Spørg eksperterne

Kan havtorn dyrkes i krukker?

Vi har en mindre rækkehushave, hvor vi prioriterer spiselige planter. Nyeste indkøb er 2 havtornplanter – en han og en hun.

Vi forestiller os, at de skal stå på en varm terrasse i forhaven, hvor de pga. de grå blade skal indgå i et middelhavstema.

Spørgsmålet er så, hvordan man kan have en så aggressiv plante på en lille grund. Indtil videre har vi plantet dem i store krukker – men kan de trives der?

Med venlig hilsen
Inge Dorthe Valeur, november 2013

Svar

Det er korrekt, at havtorn er meget aggressive, udløberdannende buske, og da de desuden også er tornede, vil det være klogt at holde dem inden for et afgrænset område. Til det formål kan man bruge krukker eller – hvis man ønsker mere plads – i en brøndring, som graves 50 cm ned i jorden.

Beholderen bør være forsynet med afløb i form af et eller flere huller i bunden fyldt op med en jord, som er let (f.eks. bestående af lige dele filtergrus og kompost).

Husk, at havtorn har symbiose med strålebakterier, som skaffer planten kvælstof. Det vil være klogt af tilføre noget jord fra et sted, hvor havtorn vokser frit.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan havtorn dyrkes i krukker?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider