Spørg eksperterne

Hvilken bestøversort kan jeg bruge til Kirkes-blomme?

Vi vil gerne plante et Kirkes- og et grønt Reine Claude-blommetræ for den gode smags skyld. I forvejen har vi sveskeblommer og et nyplantet Althans Reine Claude. Men bør vi plante endnu et blommetræ (f.eks. Opal) for at kunne bestøve især Kirkestræet? Det er tilsyneladende et vanskeligt træ at bestøve. Jeg har søgt på nettet efter bestøverlister, men fundet tre forskellige svar: Et sted står at Althans Reine Claude kan bestøve Kirkes, et andet sted står at grøn Reine Claude kan gøre det samme, og et tredje sted at ingen af vores sorter kan gøre det, så vi har behov for et ekstra træ. Kan I give et kvalificeret svar på hvad der er op og ned i denne sag?

Vi har en stor have, så hvis det er vigtigt, vil vi godt plante et ekstra træ blot for at kunne bestøve de andre, men det virker jo lidt ødselt hvis det ikke er nødvendigt.

Med venlig hilsen
Poul Schou, august 2016

Svar

Kirkes kan bestøves af Althans Reine Claude og Oullins Reine Claude. Jeg vil ikke afvise at andre Reine Claude typer også kan bestøve Kirkes. Generelt er Kirkes et noget ukonstant bærende træ, men de velsmagende blommer retfærdiggør at dyrke sorten som blomme nummer 4–5 i større haver.

Det hjælper ikke noget at plante et Opal blommetræ, da den de fleste år blomstrer lidt tidligere end Kirkes.

Med venlig hilsen
Villy Mougaard
Planteskoleejer, Blomstergården

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvilken bestøversort kan jeg bruge til Kirkes-blomme?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider