Spørg eksperterne

Hvad kan jeg gøre ved galmyg i mit pæretræ?

Inspireret af dagens spørgsmål om kirsebærtræet vil jeg gerne bede om råd vedr. mit pæretræ. Det blev plantet for 13 år siden, der er 4 sorter på, men ‘Clara Friis’ dominerer. Træet står i læ og fuld sol, der er græs under det, og min have er ret lille.

De sidste 3 år har jeg haft »fornøjelse« af galmyg, og det første år gjorde det ikke så meget, for der var afsat alt for mange pærer. Men i år er der kun nogle få ‘Clara Friis’ tilbage trods en fin blomstring. Alle de pærer, vi skulle have haft fornøjelse af, er endt som nogle små, sorte gnallinger på græsplænen. Græsplænen er – specielt under træet – ikke i alt for god form, så jeg har tænkt på, om jeg kan gøre noget, der både kan gavne græsplænen og pæretræet og genere galmyggene mest muligt?

Med venlig hilsen
Merete Vinje, juni 2002

Svar

Ja, du kan gøre noget, men i første omgang vil det gå ud over græsplænen. For at slippe af med galmyggene (som allerede er forpuppet i jorden under træet her i juni) må jorden nemlig holdes kultiveret frem til maj næste år.

Det giver fugle og andre rovdyr mulighed for at finde pupperne. De, som ikke bliver ædt, vil med stor sandsynlighed tørre ud, og tilsammen vil kultiveringen bekæmpe plagen. Men du får altså først mulighed for at anlægge en ny plæne hen i maj næste år.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Pærer > Hvad kan jeg gøre ved galmyg i mit pæretræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider