Spørg eksperterne

Er det normalt at barken på ahorn revner?

Jeg er flyttet i hus for et år siden og har overtaget den mest fantastiske og veletablerede have. Et sted i haven står fem flotte ahorntræer og danner en lille lund. Dog skygger de for naboens have, og jeg vil gerne beskære dem, inden september er gået på hæld.

Kan jeg gøre det selv? Eller skal jeg »have folk til det«?

Derudover har jeg bemærket at træernes bark revner og sprækker. Træerne er ca. 11 år gamle.

Er det også normalt at ahorn »fælder« gennem sommeren. Der er drysset visne blade ned fra dem i to-tre måneder nu.

Ahornlund

De 5 træer udgør en lille lund. Foto: Tine Kjeldsen

Med venlig hilsen
Tine Kjeldsen, september 2013

Svar

Der er tre spørgsmål her, og svaret kommer i samme rækkefølge.

Der er intet i vejen med at gøre det selv, når træerne ikke er ældre. Husk blot, at sårene skal være cirkerunde (og ikke ovale), og at man højste bør fjerne 1/3 af en hovedgrens sidegrene eller højst 1/3 af en ung grens knopper. September er sidste udkald, hvis man vil undgå alvorlige, dybe svampeangreb ind i træet, og hvis man vil slippe for de talrige vanris.

Det er sædvanligt, ar ahorn danner lodretgående revner. Senere vil træet i stedet danne skorpeagtige flager.

Bladtab ses hos mange arter i år. Det skyldes den lange tørkeperiode i sommer.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er det normalt at barken på ahorn revner?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider