aquilinum) hævdes at modvirke angreb af kålsommerfugle.
Kog det hele forsigtigt i 30 minutter hvorefter det filtreres. Tilsæt herefter 16 liter vand og den færdige sprøjteopløsning er klar.
Advarsel: Der er i den grad grund til at advare mod dette middel. Den meget udbredte ørnebregne er så giftig, at Miljøministeriet nu råder danskere, der får drikkevand fra boringer i områder med stor forekomst af bregnen, til at få vandet undersøgt.
Ørnebregnen rummer det kræftfremkaldende stof ptaquilosid og er i lighed med en række andre planter op mod 1000 gange mere akut giftig end de pesticider, landbruget sprøjter med.
En ph.d.-undersøgelse fra Landbohøjskolen viser, at bregnens gift er meget lidt biologisk nedbrydelig og stort set uhindret siver ned mod grundvandet."

.... så man skal øjensynlig passe meget på og tænke sig om mht. at bruge bregnen til noget som helst i ens have.

Den spreder sig ved rodskud i lysåbne områder og kan øjensynlig kun bekæmpes ved at slå den med le flere gange om året og ved at lave kraftig jorddækning med fx. presenninger.

Her er et fint link til flere gode opskrifter på naturlige bekæmpelsesmidler - man bør dog 100% sikkert ikke bruge den med nicotin.
www.plante-doktor.dk/altrecept1.htm

Og her om at ørnebregne kan forurene grundvand, jord og helbred (kræftfremkaldende):
infolink.elbo.dk/jord/bruger/vis.asp?which=11852

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 11. september 2017 kl. 17.21

Men @Karen-Helle, der er noget her på siden omkring jordtræthed.
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/293.html

;)

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karen-Helle König, 11. september 2017 kl. 21.21

Tak for alle gode svar :-) Har læst alt som findes på havenyt.dk - og teste alverdens slags tagetes - men noget/nogen spiser dem.
Nogle spændende links du har lagt Ayoe B.R. Interessant hvad man kan bruge af naturlige bekæmpningsmidler. Har også læst at nematoder "spiser" dræbersnegle... dog virker det ikke rigtigt her;-)
Og utrolig interessant at ørnebregne er så giftig og klasses som kræftfremkaldende... de vokser intensivt på mange steder...

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 11. september 2017 kl. 23.54

Nematoder er en bred betegnelse (a'la fx. de mange forskellige spurvefugle), der er nematoder der lever af snegle, andre lever af døde plantedele og atter andre lever i rødderne af levende planter. Nogle er gode i jorden mens andre laver ulykker i for stort antal. Du har for mange af den dårlige type nematoder.

En mulighed er måske at købe den slags nematoder som slår snegle ihjel, så dine afrikanske tagetes kan få lov til at vokse i fred. Blot husk at bedet/området skal være så fri for ukrudt som muligt - man kan fx. fræse området, lade det stå og spire, lægge en presenning over i 14 dage, når der begynder at dukke spæd ukrudt op, fjerne dugen en uge eller 2, lægge den på igen og på den måde få så mange ukrudtsfrø som muligt til at spire og dø, og så så dine tagetes til næste forår. Men du kan også lave en form for kant/sneglehegn evt. med strømførende tråde på. Søg på sneglehegn herinde evt. - der er flere forslag.

God arbejdslyst! ;)
Ayoe

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 12. september 2017 kl. 0.02

Ang. ørnebregnerne - så skal man tænke på, at en så vandopløselig gift sandsynligvis også bliver optaget i frugt og grøntsager, når nu den fx. ikke binder sig til jord som de fleste kunstige kemikalier gør.

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 12. september 2017 kl. 22.07

@Ayoe de der ørnebregner lyder som om de er meget giftige! I min barndom var de kun et sted i Fredensborg Slotspark, og der var de interessante da de med et snit igemmem stilken viste en profil som lignede en ørn. Som min far viste med sin lommekniv.

De var kun det ene sted.

Mvh
Tine- og så var der springbalsamin, gule hindbær og alle de sjove ting, hvis man ellers vidste, hvor de var.

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 12. september 2017 kl. 23.40

@Tine

Well, jeg har set dem mange steder i Danmark. Både i Løvenholmskoven på Djursland (for 25 år siden) men også så sent som i går, ude i Flyvesandet-skoven. Det ville undre mig meget, om ikke den findes i de fleste andre skove med lysåbne arealer eller nyplantninger. Rent faktisk, så bliver et land som England fx. overtaget, med ca. 3% arealforøgelse af dem om året. :-/

Men ved ikke om de enkeltvis er meget giftige. Der er dog så mange af dem, at deres samlede niveau af gift bliver højt i fx. jord og grundvand under dem. Læste, at der var omkring 1,2-1,5 g af giften pr. kg. tørstof, hvilket er ganske meget og giften aktiveres af sure miljøer (fx. mavesyre og andre syrer). Det er ikke sådan, at man falder død om, ved at indtage lidt af giften.... men det svarer vel til, at man ryger 60 cigaretter om dagen og håber på man ikke får lungekræft (nicotin kræver kun 0,5-1,0 mg pr kg).

Med andre ord, så er det vores gener og dermed forskellige mængder der skal til, for at gøre mennesker syge med kræft (her nok mest blære-, spiserørs-, mave- og tarmkræft da det er her giften får størst indflydelse) eller akutte forgiftninger.

Det kommer også an på om planterne er stressede - dvs. hovedsagelig står i skygge (det er jo måden de bekæmper konkurrerende planter på) og hvilken årstid. Når de tørrer ned om efteråret ryger giften ned i rødderne med plantesaften og om foråret er der mest gift i de små unge skud når saften igen ryger op i planten. Dvs. der er en konstant mængde i hver plante, men den følger med saften rundt i planten, så giftindholdet pr. 100 g plante er mindst, når de er fuld udvokset og dermed størst om vinteren i rødderne, når den ikke har grønne dele.

Man skal dog huske på, at selv køkkensalt rent faktisk også er akut giftigt hvis man spiser omkring 3000 mg pr. kg. levende vægt (en person på 50 kg = ca. 150 g), om end det er usandsynligt at man kan spise så meget på en gang. Man bruger en værdi der hedder LD50 (Lethal Dose, 50%) - som ikke nødvendigvis er den bedste måde at vudere giftighed på, da den kun måler den akutte giftighed og ikke tager højde for langtidspåvirkning. :(
(https://da.wikipedia.org/wiki/LD50)
(Der er iøvrigt vist et skema over mange ting fra køkkensalt og til de aktive stoffer i hovedpinepiller og deres farlighed. Moreller og kirsebær har iøvrigt samme aktive stof i deres skal (i det røde farvestof) som i Panodil)

Her er en kort beskrivelse af giften fra ørnebregner:
"Ptaquilosid, et norsesquiterpent glucosid, findes i ørnebregne-slægten (figur 1), der er udbredt i skove og på heder. Ptaquilosid er akut toksisk, carcinogent og mutagent og forårsager en række sygdomme såsom Bovin Enzootisk Hæmaturi (tumorer i urinblæren hos kvæg) og cancer i fordøjelseskanalen hos mennesker [8].
Ptaquilosid findes i alle dele af ørnebregnen, med størst indhold i bladene (op til 1,5%, tørvægt, svarende til op mod 200 mg m-2 i den overjordiske biomasse). Nedbør vasker ptaquilosid ud af levende og døde plantedele (op til 700 μg L-1 i bladafdryp), og ptaquilosid er fundet i jord (op til 6 μg g-1) og i drænvand (op til 7 μg L-1) [9,10]. Ved to lejligheder er det fundet i brøndboringer (30-45 μg L-1) ved overfladenære grundvandsmagasiner [8]. Der er ingen grænseværdier for ptaquilosid i drikkevand, men en tolerabel koncentration i drikkevand kan estimeres til ca. 0,002 µg L-1 [6].
Ptaquilosids reaktioner i jord er kun sparsomt undersøgt, men at stoffet har stærkt alkylerende egenskaber, afspejles i dets mutagene egenskaber. Ved pH under 4 aromatiseres og hydrolyseres det til det ugiftige pterosin B, mens stoffet er relativt stabilt i området 4 til 7. Ved højere pH dannes en ustabil dienon, der antages at være det ultimative carcinogen (ptaquilsid er et præcarcinogen, der kræver basisk aktivering) (figur 2). Ptaquilosid bindes dårligt til jord. I danske jorde er der fundet fordelingskoefficienter (Kd-værdier) mellem 0,001 og 1,35 L kg-1. Næsten al ptaquilosid findes derfor i jordvandet, hvorfra det udvaskes til grundvand. Ptaquilosid kan overleve i mere end 70 dage i kontakt med jord. Specielt i lerjorde samt i sandede underjorde er det stabilt [8].
Da ptaquilosid kan produceres i store mængder og er mobilt og stabilt i jordmiljøet, forventes stoffet at nå grundvandet. Drikkevandstruslen er størst ved overfladenære boringer."
www.kemifokus.dk/naturlige-pesticider-og-grundvandet/

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 12. september 2017 kl. 23.55

Har det med at rode rundt i syrer og baser (pH-værdier), så kan have skrevet det forkerte omkring mavesyre - er blot for træt lige nu til at huske om det er rigtigt eller forkert. ;)

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 13. september 2017 kl. 17.51

Angående jordtræthed/nematoder, er det galt husket, at hvidløg også virker i mod det/dem?

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 14. september 2017 kl. 8.46

@Chris

Så vidt jeg husker, så er hvidløg ikke gode til nematoder, de er derimod sårbare overfor dem (mener arten kaldes stængelnematoder). Hvidløg bruges til genglæd overfor kålsommerfuglelarver - men hvor effektive det er ved jeg ikke.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karen-Helle König, 17. september 2017 kl. 8.12

Tak for mange interessante tekster om ørnebregne og nematoder. Har lært mig meget.
Her et billede af mit kedelige bed. Jordbærplanterne overlever men giver knapt bær - eller blomster. Bedet har set sådan ud hele sommeren - knapt noget ukrudt. Hvidløg har jeg sat nogle efterår, de kommer fint om foråret men så sygner de hen.
(Typisk nematode)
Jeg har sået og plantet ud mindst 100 tagetes i år, købt 10 større tagetes og plantet ud fordi de skulle være gode mod nematoder. Dræbersneglene har ikke været søde og spist godt -
men tagetes bare sygner hen, lførst alle blade og blomster, og så rådner stængelen.
Her om efteråret kommer de svampe som i ser på billedet. Jeg anlagde rabatten for 15 år siden, haft mange tomater på friland, grønsager, krydderurter, etårige blomster der. 2-3 år tilbage er bedet bare blevet mere og mere trist.
Læste at ørnebregne har været anvendt som ormemiddel og derfor tænkte jeg at det måske kunne tage nematoderne også.Men skulle knapt vove at prøve med tanke på al den gift de indeholder. Så skal det kun være snitblomster og andet jeg dyrker der fremover.
Jeg bor i Sydsverige uden for Göteborg, i skoven - hvor ørnebregnen spreder sig langsomt og sikkert. Har læst at oprykning gennem flere år er den "eneste" metode at få dem til at dø.
Sidste løsning er at fjerne al jord - og lægge ny frisk jord. Hvad skulle I gøre?

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grethe Iversen, 17. oktober 2017 kl. 23.51

Hej Karen-Helle.

Din jord ser meget mørk ud, har du brugt meget kompost (kommunekompost) og evt. gødning, for det kunne tænkes at du har en overgødet jord, og så vil der ikke rigtig gro noget. Du kunne få lavet en jordanalyse her i efteråret, den ville fortælle om næringsstofferne i din jord og hvad den evt. mangler, den fås både med og uden en gødningsplan.
De svampe der kommer ligner Honningsvamp, så der er nok nogle rødder under dit bed, og de behøver ikke at være døde, fordi den lever både af levende og dødt ved. Den kaldes også skovdyrkernes værste fjende, men det er ikke den der giver din jord problemer.

Nyt svar til emnet »Nematoder/jordtræthed og ørnebregne«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Nematoder/jordtræthed og ørnebregne

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider