Spørg eksperterne

Hvor finder jeg det nye haveredskab i Danmark?

Jeg har på tysk TV set en reklame for et haveredskab, de kalder for en »Gartenkralle«. Jeg synes det ligner løsningen på mine problemer med at holde rent imellem roserne og stauderne.

Men jeg har aldrig set dem i Danmark, og en søgning på nettet viser kun internetbutikker med levering i Tyskland og Østrig samt enkelte andre lande, der ikke hedder Danmark.

Hvor kan jeg købe en »Gartenkralle« (og hvorfor er det ikke en lagervare i de danske havecentre)?

Med venlig hilsen
Leif Pedersen, marts 2011

Svar

»Gartenkralle« er det tyske ord for det redskab, vi kalder en »haveklo«. Det er så simpelt, at man skulle tro, spørgeren driver gæk med os.

Der er dog den sløjfe på sagen, at tyske firmaer også bruger ordet om et nyt instrument, som virker ganske som en rotorharve, altså ved hjælp af lodret drejende tænder, men som betjenes ved håndkraft. Det har endnu ikke noget dansk navn.

Om der findes danske forhandlere, ved jeg ikke. Man kan bl.a. se eksempler på redskabet på Amazone.com og på den tyske hjemmeside Gartenkralle.net.

Kender du en dansk forhandler af redskabet, så send en mail til redaktionen@havenyt.dk

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Hvor finder jeg det nye haveredskab i Danmark?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider