Skadedyr og plantesygdomme

Sortbensyge

Erwinia carotovora ssp. atroseptica

Sortbensyge en bakteriesygdom. Sygdommen ses som hele kartoffelplanter, der standser i væksten i maj–juni og ødelægges af rådangreb på stængler, rødder og moderkartoffel, inden at de ny kartofler når at blive ret store.

Niche i naturen

Sortbensyge ses kun på kartofler og kan forårsages af to bakterier: Erwinia carotovora ssp. atroseptica og Erwinia carotovora ssp. carotovora, der begge også kan forårsage blødråd på kartofler.

Livscyklus

Bakterien kan overleve på plantemateriale i jorden, men den væsentligste smittekilde er læggekartofler. Sortbensyge udvikles kun fra en inficeret læggekartoffel – bakterierne i jorden kan ikke angribe stænglerne. Bakterierne udvikles kun, hvis kartoflen svækkes eller beskadiges.

Skadebillede

Sortbensyge opdager man ved at enkelte planter i kartoffelstykket pludselig holder op med at vokse, får gule blade. Ser man efter ved plantens basis er stænglerne helt brune til sorte og farvningen breder sig op mod toppen, som begynder at visne, og stænglerne rådner. Der er tale om en bakteriesygdom, der stammer fra en inficeret læggekartoffel, og som udvikles i beskadigede læggekartofler, der lægges under for fugtige og måske iltfattige forhold. Angrebet ses normalt fra midt i maj og ind i juni. Normalt vil planten kun have nået danne få og små kartofler. Moderkartoflen vil ofte allerede være råden, og også nogle af de små nye kartofter kan være rådne, mens andre ser fine ud og kan spises.

Sortbensyge

Sortbensyge – her kan man se, hvordan rådangrebet breder sig op gennem stænglerne. En helt lille kartoffel er rådden, men der er fire kartofler, som kan bruges. Foto: Karna Maj

Forekomst

Kartoffel.

Forebyggende metoder

  • Læggematerialet skal være sundt og ubeskadiget. Køb ikke læggekartofler, hvor der er rådne knolde i posen. Kontrollerede læggekartofler er ingen garanti mod at få sortbensyge.
  • Det er vigtigt at læggekartofler ikke bliver våde, f.eks. af kondens eller rådangreb i en plastpose med læggekartofler, da fugtige forhold kan give bakterierne gode udviklingforhold.
  • Sortér læggekartoflerne, inden de lægges til spiring, og fjern alle, som er sårede, halve eller ser mistænkelig ud.
  • Undgå at knække spirerne under lægningen, da det giver fugtighed, der kan give bakterien gode udviklingsmuligheder.
  • Undgå at sætte kartofler i regnvejr.
  • Sæt ikke kartofler på vandlidende og iltfattig jordbund.
  • Undgå at optage læggekartofler under fugtige forhold

Metoder når planten er angrebet

  • Angrebne planter smitter ikke naboplanterne med sortbenssyge, som kun kan komme fra moderkartoflen. Alligevel skal man øjeblikkelig fjerne planter med sortbenssyge, så de ikke smitter de andre kartofler ved optagningen, da smitten kan give blødråd i de kartofler, man skal gemmes til senere brug.
  • Erwinia carotovora ssp. carotovora kan også forårsage blødråd på andre afgrøder, bla. gulerødder.

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bakteriesygdomme > Sortbensyge

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider