Spørg eksperterne

Kan man bruge tørrede brændenælder til gødningsvand?

Jeg har med stor glæde brugt brændenælde til gødningevand i min kolonihave. Nu går spørgsmålet på, om man har nogen erfaringer med at tørre disse planter og så bruge dem løbende til at lave gødningsvand af. Man kan forestille sig, at der er et stykke jord der skal renses. Så kan man jo hurtigt få sig en masse pragtfuld gratis og rigtig god gødning til sin have.

Med venlig hilsen
Michael Jensen, februar 2003

Svar

Der er masser af erfaring med tørring af brændenælder til urtete. Her høster man unge brændenælder, de skal være tørre for dug, inden høst, og de skal høstes så tidligt som muligt på dagen, det skulle give flest smagsstoffer.

Men nu er det jo andre indholdsstoffer, du går efter til gødningsvand. På Plantefysiologisk Institut ved Lunds Universitet i Sverige har man i 1980’erne undersøgt nældevand til brug som gødning. Forsøget viste, at nældevand fremstillet af tørrede brændenælder har samme mineralindhold som nældevand lavet af friske planter. I forsøget brugte man 183 gram tørret brændenælde (svarende til 1 kg frisk) til 10 liter vand.

Undersøgelsen viste også, at brændenælder plukket om foråret (slutningen af maj), har et større indhold af kvælstof, fosfor og kalium, end planter høstet senere på året.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Champost®

Champost til haven

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Kan man bruge tørrede brændenælder til gødningsvand?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…