Spørg eksperterne

Kan jeg skære en forsømt vin helt ned?

Jeg har i forbindelse med flytning overtaget et ældre drivhus med en vin, som ikke er blevet passet i hvert fald en sæson og nok også mere, hvilket betyder, der er grene fra vinen overalt. Den er ikke sprunget ud endnu her midt i april, men der er knopper på. Spørgsmålet er, om vi kan skære den helt ned og sådan set starte forfra, og hvornår det er bedst, for den er i vejen alle steder i drivhuset.

Med venlig hilsen
Tina Tarbensen, april 2005

Svar

Vinplanten kan godt skæres ned, mere eller mindre. Prøv at bevare hovedstammen, og lad den bare få nye sideskud. Husk at selv en gammel vinstamme er ret fleksibel, og kan tvinges på plads i den nye struktur, du har tænkt dig i dit drivhus.

Jeg ville i øvrigt ikke betænke mig på at skære den tilbage her i sidste halvdel af april, selv om den vil bløde. Lad det blot dryppe, det skal nok stoppe. Jeg har aldrig set en vinplante tage skade eller dø af en beskæring i april, uanset det vrøvl, der står i mange havebøger om, at man kun må beskære vin imellem jul og nytår.

Hvis du skærer den nu, skal du ikke vente et helt år på at tage dit drivhus i besiddelse.

Med venlig hilsen
Jens Michael Gundersen
Vinbonde og forfatter, Hideaway

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Vin > Kan jeg skære en forsømt vin helt ned?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider