Spørg eksperterne

Kan man få blåregn til at blomstre mere ved beskæring?

Jeg har en blåregn (Ametyst fall.) – hvordan skal den beskæres for at få rig blomstring?

Med venlig hilsen
Torhild Rasmussen, august 2008

Svar

Det er en misforståelse at tro, at man fremmer planters blomstring ved at tage kraften fra dem. Det er ganske vist sandt, at man kan tvinge frugttræer til øget frugtsætning ved at »ringe« dem eller ved at kappe dele af rodnettet bort. Her er pointen dog netop ikke skønhed eller trivsel, men udelukkende et stort udbytte. Om træet lider under behandlingen og måske dør alt for tidligt, det er uden betydning i den sammenhæng.

Med blåregn er det anderledes. Her tilstræber man den vækst og frodighed, som kan fremme blomstringen. Så svaret på det konkrete spørgsmål er altså, at planten først skal beskæres, når praktiske grunde gør det nødvendigt, – eller hvis man vil have flere ens tykke skud fra bunden.

I stedet kan man sørge for, at planten har gode vækstbetingelser, og det vil i dette tilfælde sige: adgang til kalium (kali) og fosfat. Et godt middel kunne være en topdressing af lige dele velomsat
husholdningskompost og filtersand. Fjern eventuelt et par cm af den bestående jord omkring rodhalsen og læg i stedet topdressingen på i april. Dette kan gentages hen under sankthans, men ikke senere på sommeren, hvor gødning blot vil holde planten i voldsom vækst på et tidspunkt, hvor den i stedet skal modne knopper og skud.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Kan man få blåregn til at blomstre mere ved beskæring?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider