Spørg eksperterne

Er det uansvarligt at bruge jernbanesveller i haven?

Jeg har en lille parcelhushave på en skrånende grund, der havde et meget grimt knækflisehegn.

Som nybegynder i have fik jeg den idé at fjerne stenene og lade bedet skråne, men i den ene ende er skråningen så stejl, at jorden skrider. Nu skal jeg så have et hegn på ca. 40–50 cm i højden. Jeg har mulighed for at få gamle jernbanesveller. Det er udelukkende et blomster- og staudebed, men hvor stor afstand skal der være til evt. frugtbuske og træer. Svellerne er vist imprægnerede med noget ikke helt økologisk foreneligt.

Ellers prøver jeg at holde min have giftfri, bruger kun egen kompost og dyregødning – fortrinsvis fra mine 9 dværgkaniner, der hopper i halm med spagnum, der ryddes ud i haven hvert kvartal.

Er det helt uforsvarligt at bruge svellerne – der er ca. 90 cm fra sveller til nogle små solbærbuske.

Med venlig hilsen
Ingeborg Jacobsen, februar 2007

Svar

De gamle sveller er imprægneret med creosot, en tjærelignende olie, som mistænkes for at være kræftfremkaldende og forårsage allergi og eksem. Jeg ville ikke tage gamle jernbanesveller ind i min have. Og slet ikke, hvis der færdes børn, da de ikke kan modstå fristelsen til at lege på svellerne.

Du skal lige være opmærksom på, at du ikke bør save i jernbanesvelllerne. En hel jernbanesvelle er så tung, at to mand ikke kan løfte den. Så du skal antagelig have lastbil med en kran til at løfte dem ind i haven.

Creosot optages ikke i planterne, men er i jorden, så afgrøder skal skylles grundigt, og man bør ikke bruge dem til højbede med spiselige afgrøder. Den afstand, som du angiver til solbærbuskene, skulle være acceptabel ud fra Miljøstyrelsens anbefalinger.

Men du kan købe ny jernbanesveller i lærk og eg, som er helt ubehandlede. Egesveller kan bl.a. købes hos Hvalsø Savværk. Man kan også købe sveller af robinietræ, som er meget holdbar i jordkontakt – se f.eks. hos Robinie.dk.

Se også artiklen Jernbanesveller i haven.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Er det uansvarligt at bruge jernbanesveller i haven?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider