Spørg eksperterne

Hvad hedder træet i Tyrkiet med de smalle blade?

Jeg har lige været i Tyrkiet, hvor vi bl.a. var i Cappadocia. Her så vi et meget alm. træ/busk, som vores guide mente hed tingved.

Træet var løvfældende og kunne overvintre med frostgrader til ihvertfald -10° C. Bladene var aflange, næsten som pil. Bærrene små, blomsterne efter sigende gule. Kunne bruges til parfume, men også marmelade. Jeg har lidt frø med hjem. Intet billede, og oplysningerne måske mangelfulde, men kan I hjælpe mig?

Med venlig hilsen
Helmer Dahl, november 2013

Svar

Det lyder, som om det kunne være smalbladet sølvblad, Elaeagnus angustifolia. Den har duftende, gule blomster og små, grålige bær. Frøene er aflange.

Planten trives udmærket i Danmark. Så frøene ud straks, men på et sted som kan beskyttes mod mus og fugle. Spiringen er afhængig af kuldepåvirkning, så der kan godt gå både én og to vintre, før de spirer. Når de små planter har 3–4 blade, kan de plantes om eller eventuelt plantes ud på det blivende voksested. Giv dem en veldrænet, sandet og kalkrig jord.

Se fotos af smalbladet sølvblad

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hvad hedder træet i Tyrkiet med de smalle blade?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider