Spørg eksperterne

Hvad hedder den sjove plante med piggede frugter?

Er der nogen, som kan fortælle mig, hvad det er for en plante jeg har i min have? Den er vokset frem i kanten af min overdækkede terasse i løbet af sensommeren. Det er et solrigt og forholdvis tørt og beskyttet sted – hvis ellers der har været tørre steder i år!

Den er blevet omkring 30 cm høj, ret bred i væksten. Før de piggede frugter kom, har der været en ikke særlig seværdig blomst i en hvid/gullig farve, nærmest som en miniudgave af en trompetblomst, der ikke har foldet sig ud.

Pigæble, Datura stramonium

Planten har piggede frugter. Foto: Lene Clemmensen

Pigæble, Datura stramonium

Planten er blevet ca. 30 cm høj og meget bred. Foto: Lene Clemmensen

Er det en ukrudstplante, som jeg skal skynde mig at hive op, eller er det noget, der er værd at bevare, såfremt den er flerårig – nattefrosten har gjort den halvvissen og kedelig.

Med venlig hilsen
Lene Clemmensen, november 2007

Svar

Den plante, du har, er en Datura stramonium, som på dansk hedder almindeligt pigæble. Det overrasker mig ikke spor, at planten har klaret sig godt på det sted, du beskriver, trods at der var relativt tørt på stedet. Datura stramonium er nemlig meget tørketålende. I naturen finder man planten i det sydvestlige USA og i Mexiko, hvor den vokser på bjergskråninger i ørkenerne.

Når planten står tørt, så sker det, at blomsterne forbliver små og glemmer at folde sig ud. Normalt bliver de 10–12 cm lange og er rent hvide og trompetformede. Desuden har de en dejlig, frisk duft.

Hvis du fortsat ønsker planten i haven, så er det såmænd gjort med, at du her i efteråret lægger lidt frø ud på det sted i haven, hvor du ønsker at se planten til næste forår. Frøene spirer nemlig bedst, når de udsættes for det skiftende vintervejr. De små spirer viser sig fra 1. – 20. maj.

Det skal lige tilføjes, at pigæble er meget giftig. Find information på Giftlinjen – søg på pigæble (datura giver uheldigvist intet søgeresultat).

Med venlig hilsen
Tonny Surrow-Hansen
Brugmansia Danmark

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hvad hedder den sjove plante med piggede frugter?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider