Spørg eksperterne

Hvordan beskæres ‘Red Robin’ til en tæt krone?

Jeg købte to flotte opstammede Red Robin til terrassen for 3 år siden. Desværre udtørrede den ene fuldstændig for to år siden, da jeg var på ferie. Det betød, at den tabte en masse blade. Den skød dog igen allerede i sensommeren, og ligeså sidste sommer. Den er blot ikke særlig tæt i »kronen«. Jeg ville derfor gerne vide, om man må beskære/klippe Red Robin? Ville det gøre »kronen« tættere? Og hvornår skal det i givet fald gøres?

Med venlig hilsen
Helle Schmidt, januar 2010

Svar

Som så ofte før bemærket, skal man ikke ligefrem beskære planter, men i dette tilfælde er der dog en god grund, nemlig ønsket om en mere tæt kroneopbygning i glansmispel-sorten ‘Red Robin’.

Først og fremmest bør man vente med enhver form for beskæring, indtil man kan se, hvor meget af planten, der har klaret vinteren – og den blev jo hård i år. Det kan man ofte hen i april, når knopperne begynder at røre på sig. På det tidspunkt fjerner man alt dødt og sygeligt og gør det lige over en sund knop, som peger væk fra plantens midte. Når det er gjort, holder man inde og afventer sommeren.

Engang mellem juli og september tager man et overblik over plantens form og udvikling og fjerner skud de steder, hvor udviklingen er ved at gøre planten skæv.

Når hensigten er at skabe større tæthed, kan det være ønskeligt at udvide sommerbeskæringen ved også at skære de tilbageblevne grene tilbage til 2/3 længde (altså at fjerne ca. 1/3 af skuddet).

Næste forår gentages soigneringen efter vinteren, og næste sommer gentages formbeskæringen – og så fremdeles, indtil målet er nået.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan beskæres ‘Red Robin’ til en tæt krone?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider