Spørg eksperterne

Hvilke planter kan binde sandet på en stejl skråning?

Mit sommerhus i Sejerø Bugten i NV Sjælland ligger i første række på en 10–15 m høj skrænt. Efter Bodils hærgen + den ekstremt høje vandstand i nov. er en stor del af skrænten forsvundet, så vinklen nu ikke længere er 45 grader, men snarere 60.

Jordbunden er ren sand. Jeg har læst, at sandhjælme er den bedste plante til at holde på sandet, eller har I andre forslag? Hvor kan jeg evt. købe den, og hvad koster det? Vi snakker vel om ca. 100 m².

Erik Ludvigsen

Med venlig hilsen
Erik Ludvigsen, januar 2014

Svar

Det var dog en uheldig situation!

Det er korrekt, at sandhjælme kan binde sandet med sine lange udløbere og rødder.

Jeg vil foreslå dig noget mere robust og vedvarende, nemlig sandbindende buske. Naturbeskyttelsesloven § 15 tillader imidlertid ikke plantning af buske og træer på arealer, der er omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. Der er dog mulighed for at søge dispensation. Miljøcenter Roskilde vil være relevant her. Du skal kontakte en sagsbehandler indenfor strandbeskyttelseslinjeområdet, men må forvente en restriktiv holdning til projektet.

Hvis du får tilladelse, er der tre, som kan komme på tale som hjemmehørende og helt hårdføre arter: Havtorn, bukketorn og klitrose. Du bør plante 4 planter pr. kvadratmeter med en rækkeafstand på 50 cm og den samme, indbyrdes afstand. Plant buskene i forbandt, dvs. lad buskene i række A være 25 cm forskud for buskene i række B osv. Plant enten i bånd med samme art langs højdekurverne, eller plant fuldstændigt blandet, men stadigvæk sådan, at rækkerne følger højdekurverne.

Held og lykke med projektet!

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Hvilke planter kan binde sandet på en stejl skråning?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider