Spørg eksperterne

Kan man dyrke rhododendron nær havet?

Først tak for dit svar, angående plantning af rhododendron i skygge. Desværre tror jeg, at du har misforstået mit spørgsmål, som i virkeligheden gik ud på, om der kunne være en bestemt slags rhododendron, der kunne trives i Thyborøn. Thyborøn er jo som bekendt omgivet af vand på begge sider, og derfor døjer vi til tider med både kraftig vind og havgus. Vores ahorn bliver ikke højere, end den er nu, ca. 4 meter, fordi vinden svider toppen af, når den kommer over muren.

Jeg mener, at læforholdene i bunden af bedet er ok, og jeg har mulighed for at overbruse planterne efter havgus. Det, jeg ville vide, var, om man havde erfaringer med nogle, som var mere tolerante over for salt (evt. yakusimanum ‘Edelweis’ pga. filtlaget). Når alle ulemperne er nævnt med hensyn til vind og salt, har vi dog en fordel i langt mildere vintre end resten af landet.

Til slut skal nævnes, at jeg har forsøgt med ‘Flava’ og ‘Anuschka’, da ‘Edelweis’ ikke var på lager. Jeg skal gerne følge op, hvis I er interesseret.

Med venlig hilsen
Monica Munksgaard, maj 2002

Svar

Man kan godt dyrke rhododendron i jeres område. Havgusen skulle ikke være et problem, og netop de mildere vintre er en fordel.

Jeg kan også foreslå, at I kaster jer over slægten hebe, som rummer masser af smukke arter, der tåler havgus. Det skal dog understreges, at de ikke er surbundsplanter, men alligevel er de værd at forsøge sig med.

Jeg har nemlig set dem, hvor de (som det eneste) groede i haverne helt ud mod Irlands nordvestlige kyst. Man kan vel formode, at Atlanterhavet ikke er mindre barsk end Vesterhavet, og den mildnende havpåvirkning er fælles.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan man dyrke rhododendron nær havet?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider