Spørg eksperterne

Kan frøene fra Halloween græskar gemmes og såes til næste år?

Super hjemmeside – tak for det.

Kan frøene fra Halloween græskar gemmes og såes til næste år?

Syntes det kunne være sjovt at gemme dem og plante dem, som I har beskrevet, men kan man det? Lige nu ligger en masse frø til tørre i vindueskarmen, efter de er blevet gravet ud af vores flotte græskar, som bliver tændt med fyrfadslys i hver morgen på terassen. Til stor glæde for vores dreng på 4 år.

Med venlig hilsen
Birgitte Brandt, oktober 2011

Svar

Ja, du kan godt tørre frøene og så dem næste år, men hvordan græskarrene kommer til at se ud, kan du ikke være helt sikker på.

Antagelig vil du også få Halloween græskar ud af det, da de købte Halloween græskar kommer fra store marker. Og antagelig er det fra sorter af frøægte sorter, hvor efterkommerne bliver magen til forældrene. Men det kan være sorter af F1 sorter, hvor forældrene til frøene er to forskellige sorter, man har krydset for at få frø, og avler man videre på dem, ved man ikke, hvordan børnene kommer til at se ud. Desuden kan der være risiko for, der er sket krydsbestøvning mellem flere sorter, så man ikke ved, hvordan næste generation ser ud. Bier og insekter bestøver græskarplanternes blomster, og de bærer pollen med sig fra blomst til blomst.

Det skal lige nævnes, at tager man egne frø af græskar, risikerer man at få græskar med indhold af cucurbitacin, hvis de krydser med pyntegræskar. Græskarrene smager bittert, men spiser man selv små mængder heraf, kan man få en langvarig salmonellalignende reaktion. Men det har selvfølgelig kun betydning, hvis man tager frø til dyrkning af græskar, som skal spises. Se mere i svaret Hvorfor er vores squash bitter og besk?.

Når alt dette er sagt, så vil jeg anbefale jer at købe en lille pose med frø af Hallowen græskar. De koster ikke alverden og der er frø til flere år, og opbevares de tørt, og gerne køligt, holder de spireevnen i flere år. Det ville være synd for jeres til den tid 5- årige dreng, hvis der ikke kom et Halloween græskar ud af det, men nogle små underlige grønne græskar. Og med de selvhøstede frø er der ikke 100% garanti for, at det bliver et stort flot orange græskar. Om I vil fortælle ham at det er købte frø eller frø fra sidste års græskar, må være op til jer.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

The Plant Explorer

Se Danmarks største frø udvalg

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frø og formering > Kan frøene fra Halloween græskar gemmes og såes til næste år?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider