Spørg eksperterne

Hvorfor har vores stenfri Vanessa sten i alle druer?

Vi købte sidste år en stenfri drue ‘Vanessa’, og i år har den fået de første druer. De er dog ingenlunde stenfri. Alle druerne indeholder sten. Er vi blevet snydt af planteskolen?

Vi har forhørt os på forskellige andre planteskoler, men der er ingen af gartnerne, der er enige. Nogle siger at stenfrie druer har sten de første år, mens andre siger, at stenfri druer aldrig vil få sten i druerne. Hvad skal vi tro? Skal vi hive planten op og plante en ny, eller skal vi være tålmodige og håbe på, at de bliver stenfri om nogle år?

Med venlig hilsen
Anne Bielefeldt, september 2010

Svar

Nogle såkaldte stenfrie druer har faktisk ganske få kerner eller rudimentære kerner, dvs. små bløde kerner.

Men hvis jeres Vanessa har masser af store normale kerner i hver eneste drue, så er det ikke Vanessa, men en forbytning med en anden sort. Vanessa har i øvrigt røde druer. Det behøver ikke at være et resultat af snyd, det kan også være en hændelig forbytning hos en gartner, der ikke har styr på sine sorter og er kommet til at blande dem sammen. Det kan være svært at kende forskel på nogle druesorter, indtil de får druer, og det får de som regel først, når kunden har haft dem et par år.

Hvis det ikke er en Vanessa, så prøv at få gartneriet til at bytte planten (med mindre i er glad for de druer, den giver).

Med venlig hilsen
Jens Michael Gundersen
Vinbonde og forfatter, Hideaway

Kommentarer

Der er 9 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Vin > Hvorfor har vores stenfri Vanessa sten i alle druer?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider