Spørg eksperterne

Hvilke sorter kan bruges til æbleespalier som lægiver i Midtjylland?

Jeg har et lille, nedlagt landbrug, hvor et læhegn af elm er blevet fældet p.gr.a. elmesyge. Nu overvejer jeg at lave et »læhegn« i form af et æblespalier.

Jeg kan oplyse følgende omkring de fysiske forhold på stedet:

  • Vi bor lidt vest for Stoholm, mellem Viborg og Skive.
  • Spalieret skal danne læ mod øst ud mod åbne marker. Der er masser af lys, men desværre også en kold, hård østenvind om vinteren.
  • Jorden er sandmuld, som er glimrende til grøntsager, da den er porøs, men leret nok til at holde på vandet i tørre tider. Selv i tørkeperioder har jeg endnu ikke haft brug for at vande køkkenhaven.

Jeg vil helst bruge Cox orange, Ingrid Marie og Ananasæbler. Men kan de nævnte sorter bruges her? Og hvordan får jeg startet?

Med venlig hilsen
Carsten Retoft, februar 2006

Svar

Et spændende projekt, du vil sætte i gang. Først synes jeg du skal beslutte hvilken form, du ønsker træerne skal formes i – for et espalliertræ behøver ikke formes på nogen bestemt måde, udover det på den ene led skal være smalt, så lyset kan komme ind i træet overalt. En halv meter i bredden må være det maksimale. Desuden bør du finde ud af, om du vil have en eller anden form for tråd, pinde eller andet at binde grenene fast til, når de skal holdes nede i vandret position.

Der findes rigtig mange sorter, der er velegnede til formålet. Når du bor i det midtjyske, hvor naturen ikke altid er det mest velegnede til at lave æbleplantage, er jeg mest til svagtvoksende sorter på kraftigt voksende rødder, så får du en god kombination af sundhed og tilpas vækst.

Hvert træ bør højst fylde 3 meter i bredden – d.v.s. 1½ meter til hver side i forhold til roden. Følgende sorter anser jeg for at være sunde og velsmagende og med tilpas vækst, så de kan bruges til formålet og husk at en kraftig vækst i begyndelsen, vil aftage, når du får vandrette grene, der begynder at sætte noget frugt af betydning. Derudover skal der tænkes en del i, hvornår frugten modner, og om den kan opbevares i længere tid – eller den bare skal spises, når den plukkes direkte fra træet.

Sorter: Astrakan Gyllenkroks, Berner Rosen, Bodil Neergaard, Bøghs Citron, Danzig Kant, Discovery, Grænse, Lord Lambourne, Nonnetit Bastard, P. Smed, Rød Ananas, Rød Høst Kalvil, Skovfoged, Sävstaholm, Tyrrestrup, Venus.

Du kan se billeder og uddybende tekst på nogle af sorterne på min hjemmeside De gamle sorter

Med venlig hilsen
Boi Jensen
Podemester, De gamle sorter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Hvilke sorter kan bruges til æbleespalier som lægiver i Midtjylland?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider