Spørg eksperterne

Hvorfor er bladene på mit pæretræ sammenrullede?

Jeg har her i foråret (for en måneds tid siden) købt et pæretræ på en planteskole og plantet det ud i haven.

Problemet er, at bladene er helt sammenrullede og kun ganske enkelte folder sig ud. Kan det være forkert pleje, en sygdom eller skadedyr eller er jeg bare for utålmodig?

Jeg vil blive meget glad for et godt råd.

Med venlig hilsen
Bente Schlamowitz, maj 2003

Svar

Jeg har været ude og checke hvordan mit lille nyplantede pæretræ ser ud. De store pæretræer ser på afstand ud, som om de har fuldt udfoldede blade, men en del er stadig ikke foldet ud. På det lille pæretræ er der stadig en del blade, som ikke foldet ud, og en hel gren, hvor der ingen udfoldede blade er endnu – se fotos. Et nyplantet træ er stresset og har endnu ikke et veletableret rodnet. Så du skal bare være tålmodig, så har du snart et flot lille pæretræ med lysegrønne blade.

Husk at se det efter for bladlus hver uge sommeren igennem, så du i tide kan spule dem af med vandslangen. Bladlus kan ellers hurtigt ødelægge de nye blad og skud på et lille træ.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Pærer > Hvorfor er bladene på mit pæretræ sammenrullede?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider