Spørg eksperterne

Kan I anbefale et lille træ, der ikke skygger for meget?

Kan I anbefale et lille træ på ca. 3 meter, som kan stå i vores eneste blomsterbed på ca. 7 m² ved terressen? Det skal altså ikke stjælde alt nærigen og solen fra blomsterne. Terrassen ligger mod syd/vest, og der er fuld sol, men ikke vindstille.

Med venlig hilsen
Stina Kruse Kidmose, marts 2003

Svar

Der er flere planter, som vil kunne stå sådan et sted. Jeg tror en sydbøg, Nothofagus antarctica, vil være flot. Den har små fine blade og dufter fint (lidt kanelagtigt) om foråret. Det er en rigtig karakterplante, fordi den ikke bare har en ret stamme, men er uregelmæssig. Den kan ikke lide en kraftig
vind, men det behøver ikke være vindstille. Den kan trives i en jord, som ikke er alt for kompakt.

Du kunne også vælge en røn, f.eks. perlerøn, Sorbus koehneana, som har hvide frugter (den er ofte noget buskagtig) eller Sorbus commixta, som får flotte røde efterårsfarver. Den kan godt blive mere end 3 meter høj, men det er den mange år om at blive. Sorbus ’Joseph Rock’er meget flot med gule frugter og flotte høstfarver. Den bliver også lidt højere end de 3, men vokser ikke så hurtigt.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan I anbefale et lille træ, der ikke skygger for meget?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider