Spørg eksperterne

Hvordan beskærer jeg en gammel kristtorn?

Jeg har i en gammel landbohave stående en ca. 100-årig broget kristtorn. Den er stammet op i 2 meters højde med en stammetykkelse på ca. 30 cm. Toppen er paddehatteformet. Denne hat er nu blevet for stor. Spørgsmålet er så: Kan jeg klippe toppen ind til en grentykkelse på 3–5 cm? Vil den skyde fra disse grenstumper, eller er det en for hårdhændet behandling? Hvis det kan lade sig gøre, skal jeg så tage det hele på een gang, eller dele beskæringen over flere år?

Med venlig hilsen
Hans Petersen, Kalundborg, februar 2003

Svar

For det første er sådan et træ et klenodie, som man bør værne om. For det andet er beskæringstiden her i slutningen af februar ved at være forpasset for i år. Træer og buske er i gang med at mobilisere alle reserver til løvspringet. Det giver angribende svampe mere end 3 måneder, hvor de kan æde løs ganske uhindret inde i veddet. Men når det er sagt, så er fremgangsmåden den, at du skærer grenene ind til en udadvendende sidegren, som er ca. 1/3 i diameter i forhold til det sår, der opstår. Det vil betyde, at du i samme arbejdsgang får tyndet ud og skåret tilbage. Derimod får du ikke lavet den styning, du måske efterlyser. Det vil jeg nemlig fraråde dig af hensyn til det sjældne og værdifulde træ.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan beskærer jeg en gammel kristtorn?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider