Kan vi plante laurbærkirsebær som lægiver på tagterrasse?

Vi har en 75 kvm stor tagterrasse på Østerbro i København. Den er på 6. sal med fri udsigt 360 grader dvs ikke læ i nogen retning. Vi tænker etablere en laurbærkirsebær hæk i plantekasser for at grænse af til nabo lejlighedens terrasse. Kan hækken klare frosten? Plantekasserne bliver fikseret i tagdækket og kan ikke flyttes. De bliver 75cm høje og 30 cm brede fyldte med jord. Er det nok plads til rødderne? Hvad kan vi gøre for at beskytte planterne om vinteren? Alle tips modtages med kyshånd.

Med venlig hilsen
Håkan Franzén, januar 2016

Svar

Det lyder som en skøn plet, om end den kun kan blive bedre, og rarere at opholde sig på, med noget læ, så en hæk lyder som en god ide. Det er dog ikke uden problemer.

Jeg vil fraråde en stedsegrøn hæk, da den ikke vil kunne klare vinteren under de betingelser der er; masser af vind, fuld soleksponering, meget lidt plads til rødder og dermed en sikker tørkedød i frostvejr.

Vil I prøve at etablere en hæk, skal den være løvfældende og hårdfør. Fjeldribs, Ribes alpinum, bliver op til 1,5 m høj, er den første til at få blade i foråret og en af de sidste til at smide dem igen, tåler det meste – også masser af beskæring. En anden mulighed er dunet gedeblad, Lonicera xylosteum, som frit udplantet kan blive 3 m høj og lige så bred. Den størrelse når den dog næppe her, med den begrænsede plads til rødder. Den tåler ligeledes masser af beskæring og kan, ligesom fjeldribs, klippes som hæk. Skal hækken give læ og lukke af for indsyn, skal de dog tillades at have en god bredde, og jeg tænker de ikke bør være smallere end 80–100 cm.

Begge er gode til insekterne i deres respektive blomstringssæson, men vil I bidrage til en god biodiversitet, skal I plante flere forskellige arter, dvs. etablere en »hæk« af forskellige buske, med forskellige blomstringstider. Det kunne være, ud over de nævnte, europæisk benved, Eounymus europaeus, pil, Salix caprea og snebær, Symphoricarpus (der er flere arter og sorter at vælge mellem; de er alle gode). De tåler alle beskæring godt og vil give oplevelser fra marts til november.

Uanset hvad I vælger, skal der sørges for en god vandforsyning. Fordampningen er størst når der er blade på buskene, dvs. fra marts–april til november. Læg en siveslange ud i hele plantekassens længde og lad den sive hele natten, hver nat i perioden. Der kan være meget regnfulde perioder, hvor det ikke er nødvendigt, men en byge på et par millimeter batter intet. Der skal en kontinuerlig forsyning til, så tjek ofte at slangen virker hele vejen. Blot nogle timer med svigtende vandforsyning til planterne, og det vil se meget sølle ud resten af sommeren!

Får vi en rigtig vinter, med rigtigt lave temperaturer, barfrost og i længere perioder end et par dage, tror jeg ikke buskene overlever. Når hele rodnettet fryser, tørrer planten ud og de skal altså bruge en smule vand også i vinterperioden. I skal dog ikke vande dem om vinteren. Den nedbør der kommer, er nok. Planterne kan bare ikke optage vandet, når rødderne er bundfrosne. For at undgå en gennemfrossen plantekasse, kan I pakke den ind i isolerende materiale; vintermåtte, boblefolie, eller andet. Ligger sneen meterhøj rundt om plantekassen, er det et glimrende isolerende materiale.

Vand er en sparsom ressource, så et fast hegn vil være mere økologisk og økonomisk.

Et pileflethegn, eller lignende, hvor cirka 50% af vinden kan sies gennem, er en fantastisk lægiver. Vælger I at plante op ad hegnet, uanset om det er sommerblomster, vindyrkning eller buske, så skal der stadig sørges for vand til planterne. Der findes dog tørketålende og hårdføre planter som kan tåle en hel del tørke. Sankt hansurt, Hylotelephium (syn. Sedum) telephium, eller nogle af de mange hybrider der er på markedet, vil være et godt bud. Det er en staude, som ser godt ud fra maj til, ja, maj, eller når du vælger at fjerne de visne blomsterstilke. Den har jeg set klare 2 ugers sommerferie, i strålende sol, uden en dråbe vand, og det vel at mærke i et par almindelige altankasser! Igen, så vil en blandet beplantning give mere biodiversitet. Så giv gerne sankt hansurten selskab i et blandet bed, af fx løvefod, Alchemilla, lammeøre, Stachys byzantina, timian, Thymus, løvehale, Phlomis russeliana, aks-ærenpris, Veronica spicata, eller nogle af de mange, mange andre hårdføre, solelskende og tørketålende stauder eller små buske. Når de står lidt i læ af hegnet, mindskes fordampningen og der skal vandes mindre, men dog stadig jævnligt.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen
Hanne Søgård
Jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent