Spørg eksperterne

Hvorfor blomstrer vores Magnolia soulangeana ikke?

I oktober 2000 plantede vi en Magnolia soulangeana. Planten har i de to efterfølgende år fået sunde, grønne blade. Problemet er, at den ikke vokser og aldrig blomstrer. Den er plantet i spagnum (syd–vest) på et læfyldt sted i haven. Skal den evt. flyttes til et andet sted – eller skal vi bare have mere tålmodighed med planten.

Med venlig hilsen
Jytte Gottlieb, marts 2003

Svar

Jeres Magnolia soulangeana har det sikkert helt fint. At den skyder sunde, grønne blade er tegn på, at rødderne har fået fat og nu opbygger rodnet i jorden. Væksten er relativ langsom fra starten og Magnolia soulangeana er normalt længe om at komme i blomstring; det kan let tage en del år. Så I må væbne jer med tålmodighed og lade naturen gå sin gang.

Magnolia soulangeana er en krydsning mellem Magnolia denudata og Magnolia liliiflora, der begge to kommer fra Kina. Den kan blive op til 6 meter høj. Hårdførheden kan variere fra træ til træ, så det er en god idé at vinterdække. Der gødes lidt med organisk kalkfri gødning (surbundsgødning), grannåle, komøg, horn- eller benmel. Planten tåler ikke kalk. Det er en god idé at jorddække med bark fra nåletræer og andre stedsegrønne surbundstræer, for at hæmme ukrudtsmængden og reducere konkurrencen om vand og næring.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvorfor blomstrer vores Magnolia soulangeana ikke?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider