Skadedyr og plantesygdomme

Bakteriekræft

Pseudomonas syringae pv. mors-prunorum

Bakteriekræft kan medføre en pludselig og hurtig nedvisning af et helt træ, og er derfor en frygtet sygdom, hvis korrekte navn er stenfrugtbakteriekræft. De første tegn kan være knopper, som ikke springer ud, eller skud der visner lige efter løvspring. Bladene kan blive hullede og symptomet kan forveksles med svampesygdommen »haglskudssyge«. På stammer og grene dannes kræftsår, hvorfra der siver harpiks. Bakterierne lever både i og udenpå blade, knopper og blomster. Herfra kan bakterierne føres med regndråber og insekter til andre træer, hvor de trænger ind gennem sår. Den største infektionsrisiko er under løvspring og blomstring og igen ved løvfald.

Niche i naturen

Bakteriekræft er almindelig i mange lande. Bakterierne lever af stenfrugttræer og spredes over større afstande med inficeret plantemateriale og evt. i regnskyer. Bakterierne kan overleve som en naturlig del af økosystemet på bladoverflader uden at angribe træet. Bakterien er en såkaldt iskrystalfremmende bakterie.

Livscyklus

Bakterierne lever i træet året rundt, i og udenpå bark og knopper. Smitten føres fra træ til træ med regndråber og insekter. Infektionen sker via sår på blade, blomster og stammer. Under afblomstring er der stor risiko for infektion via arrene efter kronbladene, og under løvfald igen via arrene efter bladene. En infektion forudsætter frit vand på bladene og en høj relativ luftfugtighed i 24 timer. De første symptomer på angreb kan under en voldsom infektion ses allerede efter fem dage, hvis temperaturen er i intervallet 17–20°C.

Skadebillede

Knopper, der ikke springer ud, eller blade, visner lige efter løvspring, er tegn på bakteriekræft.

Lige nedenfor de døde knopper kan man tit se små kræftsår i barken. Der vil ofte, men ikke altid komme harpiks ud fra sårene. Større sår kan dannes på grene og stammer.

Bakteriekræft kan også vise sig som mørkebrune bladpletter. Pletterne er runde til aflange og har af og til en lysere gul zone omkring pletten. De plettede blade kan falde af unormalt tidligt.

Angrebne frugter kan få dybe, sorte og tørre pletter med en vanddrukken kant.

Forekomst

Bakteriekræft angriber især blommer, sødkirsebær og mirabel.

Sødkirsebær/kirsebær (bruskkirsebær, fuglekirsebær og hjertekirsebær), mirabel, surkirsebær og blomme (kræge, mirabelblomme, reineclaude og sveskeblomme).

Forebyggende metoder

• Undgå at beskære træerne efterår og vinter, hvor sårene heler meget langsomt. Bedste beskæringstidspunkt for stenfrugttræer er juni–august.
• Beskær altid i en tør periode.
• Undgå for stærk gødskning med især kvælstof og fosfor.
• Undlad at kalke jorden, hvor træerne står.
• Vælg sorter, der ikke er så modtagelige for bakteriekræft.

Metoder når planten er angrebet

• Skær alle angrebne grenpartier af og brænd dem. Beskæringen bør ske i en tør periode om sommeren, og der skal skæres tilbage til sundt ved uden misfarvninger. Hvis man klipper i det syge ved, skal saksen desinficeres med sprit, inden man går videre med beskæringen.

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…