Spørg eksperterne

Hvorfor blomstrer japankvæden mindre og mindre?

En af mine venner har en japansk kvæde i sin have. Den har stået der i alle de 10 år de har boet i huset. Den har blomstret flot, men nu gør den det mindre og mindre. Kan det ikke skyldes manglende beskæring?

Hvordan skal den beskæres og hvornår

Med venlig hilsen
Jens Juhl, februar 2004

Svar

Det er svært at give et præcist svar på, hvad der er grunden til, at planten blomstrer mindre nu. Et godt gæt er dog, at der er tilført kvælstofholdig gødning for et par år siden. Det vil tvinge planten over i at danne bladbærende skud i stedet for blomster. Men hvorom alting er, så skyldes det i hvert fald ikke »manglende beskæring«, for der findes ingen planter, der trænger til beskæring. Vælger man at beskære, så sker det enten på grund af sygdom i planten, eller også af hensyn til ejernes behov for plads eller deres lyst til, at planten skal have en anden form end den naturlige.

Beskæring af buske og træer gør mindst skade, når den bliver gennemført i juli–august (det er stort set lige efter buskens blomstring), men husk at japansk kvæde sætter blomster på gamle dværgskud lige som æbler og pærer. Derfor kan en beskæring ligefrem forhindre blomstring i en årrække.

Mit råd er, at man bør behandle planten nænsomt, eventuelt også beskære den i juli, men i hvert fald give den 2–3 cm topdressing af lige dele grus og kompost nu til foråret.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvorfor blomstrer japankvæden mindre og mindre?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider