Spørg eksperterne

Hvad gør jeg, når jeg ikke nåede at få lagt gødning ud i min have i efteråret?

Jeg er førsteårshaveejer (kolonihave). Jeg vil gerne spørge om, hvad jeg nu gør, da jeg ikke nåede at få lagt gødning ud i min have i efteråret. Det skal siges, at den er meget trængene.

Med venlig hilsen
Jane Bønnerup, december 2002

Svar

Som førsteårs-haveejer, har du sikkert ikke noget kompost. Så kan du ty til en sæk organisk gødning fra planteskolen. Følg sækkens mængdeansvisninger. Lad være med at overdosere, selv om du mener at haven er trængende. Spørg planteskolen om det er en langsomtvirkende gødning. Hvis det er det, kan du sprede den allerede i såperioden. De fleste organiske gødninger er langsomtvirkende. Hvis gødningen der imod er hurtig til at frigive kvælstof, kan du vente til frøene er spirede og »lidt på vej«. For meget kvælstof i overfladen ødelægger nogle frøs spireevne.

Når vi nu er ved gødning, så husk, at flerårige vækster, f.eks. bærbuske, ikke bør gødes senere end juli. En sen nyvækst, vil nemlig ikke nå at være rigtigt forberedt til vinteren.

Med venlig hilsen
Susanne Mørk-Jensen
Agronom, Susannes have

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Champost®

Champost til haven

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Hvad gør jeg, når jeg ikke nåede at få lagt gødning ud i min have i efteråret?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…