Spørg eksperterne

Bruger planter ilt om natten?

Jeg har blomster i mit vindue i soveværelset, og min mand påstår, de indånder kultveilte om dagen og udånder ilt. Men så siger han, de vender og udånder kultveilte om natten. Kan det passe?

Med venlig hilsen
Karen Cilleborg, december 2005

Svar

Planter ånder døgnet rundt. Det betyder, at de bruger ilt og afgiver kultveilte (CO2) uafbrudt. Når der er lyst nok (om dagen eller under kunstlys), har planterne også fotosyntese, der forbruger CO2 og afgiver ilt. Hvis lyset er kraftigt nok, vil mængden af ilt, som er dannet i fotosyntesen overstige den mængde ilt, der samtidig forbruges i åndingen.

Derfor vil iltregnskabet se ud, som din mand refererer, nemlig at planterne netto afgiver ilt om dagen, men netto forbruger ilt om natten. Det svarer helt til forsøget med at hælde vandt i badekarret, mens det løber ud gennem afløbet…

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Bruger planter ilt om natten?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider