Spørg eksperterne

Fuglene hakker i den gamle rødbøg – hvad gør vi?

I vores have står en stor, gammel rødbøg, som vi er meget glade for.

Her i de kolde måneder har vi bemærket, at nogle fugle (ikke spætter, men forskellige småfugle) er begyndt at hakke i det. De hakker på steder, hvor vi har savet grene af for nogle år siden, så altså steder hvor der ikke er bark. De hakker så meget at der faktisk ligger en betydelig bunke »savsmuld« under hullet de hakker, og vi er bange for at det kan ødelægge træet, så det går ud. Det ville vi blive meget ked af, så vi håber I kan hjælpe os, med et godt råd.

Med venlig hilsen
Mette

Med venlig hilsen
Mette Hansen, december 2012

Svar

Fuglenes interesse for træet og specielt for de sår, som beskæringen har efterladt, skyldes det råd, som er opstået i sårene. Det svampeinficerede ved er blevet hjemsted for forskellige larver, der lever af det trøskede materiale. Så selv om fuglene tilsyneladende er ved at ødelægge træet, er deres »angreb« blot et tegn på, at der findes spiselige larver i sårene.

Hvis der skal gøres noget, må træet selv udføre det. Det nytter altså ikke at »rense« sårene eller at dække dem med »sårbehandlingsmidler«. Kun træet selv kan udføre den beskyttende indkapsling, som standser rådangrebet på dets vej ind i veddet.

I kan styrke træet ved at forbedre dets almene tilstand, og allerbedst virker en topdressing på 2–3 cm tykkelse med en blanding af lige rumfangsdele filtergrus, havejord og kompost.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Vildtremisen.dk

Bedre levested for vildt, fugle,insekter

Rosenbud

Tilbehør til din høne,

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Dyr i haven > Fuglene hakker i den gamle rødbøg – hvad gør vi?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider