Spørg eksperterne

Er fugtig jord skyld i dårlig bæring på mine frugttræer?

Min have er meget fugtig. Kan det være derfor, at mine 3–4 årige frugttræer bærer meget lidt eller ingen frugt? Det drejer sig om et Filipa og et Ingrid Marie og to kirsebærtræer, som jeg ikke kan huske navnet på.

Mit Filipatræ vokser pænt og er i det hele taget det, der klarer sig bedst. Ingrid Marie derimod er næsten ikke vokset, og her først i august står det med gullige blade. De to andre træer vokser langsomt, men det kan jo have noget med sorterne at gøre. Deres blade »krøller« i toppen, men har en pæn farve. Det ene bærer mange blomster i foråret, det andet mere sparsomt.

Min have ligger i forlængelse af en eng, og åen løber langs med haven, så vi er omgivet af fugtighed. Der står tre, meget gamle æbletræer i samme have, og de bærer hvert år mange æbler. Jeg ved ikke, hvilke sorter det er.

Med venlig hilsen
Dorte Leerbek, august 2002

Svar

Spørgsmålet bør nok deles i to, dels om kirsebær og dels om æbler.

Fugtig jord er ikke velegnet til kirsebær. De kommer oprindeligt fra varme, kalkrige og tørre jorde, så våde enge er ikke godt for rodnettet på de fugle-kirsebær, der er grundstamme. De krøllede blade skyldes kirsebær-bladlus. De kommer hvert år sidst på sommeren, og de har ikke direkte noget med træernes frugtbæring at gøre.

Når der findes 3 gamle æbletræer, som er i god bæring, kan det næppe være hele forklaringen, at jorden er fugtig. Problemet skyldes snarere det, at de unge træer har svært ved at etablere et ordentligt rodnet, hvad de gule blade kunne tyde på. Det bedste råd, man kan give, er at lægge en topdressing oven på træernes jord. Brug f.eks. en blanding af lige dele filtergrus (2–6 mm) og harpet kompost og fordel den i et lag på 2–3 cm tykkelse i hele træets drypzone (det areal, dug fra kronen kan dryppe ned på).

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Er fugtig jord skyld i dårlig bæring på mine frugttræer?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider