Forum

Solbærknopgalmider

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 29. januar 2007 kl. 22.09

Det er en fin artikel og fine fotos, I har om solbærknopgalmider.

Jeg havde mange af dem sidste år og fjernede løbende, hvad jeg kunne. Men forventer mange i år igen.

Lige før sidste frost kiggede jeg efter, der var både spidse og runde knopper samt midt imellem, og alle af næsten ens størrelse. Så det var svært at vurdere, hvad der skulle fjernes.

Så mit spørgsmål er:

1/ Kan jeg nøjes med at fjerne dem, der om kort tid bliver større og rundere end de andre? Og måske gentage det senere.

2/ Eller bør jeg straks fjerne alt, der ikke tydeligt er smalt og spidst uanset størrelse? Jeg vil jo nødigt fjerne noget sundt.

Med venlig hilsen Clara Andersen

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 30. januar 2007 kl. 9.05

Hej Clara
Ja,1 er nu. Dem der vokser nu er med mider, blomster-knopper kommer senere. Du kan styre angrebet en hel del med omhyggelig ''pilleri''. Hav evt et syltetøjsglas m.låg på stedet, så du ikke taber nogen.

Hilsen Anne Marie

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 30. januar 2007 kl. 16.18

Tak for svar, det var dejligt.

Og ja, dem jeg fjernede sidste år, blev også omhyggeligt puttet i skraldespanden. Så jeg prøver igen i år, for jeg fik da solbær sidste år på de 3 buske, bare ikke i overflod som ellers.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 3. februar 2007 kl. 17.44

Faktisk kunne jeg idag se forskel på solbærknopperne, på runde og spidse. Kun få af de runde var opsvulmede. Men der var også en farveforskel. De spidse er mere violette, mens de runde er mere gullige eller rødlige, over i det brune.

Så eftersom mine øjne åbenbart var indstillet til at kunne se det idag, fik jeg fjernet en lille skålfuld og smidt dem i skraldeposen. Der skal nok være nogen, jeg har overset, de må vente til de svulmer op.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 3. juli 2007 kl. 22.08

Nu bugner mine solbærbuske igen af store, flotte solbær, og jeg har plukket de første idag. For dem, der er modne og let løsner sig fra stilken, vil falde af, hvis vi får kraftig regn og blæst de kommende dage.

Foråret igennem har jeg været efter galmiderne, den sidste gang, vist i maj, fandt jeg kun 3 stk. Et par grene visnede undervejs og blev nappet af, og den ene yderste busk har ikke sat nye skud fra midten, så den går måske til engang.

Men arbejdet med at pille dem for galmideknopper har jo været langt mindre end hvis jeg skulle have haft alle 3 buske gravet op. Jeg fryder mig over igen at kunne høste i store mængder af meget store bær. Tålmodigheden er blevet belønnet.

Nyt svar til emnet »Solbærknopgalmider«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-post-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Solbærknopgalmider

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…