Spørg eksperterne

Kan vi fore højbede med tagpap?

Vi har lavet vores drivhus om og i den forbindelse har vi lavet højbede af træ. Indvendig overvejer vi, at brænde tagpap på. Hvad tænker du om det?

Med venlig hilsen
Marlene Nørhave, april 2014

Svar

Jeg tænker helt klart, at det skal I ikke gøre. Heller ikke selv om nyt tagpap ikke afgiver lige så mange skadelige stoffer som det af ældre dato. Man siger, at man godt kan bruge regnvand til at drikke fra nye paptage, men ikke fra gamle. Det nye tagpap indeholder stadig en del polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH). Læs mere her: Naturlig nedbrydning af PAH’er i jord og grundvand.

Men jord er et meget mere aktivt medie, og her bør man ikke bruge noget, som indeholder giftige stoffer. Og da slet ikke tæt på afgrøder, som man vil spise. Jeg ville heller ikke bruge det til bede til prydplanter, da ingen kender virkningen på planterne.

Jeg går ud fra, at I ønsker at beskytte de nye højbed i træ mod fugtighed. Her er det bedre at bruge et kraftig plastfolie. Jeg har brugt den tykkelse, som bruges ved isolering, og den kan holde i rigtig mange år. Den var stadig næsten intakt, men lidt sprød, da jeg fjernede den efter en halv snes år. Men hvilke indholdsstoffer den kan afgive til jord og planter, kan jeg ikke sige noget om. Det er en risiko, du må overveje.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Kan vi fore højbede med tagpap?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider