Spørg eksperterne

Kan himmelsk bambus vokse i en krukke?

Kan man plante himmelsk bambus i en krukke? Krukken er 55 cm høj og ca. 40 cm i Ø. De kommer til at stå på en vestvendt terasse. Jeg har kun set et billede af dem, men det lyder fint med de røde blade forår og efterår samt små blomster i juni/juli.

Med venlig hilsen
Hanne Kristensen, april 2011

Svar

Den såkaldte »Himmelsk bambus« har intet med bambus at gøre. Den er en art i Berberis-familien, som foruden Berberis også rummer Bispehue, Fodblad og Mahonie, og den hedder Nandina domestica. Det er ganske rigtigt, at den får store stande af hvide blomster, og desuden får den et væld af lakrødebær – hvis ellers eftersommeren bliver varm nok.

Det er nemlig en subtropisk plante, og derfor er den ikke velegnet som frilandsplante hos os. Derimod kan den med fordel dyrkes i en krukke af den beskrevne størrelse og med hul i bunden, et godt og effektivt dræn samt en gruset og humusrig jord. Fordelen er, at man uden større besvær kan tage krukken med planten ind, så snart nattefrosten truer, og indtil foråret er sikkert i gang.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan himmelsk bambus vokse i en krukke?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider