Spørg eksperterne

Hvad gør vi ved vores flækkede kirsebærtræ?

Vores gamle kirsebærtræ er flækket af to omgange i 2010 og 2011. Vi har bundet det op, da vi er bange for, at det skal flække yderligere.

Skal det fældes – eller kan det klare at stå, som det er? Kan vi fjerne rebet?

Jeg vil være meget taknemmelig for et svar, da træet er havens pryd om sommeren og stadig giver en stor flot høst hvert år

Med venlig hilsen
Jytte Bech, marts 2013

Svar

Tak for de instruktive og skarpe fotos.

For nu at svare bagfra: Nej, for alt i verden, fjern ikke »rebet«! Som det er nu, hviler hele belastningen på det, og fjernet I det, vil træet med stor sandsynlighed falde omgående.

Det næste er, om træet skal blive stående, som det er? Træet er flækket på grund af indre svækkelser, som fortsat består og vil blive stadigt mere alvorlige. Så træet må væk snarest muligt. Det vil være klogt at skære det ned stykkevis ovenfra, da de nederste dele af stammerne er så upålidelige, at faldretningen er uforudsigelig. Bedst ville det være at søge bistand hos et firma med erfaring og en forsikring, der dækker skader på bygninger eller personer.

Samtidig kunne det måske være en god idé at få plantet et nyt kirsebærtræ?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Træet er gammelt og flækket. Foto: Jytte Bech

Det flækkede træ holdes sammen et »reb«. Foto: Jytte Bech

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvad gør vi ved vores flækkede kirsebærtræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider